Danmark indledte sit halve års EU-formandskab i Aarhus 3. juli 2025 med deltagelse af politikere, embedsmænd, journalister o.a. Hovedpersonerne var statsminister Mette Frederiksen, formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og det danske Kongepar samt Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, der fik stor applaus og lovning om mere støtte til landets krig mod Rusland. Det blev en dag med håb og løfte om et stærkt Europa i en verden i forandring.
EU kan ikke længere regne med USA som støtte, men skal lære at klare sig selv på så at sige alle områder, men især på forsvarsområdet. Med EU’s størrelse og indbyggertal kan det lade sig gøre, hvis vi smidiggør vort noget bureaukratiske system, så man hurtigere kan vedtage regler og love og få dem gennemført. Det sker nu på forsvarsområdet, som har været forsømt og nedskåret i mange år, men nu siger Mette F.: køb, køb, køb til forsvarschefen, og det skulle helst være rettet op før 2030 også mht. Grønland. Det er man indstillet på i Danmark, men det bør gælde alle EU-lande.
EU-landenes konkurrencekraft skal i vejret, og det er glædeligt, at man i Danmark vil bygge 35 krigsskibe i Frederikshavn. Vi har før været en skibsbyggernation. Nu skal der igen opbygges og udbygges, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen siger. Det bliver: byg, byg, byg i Danmark, og vi bygger allerede droner til overvågning og militære formål, men ud- og opbygning kræver energi.
Ursula von der Leyen og EU-kommissionen er klar over, at konkurrencekraft, sikkerhed, velstand, AI og forsvarsudbygning kræver store mængder energi, og atomkraft er nødvendig pga. dets store potentiale. Det drejer sig også om at blive uafhængig af russisk gas samt kul og olie – og det gør det ikke lettere, at Tyskland efter 60 år med atomkraft har lukket alle sine 17 atomkraftværker. De sidste 3 blev lukket ned 15. april 2023 og erstattet af kul, olie, russisk gas og brunkul og så vind og sol, som leverer ca. 60% af tysk el. Men el er kun ca. 20% af al energi, så det betyder 12% af al energi fra vind og sol! Den nye regering overvejer at genåbne nogle af de gamle atomkraftværker.
EU har bevilget op til 130 mio. kr. til danske Copenhagen Atomics, som er udvalgt i EU’s EIC (European Innovation Council) Accelerator-program. Pengene skal bruges til videreudvikling af en SMR minireaktor, kaldet waste-burner, da den kan genbruge noget af det gamle atomaffald. Det franske firma ORANO modtager affald fra andre værker og kan genbruge ca. 95% af atomaffald. Copenhagen Atomics har også vundet Technology Whitespace Award ved Reuters Global Energy Transition Awards 2025 for deres masseproducerede containeriserede thoriumsmeltetsaltreaktorer – der kan være en løsning for at nå målet om nul CO2. Copenhagen Atomics har verdenspotentiale og kan blive en ny Mærsk, Novo Nordisk eller Lego – en gamechanger, som vil kunne levere energi til en lavere pris end nogen anden energitype og regner med den første kommercielle reaktor i 2030.
Under EU-formandskabet ønsker Danmark at være et foregangsland og bør derfor ikke blokere for den stærkeste energi – atomkraft, der kan levere til både sikkerhed, velstand og ikke mindst til gavn for klimaet. Folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark bør fjernes. I stedet for metanol kunne Mærsk bruge en minireaktor på fragtskibet Laura Mærsk, som blev vist frem under mødet i Aarhus. Metanol er 3 gange så dyr og øger CO2 udslippet. Metanol er giftigt, og ifølge Læger Uden Grænser har der siden 2019 været 943 hændelser med metanolforgiftning på verdensplan, hvor 39.000 personer blev forgiftet og ca. 12.900 døde. Der kan ske lækager ombord.
Danmark har ambition om at nedbringe udledningen af CO2 i EU inden 2040 med 90% i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale. Det kan kun ske med atomkraft, og flere og flere støtter denne energi, som er helt nødvendig for at nå klimamålet. I EU har der i 2025 været temperaturer på over 45 gr. C, og det kræver meget vand at kunne dyrke fødevarer under sådanne forhold. Flere og flere områder i EU og i verden vil blive ubeboelige pga. den globale opvarmning, så at bekæmpe klimaændringer er også at kæmpe for vor fortsatte eksistens her på jorden, og det haster.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com