Fra oktober træder nye emballageafgifter i kraft. De vil kunne mærkes direkte på danskernes pengepung. Supermarkeder advarer nu om prisstigninger på dagligvarer, skriver Berlingske.
”Nye afgifter på emballage vil til efteråret give højere priser i supermarkedet. Afgifterne, som stammer fra et EU-direktiv, skal hjælpe den grønne omstilling på vej ved at få producenterne til at bruge mindre emballage, men resultatet kan blive det modsatte.
Plastik bliver billigere end glas og pap, mens virksomhederne får større udgifter, som i sidste ende bliver sendt videre til forbrugerne. Ifølge Dansk Erhverv peger foreløbige beregninger på, at de nye afgifter vil medføre meromkostninger til de berørte virksomheder på op mod to milliarder kroner.
De høje ekstraomkostninger tvinger virksomhederne til at sende regningen videre til de danske forbrugere. Og det kommer til at betyde prisstigninger på dagligvarer midt i en tid, hvor priserne i forvejen er høje som følge af sidste års inflationslussing”.