Vi kender dem, og de fleste af os vil gerne være sådan: Samvittighedsfuld. Hvordan opfører et sådant menneske sig? Ser vi alene på arbejdspladsen møder hun altid til tiden. Afleverer projekter før deadline. Tager ansvar, når noget går galt, uden bortforklaringer. Hendes kalender er fyldt, men løfterne holdes, og hendes arbejde udføres med omhu.
Dette samvittighedsfulde menneske bliver stadigt sjældnere.
Nye amerikanske undersøgelser viser et dramatisk fald i samvittighed især blandt unge voksne. Siden 2014 er niveauet blandt 16-39-årige styrtdykket med næsten 20 procentpoint. Samtidig er de yngre blevet mere neurotiske og mindre sociale. Det lyder måske som tørre psykologiske termer, men konsekvenserne er civilisatoriske. For uden samvittighed falder samfundet fra hinanden.
Grundpillen i et ordentligt samfund
Samvittighed er mere end bare en personlighedstræk. Det er fundamentet for alt, der har gjort de vestlige samfund enestående i verdenshistorien. Når vi stoler på, at bussen kommer til tiden, at lægen har læst vores journal, at håndværkeren gør sit arbejde ordentligt, så bygger det på millioner af menneskers indre tvang til at gøre tingene rigtigt.
Som Financial Times’ dataanalytiker John Burn-Murdoch dokumenterer, er forskningen klar: Samvittighedsfulde mennesker lever længere, tjener mere, bliver sjældent skilt og beholder jobbet under økonomiske kriser. De planlægger fremadrettet, tager ansvar for deres handlinger, overholder aftaler og arbejder omhyggeligt.
Det lyder banalt, men er i virkeligheden superkræfter at være i besiddelse i vores verden, der er fuld af fristelser, der vokser eksplosivt i antal og omfang.
Hvor tidligere generationer havde en enkelt TV-kanal og måske en radio, bombarderes dagens unge med konstante impulser fra smartphones, sociale medier og streamingplatforme. Evnen til at ignorere den umiddelbare behovstilfredsstillelse og fokusere på langsigtede mål bliver afgørende – og den evne hedder samvittighed.
Protestantismens gavmilde arv
Det er ingen tilfældighed, at samvittighed har været så central i vestlig kultur. Den protestantiske reformation placerede ansvaret for den personlige frelse direkte på det enkelte menneske. Luther betonede, at hver kristen havde en direkte forbindelse til Gud og derfor også et personligt ansvar for sine handlinger. ”Det er aldrig tilrådeligt at handle imod sin samvittighed”, formanede Luther.
Begår man en fejl, må man tage ansvaret for den. Man må erkende sin skyld, søge tilgivelse og prøve at forbedre sig. Det er kristen etik i sin kerne.
Calvin gik endnu længere og forvandlede arbejdet fra en nødvendig byrde til en gudstjeneste. Arbejdsetik blev ikke bare ønskværdig, men en religiøs pligt. Den velkendte protestantiske arbejdsmoral var civilisationens rygrad. Ideen om, at omhyggelig, pålidelig indsats var tegn på Guds velsignelse og individuel værdi.
Denne mentalitet skabte ikke bare velstand. Den skabte også tillid. Samfund, hvor mennesker kunne regne med hinandens ord, blomstrede. Kontrakterne blev overholdt, ikke kun af frygt for straffe, men af indre overbevisning. Handel, demokrati og fremskridt byggede på denne fundamentale antagelse: at folk generelt kan stole på hinanden.
De digitale fristelsers tyranni
Men nu eroderer grundlaget med accelererende fart.
Smartphones har skabt en kultur af øjeblikkelig tilfredsstillelse og konstant distrahering. Som Burn-Murdoch påpeger i sin analyse af amerikanske data, rapporterer unge voksne, at de føler sig “let distraherede” og “skødesløse” i stigende grad. De har sværere ved at lave planer og endnu sværere ved at holde dem.
“Ghosting” – at forsvinde fra sociale relationer uden forklaring – er blevet normalt. Hvorfor tage den besværlige samtale, når man bare kan forsvinde? Netflix har skabt en hel generation af eksperter i at undgå virkeligheden. YouTube gør det lettere end nogensinde at undgå ubehagelige forpligtelser.
Man søger øjeblikkelig tilfredsstillelse, men finder langvarig tomhed.
De sociale medier forstærker problemet ved at gøre alting overfladisk og midlertidigt. Venskaber, kærlighedsforhold og arbejdsrelationer behandles som forbrugsgoder, der kan skiftes ud, når de kræver for meget vedligeholdelse. Den digitale anonymitet fjerner sociale konsekvenser af upålidelighed.
En hel generation i krise
Tallene tegner et dystert billede.
Unge voksne, der tidligere var samfundets mest udadvendte gruppe, er nu de mest indadvendte. De er mindre omgængelige og mere ængstelige end nogensinde målt. Samtidig falder deres evne til at påtage sig ansvar og holde sine løfter.
Kløften mellem dem, der har selvdisciplin, og dem, der mangler den, vokser dramatisk. Sagde nogen elevers brug af ChatGPT?
Økonomisk betyder det færre pålidelige medarbejdere, socialt betyder det svagere lokalsamfund og til sidst civilisationens kollaps. Hvad sker der med et samfund, hvor ingen holder deres ord? Demokratiet mister borgere, der kan bære ansvaret for fælles beslutninger.
Vejen tilbage til civilisationen
Heldigvis er personlighed ikke skæbne. Forskning viser, at samvittighed kan udvikles gennem bevidst træning og de rette miljøer. Militæret har i generationer formet unge mennesker til at blive pålidelige og ansvarlige. Læsning, idræt, musik og andre discipliner, der kræver øvelse og tålmodighed, kan gøre det samme.
På samfundsniveau må vi genskabe strukturer, der belønner samvittighed og straffer upålidelighed. Det kræver, at vi igen lærer unge – og os selv – at se arbejde og forpligtelser som kilder til mening snarere end nødvendige onder.
For uden samvittighed falder civilisationen fra hinanden som et puslespil, hvor brikkerne ikke længere passer sammen. Samvittigheden er ikke bare en dyd. Den er selve limet i det ordentlige samfund.
Det er sådan, vi kender Vesten. Og forhåbentlig stadig skal kende vores civilisation.
Af Kasper Støvring, forfatter