Hvis det står til anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi skal en 31-årig pakistansk læge idømmes fængsel og udvises for livstid.
Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået indblik i, er pakistaneren tiltalt for tre voldtægtsforsøg ved Glostrup Station.
Voldtægtsforsøgene fandt sted tre søndage i træk tidligt om morgenen den 6., 13 og 20. april i år.
Dukkede også op den fjerde søndag – men det gjorde politiet også
Også søndagen efter det tredje voldtægtsforsøg var den pakistanske læge igen på pletten ved Glostrup Station.
Men denne gang gjorde han regning uden vært.
Politiet var der også, og anholdt ham på grundlag af kvindernes signalement, da han steg af toget.
Anholdelsen skete klokken 03:40, hvor manden slog episoderne hen med, at han i fuldskab blot havde rørt lidt ved kvinderne.
Og han lovede ikke at gøre det igen.
Men den købte hver politiet eller Retten i Glostrup, som under et grundlovsforhør den 27. april varetægtsfængslede ham.
Overfaldt kvinderne bagfra – forsøgte at slæbe den ene ind i busk
Ifølge politiets sigtelse under grundlovsforhøret den 27. april havde Kvinden, der blev overfaldet den 13. april forklaret, at hendes overgaldsmand havde taget fat i hende bagfra.
Han havde sagt, at han ville have sex med hende samt at det kun ville tage to minutter,.
Derpå havde han ifølge kvindens forklaring til politiet trukket hende ind i en indkørsel, hvor hun blev presset ind i en busk.
Det lykkedes hende imidlertid i lighed med de to øvrige ofre at slippe fri, idet den tiltale pakistanske læge dog i det tilfælde selv stak af, da kvinden begyndte at råbe højt om hjælp.
Havde kun været i Danmark i halvanden måned
Der er iøvrigt ikke noget at sige til, at politiet uden tøven kunne anholde pakistaneren, da han steg af toget.
De tre overfaldne kvinder havde givet dette opsigtsvækkende signalement af deres overfaldsmand:
”Asiatisk af udseende, med sort hår og kort skæg samt iført mørkerød hættetrøje og blå jeans.”
På tidspunktet for anholdelsen havde han været i Danmark i halvanden måned.
Hans plan havde været at lære dansk og derpå begynde at arbejde.
Under grundlovsforhøret erkendte han at have mødt kvinderne, men nægter voldtægtsforhør.
Sagen vil i januar blive behandlet Ved Retten i Glostrup, som har afsat fire retsdage til formålet.