Der er kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri af den rammeaftale for handel, som EU og USA søndag har indgået, og som medfører en told på 15 procent på europæisk vareeksport til USA.
De præcise vilkår for samhandelen mellem EU og USA kendes dog endnu ikke. Der mangler fortsat tekniske forhandlinger, da der endnu er en del detaljer, der skal fastlægges nærmere. Aftalen omtales som en “ramme”, og det kan derfor ikke udelukkes at visse toldsatser opretholdes. Således lød det fra præsident Trump, at EU – til gengæld for en amerikansk importtold på 15 procent fremfor 30 procent – “åbner sine lande med en nul-toldsats” for USA. Samtidig blev det oplyst, at begge parter vil droppe indbyrdes toldsatser på fly og flydele, visse kemikalier, visse lægemidler, halvlederudstyr samt visse landbrugsprodukter og kritiske råmaterialer.
Udover beklagelsen over toldsatsens højde, går kritikken fra danske erhvervsorganisationer i høj grad på vilkårene for international handel. Frihandel uden toldsatser er ifølge organisationerne at foretrække, og det der betegnes som et amerikansk kursskifte, vil ifølge Dansk Erhverv “gøre os alle sammen fattigere, og som gør det vanskeligere for danske virksomheder at bringe deres løsninger og varer i spil på det amerikanske marked”.
USA var sidste år Danmarks største eksportmarked med en samlet eksportindtægt til Danmark på 361 milliarder kroner. Det svarer ifølge Udenrigsministeriets tal til 17,4 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.
Erhvervsorganisationerne glemmer, at det har været forsøgt at etablere en frihandelsaftale mellem EU og USA. Selvom der fra 2013 til 2016 mellem EU og USA blev forhandlet en omfattende frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) – måtte projektet til sidst opgives.
Frihandel og told
Det internationale WTO-regulerede handelssystem fremhæves undertiden trods visse svagheder som et handelssystem, der har løftet fattige lande ud af dyb fattigdom, fordi den “fri handel” netop har placeret produktionen hos de mest konkurrencedygtige.
Problemet er, at konkurrencedygtigheden måske er opnået på ulovlig vis med statsstøtte m.v. og på bekostning af lønmodtagerrettigheder og miljøregler.
Det er en udbredt opfattelse i USA under præsident Donald Trump at dette system har udnyttet USA og er sket på bekostning af en årelang “brutalisering” og “voldtægt” af amerikanske arbejdere og producenter. Det er denne tankegang, der ligger bag Trumps toldpolitik.
USA: Verden er ikke ideel og frihandel er en illusion!
Den amerikanske administration anerkender, at frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår.
Efter den amerikanske opfattelser er verden imidlertid langt fra ideel!
WTO er en vits!
WTO-reglerne bliver ikke respekteret og i konkurrencen med Kina og en række andre lande, men til dels også EU, er man oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.
Selv i de tilfælde, hvor told er fraværende eller satserne er marginale, er samhandelen mellem lande ofte forvredet af urimelige og usaglige vilkår, registreringsgebyrer og andre afgifter samt bebyrdende bureaukratiske procedurer.
USA og EU som eksempel
Det viste sig imidlertid umuligt at nå til enighed om en aftale, og USA og EU har derfor kun indgået mindre handelsaftaler, f.eks. om teknologisamarbejde, told på stål og aluminium og grønne initiativer.
Kravet om evidensbaserede regler
Årsagerne til uenigheden er mange, men et væsentligt forhold er at EU og USA har forskellige standarder og reguleringer, især inden for landbrug og fødevarer (f.eks. genmodificerede organismer og hormoner i kød), miljøregler, forbrugerbeskyttelse og EU’s såkaldte ikke-videns baserede “forsigtighedsregler”.
Der var desuden modstand fra offentligheden og interessegrupper. Mange europæere frygtede at ISDS (Investor-State Dispute Settlement), hvor virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis love skader deres investeringer, ville give multinationale selskaber for meget magt. Desuden var der udtalt modstand fra erhvervsorganisationer og fagforeninger på begge sider af Atlanten, der frygtede, at en aftale ville føre til jobtab eller lavere arbejdsstandarder og svækket konkurrencekraft.
Resultatet er en samhandel, der langt fra er præget af fri-handelsprincipper.
Landbrugs- og fødevarer
Siden 1989 har været et forbud mod import til EU af amerikansk oksekød fremstillet med væksthormoner, selvom USA hævder at EU-forbuddet ikke er funderet i videnskabelig evidens.
Først i 2015 ophævede EU et forbud også mod hormonfrit amerikansk oksekød, som havde været gældende i 15 år på grund af bekymringer om spredningen af “kogalskab”. For importen af hormonfri oksekød er der en kvote, der ventes at stige til 35.000 tons inden 2026.
Sverige bad i 2016 EU om at forbyde import af levende amerikansk hummer, fordi de er en invasiv art. Det skete dog ikke, men først i 2020 afsluttede EU sine toldsatser på hummerimport.
USA’s eksport af fjerkræ til EU begrænses, fordi det i USA er lovligt at vaske slagtekyllinger i klorvand med henblik på at bekæmpe salmonella m.v.
USA er kritisk overfor EU, fordi man opretholder ikke-videnskabsbaserede standarder, der i høj grad begrænser USA’s eksport af sikre landbrugs- og fødevarer.
Harley-Davidson
Et eksempel, der ofte fremhæves i diskussionen om frihandel er eksporten af Harley-Davidson motorcykler til EU.
I Danmark betales ud over tolden på seks procent 25 procent i moms. På en Harley-Davidson er der desuden en registreringsafgift på 150 procent. Det betyder, at prisen på en Road Glide-motorcykel i Danmark stiger fra 77.000 til 124.000 dollar eller 856.000 kroner – en stigning på 61 procent ifølge Harley-Davidsons egne beregninger.
Weber kuglegrill
Et andet eksempel er importen af en Weber kuglegrill (en typisk charcoal kettle grill fremstillet i USA) til EU. Tolden er på 2,7 pct. af varens værdi, som udgør prisen plus transport og forsikring (CIF‑værdi). Hertil kommer moms, der i Danmark er 25 pct., beregnet af summen af varepris + fragt + told.
Hvis man antager, at grill + fragt + forsikring = 7.500 kr. vil tolden på 2,7 pct. udgøre 202,50 kr. Momsen på 25 pct. af 7.500 + 202,50 = 1925,60 kr. der kommer oveni, bringer prisen op på 9.628,13 kr. – en stigning på 28,4 pct.
Hertil kommer, at der for varer importeret fra USA undertiden er yderligere dokumentationskrav, f.eks. for stålprodukter relateret til oprindelsesland – som krav om Mill Test Certificate (MTC), især efter sanktionerne mod russisk stålproduktion. Desuden kan der være importgebyrer fra transportfirmaet, håndteringsomkostninger og tidsforsinkelser ved toldbehandling.