Af Aia Fog, cand. Jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Det burde være en selvfølge, at St. George’s Cross – Englands eget flag – kan hejses frit og fejres af landets borgere. Men i Birmingham er situationen den stik modsatte: bystyret har beordret fjernelse af engelske flag fra gadelygter og rundkørsler under henvisning til ”sikkerhed” og ”uautoriserede genstande”, mens udenlandske symboler – ikke mindst palæstinensiske flag – mange steder får lov at blive. Resultatet er ikke bare en teknisk forvaltningssag — det er et spørgsmål om, hvor England vil hen som nation.
Et bystyre der bøjer sig
Myndighedernes begrundelser kolliderer med borgernes oplevelse. For mange i Birmingham ligner det en dobbeltstandard: engelske symboler fjernes hurtigt, mens andre flag skånes. Reaktionen har derfor været at tage sagen i egne hænder.
Protester fra de unge — og ”Raising the Colors”
Ud af denne frustration voksede en ny græsrodsenergi: lokale grupper i Birmingham er begyndt at male rundkørsler i St. George’s farver og rejse flag fra lygtepæle og altaner. Bevægelsen har fået sit eget navn og et landsdækkende momentum: Operation/Raising the Colours.
“A group of proud English men with a common goal to show Birmingham and the rest of the country of how proud we are of our history, freedoms and achievements… Giving hope to local communities that all isn’t lost and they are not alone.” gofundme.com
“Weoley Warriors, well done guys, you’ve started this great big flag-bearing beautiful creature that’s now going all over the country.” Facebook
“Your love and support has been amazing… truly shows how proud the Weoley Castle community is.” Facebook
Bevægelsen er ikke længere kun et Birmingham-fænomen; den har spredt sig til byer over hele landet, hvor lokale netværk koordinerer flag, stænger og strips gennem indsamlinger og sociale medier.
“Absolutely fantastic to see Operation Raise the Colours become so successful. It’s the finest example of Englishness – a pride in the nation…” X (formerly Twitter)
“I have been helping with Operation Raise The Colours in Croydon.” X (formerly Twitter)
Selv politiske stemmer som det konservative parlamentsmedlem Robert Jenrick har koblet sig på bevægelsen som støtte og forstærker:
“Raise the Colours! While Britain-hating councils take down our own flags, we raise them up. We must be one country, under the Union Flag.” — Robert Jenrick MP (på X). politicsuk.com
Bevægelsens drivkraft er både symbolsk og praktisk. Den handler om at være synlig i hverdagsrummet — på lamper, broer og rundkørsler — og at markere, at engelsk identitet ikke skal gemmes væk.
Befolkningsudskiftningens skygge og symbolkampen
Når en by som Birmingham — præget af markante demografiske forandringer — reagerer på St. George’s Cross med mistro, mens udenlandske symboler i perioder får stå, læser mange det som et tegn på et kulturelt skifte. Flagene bliver en proxy for en bredere værdikamp: Hvem sætter rammerne for, hvad der må være synligt i det fælles rum?
Samtidig vokser skalaen: en af frontfigurerne bag den lokale Birmingham-gruppe er tydeligt stolt af mængden af materiale, der allerede er samlet ind:
“Over 4,000 flags — ‘enough to stretch from Birmingham to Cheltenham!’” (rapporteres som opslag i en privat gruppe af grundlæggeren “George Castle”). New Statesman
Patriotisme under pres
Kritikere kalder flagbølgen for provokerende eller splittende, men den er det stik modsatte: en fredelig markering af national tilhørsforhold i en tid, hvor det officielle England og de politiske magthavere af al magt forsøger at undertrykke befolkningens stigende krav om bevarelse af fundamentale, engelske værdier og et samfund båret af en retsstat, der beskytter borgerne – ikke modarbejder og straffer dem, er fejring af flaget et grundlæggende symbol på national enhed og sammenhold. Raising the Colours er derfor blevet en fredelig protest for almindelige borgere, der oplever, at deres egen nationale identitet behandles som et problem — samtidig med at andre, politisk ladede symboler tolereres.