Selvom præsident Donald Trump og den russiske præsident Vladimir Putin ikke har sagt noget om, hvad der blev drøftet under deres møde fredag i Alaska, er der kommet detaljer frem om, hvad Rusland og Ukraine kræver for at indgå en fredsaftale.
Rusland kræver således, at Ukraine afstår de besatte områder, opgiver NATO-medlemskab, demilitariserer, vedtager en resolution, der anerkender de ”grundlæggende årsager” til krigen, og udskifter regeringen i Kiev.
Ukraine kræver en varig våbenhvile, før forhandlinger om de besatte områder kan påbegyndes, sikkerhedsgarantier, krigserstatninger fra Rusland, udlevering af bortførte børn og krigsfanger samt opretholdelse af de amerikanske sanktioner mod Rusland.