Af Lone Nørgaard.
** 2 stjerner
***** fem stjerner for propagandaen
—————————————————————————————————
Mike Flanagan (født 1978) er både manuskriptforfatter til og instruktør på THE LIFE OF CHUCK og kendt for sit gyserarbejde. Flanagan skrev, instruerede, producerede og redigerede filmene Absentia (2011), Oculus (2013), Hush, Before I Wake, Ouija: Origin of Evil (alle 2016) samt Gerald’s Game (2017), Doctor Sleep (2019).
Han står også bag Netflix-gyserserien The Haunting of Hill House (2018) og The Fall of the House of Usher (2023) – baseret på Edgar Allan Poes værk).
Handling
Filmen blænder op for Akt 3 (Thanks, Chuck), som foregår i nutiden, måske et lille stykke ud i fremtiden. Californien er ved at forsvinde på grund af klima- og miljøforandringer, globalt er der (natur)katastrofer overalt, og internettet er gået ned. Apokalypsen er tilsyneladende nært forestående og selvmordstallene steget alarmerende.
Skolelæreren Marty Anderson (Chiwetel Ejiofor) forsøger at holde fanen højt, og ved en skole-hjem-samtale kan han berolige – eller forurolige? – forældrene med, at selv om net, digitale systemer og samtlige tv-kanaler er gået i udu, så har han taget papirnoter for at kunne vurdere elevernes standpunkt.
Til trods for at han gør en stor indsats for at holde skuden sejlende, står det ikke helt godt til alligevel. Han er blevet skilt fra sygeplejersken Felicia (Karen Gillan), sikkert fordi han har alkoholiske tilbøjeligheder.
I takt med at det samfundsmæssige sammenbrud eskalerer, nærmer de to sig dog hinanden.
Slut akt 3.
I akt 2 (Buskers Forever) møder vi Charles Krantz (Tom Hiddleston), der allerede er blevet introduceret på gådefuld vis i akt 3. Han er revisor, og den lidt tørre profession bliver afbalanceret af et fabelagtigt dansetalent, der kommer til udtryk i en improviseret dans på gaden.
Inspireret af en dygtig, ung, sort, kvindelig trommeslager kaster han sig ud i først en solo, siden pardans med en (nok ikke helt?) tilfældig ung, kvindelig tilskuer, der i første omgang blot har været en del af et stort begejstret publikum, men pludselig ser sig inviteret ind som aktør i en passioneret dansescene.
Derpå klip til akt 1 (I Contain Multitudes), der afdækker Charles’ barndom og ungdom, og hvorfor han er blevet den mand, han blev.
Vurdering
Først det positive. Fortælleteknikken med baglæns kronologi fungerer, selv om akt 3 ved filmens slutning (stadig) savner en troværdig bro til akt 2. Dog giver de i første omgang uforståelige klip i akt 3 mening suppleret med akt 2 og især akt 1.
Et par enkelte scener er godt skruet sammen pga. kameraføring og klipning.
Salgsfremstødet for ”THE LIFE OF CHUCK som en sindsudvidende og rørende oplevelse, der hylder alle de små øjeblikke, som gør livet værd at leve”, er der imidlertid ikke rigtigt dækning for.
Hvor meget Mike Flanagan har ændret på den Stephen King-tekst, der har dannet forlæg, skal være usagt. Men manus er sentimentalt, usandsynligt og spækket med propaganda (Hollywood-woke-manualen) samt predictive programming indpakket i lommefilosofi.
Alligevel får propagandaen fem stjerner, for det er godt gået, at så mange hele og halve løgne om verdens beskaffenhed afleveret som urokkelige sandheder kan flettes ind i en enkelt film på under to timer.
Serviceoplysning: Jeg lader til (igen) at være i mindretal med vurderingen. “The Life of Chuck” vandt publikumsprisen på filmfestivalen i Toronto!
______________________________________________________________
Længde: 1 time og 50 minutter
- Medvirkende: Tom Hiddleston, Chiwetel Ejiofor, Karen Gillan, Jakob Tremblay mv.
Manuskript: Mike Flanagan baseret på en novelle af Stephen King
(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis)