Kulturkritik Podcasts: Post-liberalisme

I denne samtale med filosoffen og økonomen Rune Selsing diskuterer jeg liberalismens krise og overgangen til en postliberal tidsalder.

Vi undersøger de grundlæggende problemer ved liberalismen, herunder dens fokus på individet frem for fællesskabet, og hvordan dette ifølge den postliberale filosofi har ført til sociale og kulturelle dilemmaer. Vi diskuterer også postliberalismens karakteristika, herunder vigtigheden af fællesskab og institutioner, samt hvordan disse kan bidrage til et mere sammenhængende samfund.

En interessant diskussion i postliberalismen er spørgsmålet om pragmatisk samarbejde med liberalismen.

Argumentet for samarbejde lyder, at selvom der er mange problemer med liberalismen, så står konservative og borgerlige liberale over for endnu større trusler fra venstrefløjen – woke-ideologi, marxisme, dekonstruktion og fjendtlighed mod kristendommen. Derfor bør man indgå pragmatiske alliancer med liberale for at bekæmpe disse større onder.

Mange postliberale afviser dette pragmatiske argument med følgende begrundelse:

– Liberalismen er ikke en allieret mod woke: Tværtimod er woke-ideologien en fusion af venstreradikal frigørelsestænkning og progressiv liberalisme
– Liberalismen kan ikke bekæmpe sig selv: Den klassiske liberalisme kan ikke effektivt bekæmpe woke, fordi woke er en del af den liberale tradition
– Historisk fiasko: Liberalismen har ikke været en reel allieret i kampen mod de mange problemer – f.eks. er indvandringsproblemerne kun blevet værre i 40 år.

Ungarn fremhæves nogle gange som det eneste postliberale samfund i Europa, der konsekvent har afvist pragmatisk samarbejde med liberale og dermed undgået en skæbne som fx det multikulturelle Sverige med ekstremt store problemer med indvandring.