Ingen tvivl om, at den 41-årige iraner Siavash Keyvanipour nu er en lettet mand.
Fredag i sidste uge annullerede Højesteret den udvisningsdom med indrejseforbud for livstid, som Østre Landsret havde ikendt ham den 14. november 2000.
Her blev Siawash Keyvanipour kendt skyldig i, at han den 19. september 1999 tævede sin fraseparerede hustru ihjel med en iransk kampkølle i sin kiosk på Tordenskjoldsgade i København.
Ligeledes blev han kendt skyldig i usømmelig omgang med lig som følge af, at han efter drabet parterede liget af sin ekshustru og derpå forsøgte at brænde de indpakkede ligdele i en grøft ved en skov, hvor to syv-årige piger fandt de forkullede ligrester
Blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket
På grund af forbrydelsens karakter og grovhed stod iraneren til et sted mellem ti og tolv års fængsel, hvis han blev kendt skyldig.
Men sådan skulle det ikke gå.
Han blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, og med diagnosen paranoid skizofreni med afvigende karaktertræk blev han idømt forvaring på ubestemt tid samt udvisning på livstid i tilfælde af forvaringsperiodens ophør.
Udvisningsdelen blev anket til Højesteret, som imidlertid den 30. maj 2011 stadfæstede landsrettens dom.
Og nu er sagen så igen havnet hos Højesteret
Siden Højesteret i 2011 stadfæstede landsrettens udvisningsdom, er Siavash Keyvanipour i 2008 blevet udskrevet fra Sct. Hans, hvor han er blevet behandlet på en åben afdeling.
På trods af, at han ifølge udvisningsdommen er her på tålt ophold, blev han udskrevet til egen bolig af hensynet til behov for ambulant behandling og kontrol på forskellige psykiatriske institutioner.
Ifølge de erklæringer fra forskellige myndigheder og institutioner, der i Højesterets fremstilling af sagen er vedlagt, overholder han sin medicinering og er velfungerende og bevidst om sin sygdom.
Og nu er sagen så igen landet i Højesteret i et forsøg på at få udvisningsdelen annulleret, men forinden havde den været igennem nye runder i retssystemet.
To gange byret og to gange landsret
I 2015 forsøgte Keyvanipour endnu engang at få udvisninsdommen ophævet, men det afviste Københavns Byret den 17. september 2015.
Det blev anket til landsretten, som den 15. december 2015 imidlertid stadfæstede byrettens afgørelse.
Men da Københavns Byret den 13. januar 2021 ophævede behandlingsforanstaltningen begyndte tampen for alvor at brænde for Siavash Keyvanipour.
Sø længe han var under behandling, var han sikret mod udvisning, men nu var han erklæret rask og helbredt og forude ventede enten Iran eller ophold på Kærshovedgård.
Og det startede en ny runde gennem det danske retssystem.
Den 9. februar 2024 afviste Københavns Byret påny iranerens begæring om ophævelse af udvisningen med denne begrundelse:
”Retten lægger til grund, at domfældte opholder sig i Danmark på tålt ophold. Retten lægger endvidere til grund, at der ikke aktuelt er udsigt til udsendelse af domfældte til Iran, idet udsendelse forudsætter, at domfældte medvirker hertil, hvilket han klart har tilkendegivet, at han ikke ønsker.”
Med andre ord: Tålt ophold på Kærshovedgård.
Den afgørelse blev anket til Østre Landsret, som den 29. april 2024 imidlertid stadfæstede byrettens kendelse.
Nu har Højesteret lukket sagen: Ingen udvisning
Iraneren og hans beskikkede advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, ankede herefter landsrettens afgørelse til Højesteret.
Og fik medhold.
I sit resume af sagen, der i domsudskriftet er på 14 sider, anfører Højesteret, at:
”T blev som nævnt fundet skyldig i drab og usømmelig omgang med lig begået i 1999, men fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom.
Han blev i stedet dømt til tidsubestemt anbringelse på hospital for sindslidende.
Han blev desuden udvist for bestandig.
Udlændingeservice traf i 2009 afgørelse om, at udlændingelovens § 31 var til hinder for, at han kunne udsendes tvangsmæssigt.
Flygtningenævnet lagde dette til grund i en afgørelse af 10. november 2010.
Der er nu gået næsten 26 år siden den begåede kriminalitet, og han har i den mellemliggende periode modtaget behandling, således at han har sygdomsindsigt og nu er velmedicineret og i stabil tilstand.
Hans anbringelsesdom blev i 2007 ændret til en behandlingsforanstaltning, som blev endeligt ophævet i 2021.
Han har ikke begået kriminalitet siden 1999, og det må efter de foreliggende lægelige oplysninger lægges til grund, at der er lav risiko for, at han vil begå alvorlig kriminalitet, forudsat at han er i medicinsk behandling.”
Og afsiger på det grundlag følgende kendelse:
”Højesteret finder, at der er indtrådt væsentlige ændringer i Ts forhold, og at der er en formodning for, at opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der foreligger derfor ganske særlige grunde, sådan at han efter udlændingelovens § 50, stk. 1, har ret til at få prøvet, om udvisningen af ham skal ophæves.
Under de anførte omstændigheder finder Højesteret, at opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 uanset den begåede kriminalitets særdeles grove karakter.
Højesteret ophæver derfor bestemmelsen om, at T udvises for bestandig.
Thi bestemmes: Bestemmelsen om, at T udvises for bestandig, ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.”
En dyr omgang
Advokater er dyre i drift, og med tre gange byret, tre gange landsret og to gange Højesteret bliver det en dyr omgang for staten, at en brutal morder ville have sin udvisningsdom ophævet.
Kilde til denne artikel: