Det blev dårligt modtaget af finansmarkederne.
Roden til de nye problemer skal – ifølge Ørsted selv – findes i USA, hvor Ørsted er i færd med at opføre en stor havvindmøllepark uden for New York kaldet Sunrise Wind.
Den hidtidige plan har været at finansiere opførelsen af projektet ved at frasælge en del af det.
Problemet er, at interessen for havvind er kølnet på det amerikanske marked, og realiteten er, at der simpelthen ikke er en køber i markedet, som vil betale prisen.
Akut kapitalbehov
Derfor står Ørsted nu med alle udgifterne til projektet selv, og det har skabt et akut behov for et stort milliardbeløb. Pengene skal i første omgang findes hos de eksisterende aktionærer, som risikerer at miste ejerandele, hvis de ikke griber til lommerne.
Den danske stat – som ejer 50,1 pct. af Ørsted – har allerede meldt sig klar med 30 milliarder kroner, hvilket betyder, at staten beholder sin ejerandel.
Den næststørste aktionær er Equinor Ventures (fra Norge), som ejer ca. 10 pct. af aktierne mens det danske energiselskab Andel ejer ca. 5 pct. Resten af aktierne er spredt på private investorer, pensionskasser og andre institutionelle investorer.
Politisk kritik
Planerne om at statskassen skal skyde 30 milliarder kr. i Ørsted har udløst politiske modreaktioner på et tidspunkt, hvor danske skatteydere allerede poster milliarder i forsvaret, og den finanspolitiske medvind fra medicinalgiganten Novo Nordisk A/S er ved at forsvinde.
Regeringens beslutning om at bakke op om den fulde kapitalforhøjelse overraskede fordi især regeringspartiet Venstre ikke har lagt skjul på at de ønskede at reducere statens rolle i Ørsted.
Flere af de såkaldt blå oppositionspartier har kritiseret tiltaget, og nogle har opfordret til et frasalg af statens besiddelse. Problemet er imidlertid, at uden statskassens involvering ville selskabet næppe kunne rejse den nødvendige kapital og derfor i realiteten ville stå over for en konkurs.
Sagen kan derfor meget vel udvikle sig til et problem for regeringen. Tanken om at bruge skatteborgernes penge på en skrantende vindudvikler, der har sine aktiviteter udenfor Danmark, er ikke nærliggende for mange danskere, og timingen – kort tid før regeringen skal præsentere sit udspil til Finanslov for 2026 – er ikke ideelt.
Det er dog samtidig en kendsgerning, at med dansk økonomi i god form vil selv en stor engangsbetaling på 30 milliarder kroner næppe skabe ravage for de offentlige finanser.
Tidligere problemer
Ørsted og tidligere DONG Energy har længe været en kilde til politiske gnidninger.
I 2014 fik striden om Goldman Sachs’ erhvervelse af en andel af DONG Socialistisk Folkeparti til at forlade en socialdemokratisk ledet koalitionsregering.
Måske kunne Venstre blive fristet til at gøre det samme for at undgå at tage medansvar for offentlige danske investeringer i udenlandske vindmøller, der næppe kan betegnes som ”kritisk dansk infrastruktur”.
Sikkerhedsargumentet er bullshit!
80 pct. af markedsværdien tabt
Ørsteds kapitaludvidelse er en del af en bredere indsats, efter at selskabet har måttet foretage nedskrivninger på milliarder i forbindelse til fejlslagne amerikanske havvindprojekter og stigende omkostninger på tværs af sin globale portefølje.
Ørsted har mistet mere end 80 pct. af sin markedsværdi siden sit højdepunkt i 2021.