Torsdag lanceres Aage G. Sivertsens nye bog (Landsforræderne)“Landssvikerne. Spillet. Oppgjoret. Dommene”, hvor forfatteren diskuterer forholdet mellem norges statsminister Støres bedstefar, Johannes Gahr, og den tyske besættelsesmagt i Norge under Anden Verdenskrig.
I en podcast med Nettavisen fortæller Sivertsen, at Gahr arbejdede tæt sammen med tyskerne, og blandt andet var med til at grundlægge det tysk-norske handelskammer under krigen.
Støre har selv beskrevet sin bedstefar som anti-NS, men det harmonerer ikke godt med det tætte samarbejde, kommenterer forfatteren, der ikke har fundet beviser for, at Gahr deltog i modstandsarbejde.
I et citat fra bogen, som Nettavisen gengiver, fremgår, at Jøtul, hvor Johannes Gahr var direktør, havde et salg på 15,1 millioner til nordmænd og 4,1 millioner til tyskere under krigen.
Udover komfurer, så solgte Jøtul også feltkøkkener til tyskerne, fortalte Sivertsen til TV 2.
Johannes Gahr udtalte efter krigen, at de også modtog forespørgsler om at lave våbendele til Wehrmacht, hvilket Jøtul afslog.
Men de modtog en forespørgsel om at lave feltkøkkener, og de leverede dem i 1942. Jøtul var slet ikke specialister i feltkøkkener. Ifølge loven om forræderi, bør man ikke hjælpe besættelsesmagten på en utilbørlig måde, for eksempel ved at gå ud over den produktion, man allerede er specialist i, siger Sivertsen.
Dette startede allerede i april-maj 1940. Og at lave feltkøkkener og Jøtul-komfurer, sammenlignet med at lave våben, kan man sige, at sidstnævnte var meget værre. Men dem, der leverede våben, blev heller ikke straffet, siger Sivertsen.
Forliget om forræderier, er ofte blevet kritiseret for at være meget selektivt i forhold til retfærdighed, hvor folk i høje stillinger ofte slap billigt afsted med det. Den debat bliver bragt frem i lyset af Sivertsens bog, der mener, at Gahr burde have været undersøgt for forræderi.
Støre selv nægter at kommentere på forhold, der skete, før han blev født, over for Nettavisen.