En ægyptisk mand og hans søn kan ikke længere kalde sig danske statsborgere og må pænt aflevere deres rødbedefarvede pas.
Det afgjorde højesteret i en kendelse onsdag, hvor de to ægyptere fik frataget deres danske statsborgerskab.
Faderen havde ved ansøgningen om dansk statsborgerskab afgivet urigtige oplysninger, og det faldt tilbage på hans søn, som ved fødslen havde fået dansk statsborgerskab som følge af, at hans far havde det.
Afgav urigtige oplysninger om sit ægyptiske statsborgerskab
Siden 1. september 2015 har dobbelt statsborgerskab været tilladt i Danmark, men var det ikke, da ægypteren i 1979 blev tilkendt dansk statsborgerskab.
Dog på den betingelse, at han inden en bestemt dato kunne godtgøre, at han var løst fra sit ægyptiske statsborgerskab.
Ministeriet vurderede i 1980, at betingelsen var opfyldt, og udstedte et indfødsretsbevis til ham.
Hans søn, der var født i 1989, blev ved fødslen registreret som dansk statsborger, som følge af at hans far var det, og de danske myndigheder udstedte pas til ham i 1999 og 2009.
”I er ikke og har aldrig været danske statsborgere”
I 2017 meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet imidlertid far og søn, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere.
Ministeriet anførte blandt andet, at ministeriet i 2016 havde modtaget oplysninger om, at faderen ikke var blevet løst fra sit egyptiske statsborgerskab og dermed ikke opfyldte betingelsen for at erhverve dansk indfødsret.
Som konsekvens heraf havde sønnen heller ikke erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, idet hans far ikke var dansk statsborger, da han blev født.
På den måde faldt hammeren for dem begge.
Det var sønnen, der uforvarende afslørede svindlen
For børn af udenlandsk oprindelse, der ved fødslen har fået dansk statsborgerskab, gælder den regel, at de rent formelt skal søge om dansk statsborgerskab inden de bliver 18 år gamle.
Da ægypterens søn indgav en sådan ansøgning, fremgik det af hans fødselsattest, at begge forældre var ægyptiske statsborgere.
Efterfølgende bekræftede de ægyptiske myndigheder, at både far og søn i Ægypten var registret som ægyptiske statsborgere.
I samme forbindelse kom det i øvrigt også frem, at faderen i 1985 giftede sig med en egyptisk kvinde, og i vielsesattesten, som han underskrev, er han også anført som egyptisk statsborger.
I 1989 fik ægteparret den omtalte søn, hvor faderen som nævnt i sønnens fødselsattest også er anført som egyptisk statsborger.
Og som prikken over i’et fik faderen i 2010 udstedt et egyptisk pas, så han kan umuligt have handlet i god tro, da han i 1980 erklærede, at han ikke var ægyptisk statsborger.
Har aldrig nogensinde haft tilknytning til Danmark
Efterhånden som sagen er blevet optrevlet, viser det sig, at hverken far eller søn nogensinde har haft en tilknytning til Danmark ud over det rødbedefarvede pas.
Samme år, som han fik dansk statsborgerskab, eller året efter, flyttede faderen til Egypten, hvor han fortsat er bosat.
Han har været i Danmark på ferie og i forbindelse med sit arbejde, senest i 2019.
Sønnen er født og opvokset i Egypten og har siden 2019 været ansat i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i Cairo.
Han var 19 år, da han første gang var i Danmark, og har opholdt sig i Danmark i cirka tre måneder i forbindelse med, at han i 2011 ansøgte om at bevare sin danske indfødsret.
Normalt arbejder han blandt andet fra sin bopæl i Irland, hvor han har opholdstilladelse i kraft af sin franske ægtefælle.
Højesteret: De er ikke og har aldrig været danske statsborgere
Blandt seks af det syv mand store dommerpanel var der i Højesteret enighed om, at hverken far er danske er statsborgere og aldrig har været det som følge af, at statsborgerbet blev opnået ved svig.
Vedrørende faderen (A) afgjorde Højesteret, at:
”På den anførte baggrund finder vi, at der hverken som følge af forventnings- og indrettelseshensyn eller efter EU-retten er grundlag for at tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om, at A ikke er og aldrig har været dansk statsborger.”
Vedrørende sønnen (B) afgjorde højesteret, at:
”Som en konsekvens af, at A ikke havde dansk indfødsret, da B blev født, opfyldte B ikke betingelserne for ved fødslen at erhverve dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 1, stk. 1. Da A aldrig har været dansk statsborger, finder § 1, stk. 4, ikke anvendelse. Der er således ikke tale om, at et forhold, der ville indebære, at B erhvervede dansk indfødsret, ikke længere foreligger, men om at forholdet aldrig har foreligget.”
Under hensyn til sagens principielle karakter og videregående betydning afgjorde Højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til Højesteret og heller ikke til den anden part eller til statskassen.
Ud over ministeriets advokat, Søren Horsbøl Jensen, var den anden part advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der var beskikket for både far og søn.
De ville ikke Danmark, men et dansk pas
Far og søn må herefter nøjes med at rejse verden rundt med et ægyptisk pas og alt det visumbøvl, som det i modsætning til et dansk pas giver.
De ville ikke Danmark, som det lettere svulstigt hedder fra Folketingets talerstol ved de halvårlige uddelinger af danske statsborgerskaber.
De ville et dansk pas.
Kilde til denne artikel:
https://www.domstol.dk/media/mfdovnhd/bs-29672-anonymiseret-dom.pdf