Skarp eskalering på ord mellem Amerika og Rusland!
Den amerikanske præsident Donald Trump meddelte fredag, at han vil sende to atomubåde til regioner nær Rusland.
Det er et svar på nye trusler fra den tidligere tidligere russiske præsident, Dmitrij Medvedev.
Medvedev er betragtet som Putins marionet og kamphund. Det er ham, der bliver sendt i byen med trusler, når Putin prøver at skræmme sine modstandere, frem for alt Vesten. Medvedev tages dog ikke altid lige alvorligt. Mange af hans udfald mod Vesten er store ord, der skal forsøge at ryste Vesten med drabelige trusler uden de store praktiske konsekvenser.
Men selv om man i Vesten tager mange af Medvedevs truende attituder med et betydeligt gran salt, så sender disse trusler trods alt et signal om, at der er et højt aktuelt spændingsniveau i forholdet mellem Rusland og Vesten.
Truslerne fra Putins ‘kamphund’
Medvedev truede for nogle dage siden med at sætte atomvåben ind over for Vesten.
Hans trusler var en reaktion på Trumps seneste krav til Putin.
Trump har sagt, at Putin skal acceptere en våbenhvile med Ukraine inden fredag i næste uge. Hvis det ikke sker, vil USA ramme Rusland med hårde sanktioner.
Det kaldte Medvedev et ultimatum og et skridt mod krig. På det sociale medie X mindede han Trump om, at Rusland er en atommagt. Han havde to budskaber:
1.Rusland er ikke Israel eller Iran.
2. Hvert nyt ultimatum er en trussel og et skridt i retning af krig. Ikke mellem Rusland og Ukraine, men mellem USA/Vesten og Rusland. Gå ikke ned ad ‘Sleepy Joe-vejen’, lød det advarende fra Medvedev ifølge mediet Politico, efter at Trump havde gjort det klart for russerne, at der snart skulle indgås våbenhvile, om så russerne skulle presses til truget.
Trump reagerede torsdag skarpt på Medvedev: På “Truth Social” fordømte han Medvedevs “tåbelige og opildnende ord” og erklærede atomvåbenforslaget for en sikkerhedsforanstaltning.
Trump har i lang tid forsøgt at få Putin med på en våbenhvile med det gode. Den amerikanske præsident troede tilsyneladende, at han kunne forhandle med Putin som to magtfulde venner eller i hvert fald samarbejdspartnere.
Men det prellede totalt af på Putin. I stedet for en våbenhvile skruede han op for angrebene på Ukraine. Missiler og droner regnede ned over byer i Ukraine.
Det var forventet. Og nu er Trump tilsyneladende også ved at forstå, at Putin ikke er en ven, men en aggressiv modstander, der skal bekæmpes. og at Putin kunne ikke drømme om at sælge ud af sine krav.
Trump er vendt i hldningen til Putin
Denne erkendelse af, at Putin tromler frem i krigen mod Ukraine fik Trump til at ændre sin politik for nogle uger siden.
For nogle uger siden gav Trump således tilladelse til at levere luftforsvarssystemet Patriot til Ukraine. Det skulle Europa stå for og betale for sammen med Ukraine. Men det var ikke desto mindre et vigtigt skridt vendt mod Putin.
Derefter truede Trump med hårde sanktioner, hvis Putin ikke sagde ja til en våbenhvile med Ukraine. Trumps seneste deadline er fredag den 8. august.
Og nu kommer så hans meddelelse om, at USA vil udstationere atomubåde tæt på Rusland.
Det bliver set som en slags symbolpolitik. Men samtidig bliver det også betragtet som udtryk for, at Trump reelt fjerner sig fra troen på, at Putin er hans ven:
“Det er det hidtil mest drastiske skift i Det Hvide Hus’ Ruslandspolitik”, skriver den tysker avis BILD, og fortsætter:
“Det viser, at Trump er ved at forlade den tid, hvor han bejlede til Putin som en “god ven”. Nu minder retorikken mere om en ny kold krig. Der stilles frygtindgydende spørgsmål: Er en atomkrise ligesom Cubakrisen i 1962 under opsejling?”
Ekspert er overrasket
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel, siger til Ekstra Bladet, at han ’bestemt er overrasket’ over, at den amerikanske præsident nu vil placere to atomubåde tæt på Rusland efter ’provokerende’ udtalelser fra den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev, sådan som Donald Trump fredag aften dansk tid skrev på sit medie Truth Social.
– Det er da absolut bemærkelsesværdigt, lyder de første ord fra Splidsboel om balladen.
– Rent praktisk betyder det dog ikke rigtig noget, eftersom amerikanerne kunne ramme et hvilket som helst mål i Rusland, hvis de ville. Men det sender jo et væsentligt politisk signal i konflikten mellem de to lande, siger han til Ekstra Bladet. Et signal om, at der er grænser for, hvad USA vil finde sig i fra Putins side.
Andre udenlandsker analytikere understreger også den symbolske karakter af Trumps træk. Nogle er dog bekymrede, skriver BILD, og fortsætter:
Tidligere embedsmand i Pentagon, Jim Townsend, advarede i Wall Street Journal: “Udstationeringen af ubådene har bestemt forværret situationen.”
Eksperter i atompolitik er også bekymrede over den stigende risiko for “fejlberegninger”.
Dr. Elena Petrov fra Atlantic Institute talte om et “meget delikat øjeblik”, hvor retorik “kunne få reelle konsekvenser”.
En urolig verden
Kendsgerningen er, at spændingerne mellem supermagterne er mærkbart øget. Der er ikke nogen umiddelbar krigstrussel. Men når parterne skruer op for truslerne mod hinanden, skal der mindre til, før det ender i åbne og farlige magtopgør mellem dem.
Der er ingen tvivl om Putins grænseløse magtambitioner. Han vil trænge Vesten tilbage overalt, hvor han kan komme afsted med det. Men han er selvfølgelig klar over, at det kan ramme Rusland selv, hvis det kaster sig ud i uoverlagte konfrontationer med Vestens mægtige militærmaskineri.
Derfor eksisterer der ikke nogen akut trussel mod Vestens sikkerhed trods de drabelige trusler fra en type som Medvedev. Men Trump vælger alligevel at tage truslerne fra Medvedev alvorligt for at sende et signal til Putin. Et signal om, at man når som helst kan og vil slå tilbage mod Rusland, hvis der fra russisk side skulle komme trusler, der kunne udvikle sig til noget farligt.
Foreløbig bjæffer typer som Medvedev for det meste. Men Putin søger at give disse ‘bjæf” så megen vægt i den russiske propaganda, at det kan presse Trump og USA til indrømmelser.
Dette skaber et ustabilt klima i international politik. De voldsomme udfald fra en Medvedev og Putins opbakning til truslerne fra Kreml er et forsøg på at presse og skræmme Vesten. Det skaber især ustabilitet, fordi Trump er så svingende i sine udtalelser.
Han truer i Øst og Vest, samtidig med, at han også gør forsøg på at tage Putin ‘med det gode’ og lave alliancer med ham. Det skaber en frygt i Vesten for, at man bliver trukket ind i Trumps impulsive og ofte uovervejede meldinger, hvor han snart spiller stærk mand og snart løber efter en tyran som Putin.
Trumps mildt sagt svingende forhold til Putin skaber en berettiget frygt i Vesten for, at der uden de store varsler kan blive knaldet holdninger og meldinger ud, som får Putin og andre antidemokratiske kræfter til at se muligheder for at styrke deres magt.
Der er en akut fare for, at Rusland vil prøve at udnytte denne usikre situation til at fiske i rørt vande. Samtidig er der en betydelig fare for, at israelsk-arabiske konfrontationer kommer ud af kontrol.
De store magter vil formentlig kunne enes om at forhindre, at situationen løber helt ud af kontrol, så det ender med en ny storkrig i Mellemøsten.
Men selv uden det er der rigeligt stof til bekymring. Risikoen for militær eskalering af konflikterne i Mellemøsten er fortsat betydelig. Det samme er risikoen for chikane og overgreb i forholdet mellem befolkningsgrupperne.
Mellemøsten
Frem for alt lurer truslen om nye krigshandlinger mellem Israel og den arabiske verden. Der er brug for at skabe alliancer mellem de mere fredssøgende kræfter i Mellemøsten om at skabe større tillid og stabilitet. Det forudsætter en stærkere rolle til de mere moderate arabiske kræfter i regionen og en svækkelse af Hamas og dets aggressive og ødelæggende politiske mål.
Og det kræver, at de mest aggressive israelske kræfter mister indflydelse.
Mange gode kræfter tørster først og fremmes efter to ting i Mellemøsten: Oprydning i det arabiske rod og begyndende rolige reformer.
Men de flimrende og urolige tilstande i Mellemøsten, som Trump ikke har været i stand til at stabilisere, vil med stor sikkerhed fortsætte længe med de kriseagtige og krigeriske tilstande, som længe har været dagens orden.