Den Korte Avis | Birthe, Else, Erik og Jytte var nogle af dem, der mandag blev ofre for sværm af falske bankfolk og falske politifolk

Den Korte Avis | Birthe, Else, Erik og Jytte var nogle af dem, der mandag blev ofre for sværm af falske bankfolk og falske politifolk


Mandag indgik syv anmeldelser fra ældre, som enten var forsøgt svindlet, eller som var blevet franarret kort, penge eller andre værdier af falske bank- eller politifolk.

 

Det gik blandt andet ud over Birthe, Else, Erik og Jytte, og der er derfor mistanke om, at bedragerne i mange tilfælde vælger deres ofre ud fra navne på ældre borgere.

 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport, der oplister følgende anmeldelser:

Kl. 12.34
anmeldte en nabo til et ægtepar i 90´erne fra Asnæs, at de kort forinden havde haft besøg af en fra bankens “sikkerhedsstyrelse”, der havde franarret parret dankort og smykker. Der var allerede hævet 15.000 kr på kortet fra en hæveautomat i Vig.

En mand ankom til deres adresse iført hvidt tøj og kasket (intet nærmere signalement)

Kl. 12.46 anmeldte datteren til en kvinde i 80´erne i Asnæs, at morderen kort forinden var blevet forsøgt svindlet. Hun var først blevet ringet op, og herefter dukkede der en op i hjemmet. Det var umiddelbart ikke lykkedes at stjæle fra moderen, og datteren havde sørget for, at moderen ikke havde et kreditkort hjemme, da hun tidligere havde været udsat for ældre svindel.

Kl. 14.12 blev en ældre mand i Vig forsøgt snydt, da en falsk bankmand ringede og sagde, at den ældre mand skulle have nyt dankort på grund af svindel. Den ældre mand fattede mistanke og anmeldte sagen til politiet. Ingen dukkede op på adressen.

Kl. 14.23 blev en kvinde i 80´erne fra Greve franarret sit dankort af to personer, som udgav sig for at være fra banken. En asiatisk udseende mand i Nike tøj dukkede op på adressen og hentede hendes dankort, hvorfra der blev hævet 6000 kr.

Kl. 16.55 blev en kvinde i 80´erne Køge snydt af to kvinder, som havde snydt hende til at tro, at de kom fra hjemmeplejen og skulle tilse kvindens hjælpemidler. Efter nogle minutter i kvindens hjem forlod de to kvinder stedet og gik i retning mod Ølby Station. Kvinden mistede smykker og 600 kr i kontanter. De to kvinder var begge af mellemøstlig udseende og talte dansk med accent. Den ene omkring 20-25 år og spinke. Den anden 30-35 år og kraftig af bygning.

Kl. 18.30 anmeldte en kvinde i 70´erme fra Greve, at hun netop var blevet ringet op af en kvinde fra “Rigspolitiets IT-afdeling”, som sagde de var i gang med at efterforske en stor svindelsag, hvor hendes kort indgik. En mand fra “Politiets Efterretningstjeneste” kom hjem til kvinden og hentede hendes dankort, og der blev efterfølgende hævet 5000 kr på kortet. Manden beskrives som: 45-50 år, hvid i huden, alm. af bygning, rødt fuldskæg, blå striktrøje, sort kasket og lange bukser.

 

Kl. 19.54 anmeldte en yngre mand, at han var blevet snydt tidligere på dagen. Den 30-årige mand fra Greve oplyste, at han omkring kl. 14.00 blev ringet op af skjult nummer af en mand fra ”Rigspolitiet”. Efter en længere samtale ankom en mand til hans hjem, hvor han fik udleveret dankort og kode. Han beskrives som: 180-185 cm høj, spinkel, brun hud, sort hår og fuldskæg. Talte dansk. Senere så den 30-årige, at der var hævet 15.000 kr fra hans konto og anmeldte sagen.


Politiet efterforsker nu de mange sager om ældresvindel, og forsøger at indhente overvågning i sagerne.

 

Tal med dine pårørende om risikoen for at blive snydt. Hjælp med at sikre værdier og tal gerne med banken om, hvordan en konto bedst sikres med svindel.





Source link