På Nørrebro Gymnasium er 95 pct. af eleverne af anden etnisk herkomst, men for rektor Katrine Juul er de alle danske. Hun afviser, at det er et problem, at skolen næsten udelukkende består af elever af anden etnisk oprindelse end dansk, skriver Berlingske.
”På Nørrebro Gymnasium har 95 pct. af eleverne anden etnisk herkomst end dansk. Det er muligt at vælge arabisk som valgfag. Og eleverne har efter en afstemning valgt, at der ikke er alkohol til deres sociale arrangementer – heller ikke på studentervognen.
Rektor Katrine Juul er dog ikke meget for at tale om sine elever ud fra deres etnicitet. For os er etnicitet ikke en faktor. ’Vi vil rigtig gerne se på det enkelte menneske. Selvfølgelig skal man ikke ignorere fakta, men man skal lade være med at se på etnicitet først, hvis du spørger mig. Man skal se mennesket først. Vi har masser af udfordringer. Det tror jeg, alle har. Men det er ikke udfordringer, der skyldes elevernes etnicitet’.
Skræmmer det etnisk danske elever væk, at der går så mange med en anden etnisk baggrund? ’Det kender jeg ikke til. Jeg kender kun til, at de elever, der går her, aktivt har valgt at gå her’, siger Katrine Juul”.