Siden november sidste år er omkring 1.700 mennesker flyttet fra Skellefteå. Kommunen forventer, at yderligere 1.300 personer vil flytte inden årets udgang.
Årsagen er den katastrofale, men forventede kæmpekonkurs for batterifabrikken Northvolt.
»Vi er ret sikre på, at omkring 3.000 mennesker er flyttet fra Skellefteå på et år, fra november sidste år til november i år,« sagde Samuel Lundqvist, økonomichef i Skellefteå kommune, til SVT.
I dag bor der 76.840 mennesker i kommunen, efter en befolkningstilvækst på lidt over 5.300 mennesker siden 2021, i høj grad på grund af Northvolt. Men nu, hvor batterifabrikken ligger brak, forventes det, at flere mennesker vil flytte.
»Medmindre produktionen på batterifabrikken starter op igen, forventer vi, at omkring 1.000 flere mennesker vil flytte,« siger Lundqvist.
Det betyder, at i alt 4.000 mennesker vil forlade Skellefteå på lidt over et år, hvilket svarer til næsten 6,5 procent af befolkningen. Det har naturligvis konsekvenser for boligmarkedet.
»Vi er nødt til at se på investeringssiden og boligbyggeriet,« siger Lundqvist.
Boligpriserne er faldet med omkring 20 procent på kort tid. Det betyder, at selv de, der stadig har job i kommunen, ser store dele af deres formue forsvinde ud i den blå luft.
Men situationen er naturligvis værst for tilflyttere, som har optaget lån til at købe ejendom og nu tvinges til at flytte.
Skellefteå har længe været en af Sveriges rigeste kommuner, i høj grad takket være indtægter fra vandkraft. Kommunen ejer en hel flod med dusinvis af kraftværker, og dens vækstambitioner har været enorme: Man har drømt om 95.000 indbyggere i 2030 og 105.000 i 2040.
Northvolt skabte en enorm optimisme i kommunen, som for et par år siden skrev begejstret om »Northvol-effekten« på sin hjemmeside:
Etableringen af batterifabrikken Northvolt skaber ringvirkninger i hele Skellefteå kommune. Byggeboom, investeringer i infrastruktur og stor tillid til fremtiden følger i kølvandet på fabrikkens opførelse – en Northvolt-effekt.
»Det er til gavn for alle,« siger Sofia Lindström fra Västerbottens handelskammer.
Men efter at have satset på, at Northvolt skulle redde verden gennem det grønne skifte og batteriproduktion, oplever kommunen nu et hastigt faldende befolkningstal, og fremtiden ser temmelig dyster ud.
Konkursen kom, som Ernest Hemingway engang udtrykte det, først gradvist, så pludseligt. I juni, efter en lang periode, hvor batterifabrikken gik fra krise til krise, var det hele slut. Gælden efter konkursen var på 80 milliarder svenske kroner
»Det er en meget tung dag, og det har været en tung rejse siden sidste efterår,« sagde byrådsmedlem Lorents Burman (S) på daværende tidspunkt.
Kommunen har dog ikke opgivet klima- og batteridrømmen og støtter nu Northvolts konkursbo i bestræbelserne på at finde nye ejere, der kan føre virksomheden videre.
Det var ikke alle, der var overraskede over, at Northvolt endte som en økonomisk katastrofe. Overalt i i et klimahysterisk Europa ender batteriinvesteringer i fiasko. Document har fulgt den forudsagte undergang i flere år.
Læs også:
Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark