Efter Hamas’s morderiske overfald på israelske civilister den 7. oktober 2023 er de amerikanske demokraters sympati for Israel faldet drastisk. Ifølge en Gallup-måling offentliggjort sidste uge har nu kun hver tredje demokrat en positiv opfattelse af den jødiske stat. Kontrasten til republikanerne kunne ikke være tydeligere, idet hele 83 pct. af partiets støtter udtrykker sympati for Israel.
Demokraterne er kort sagt ved at være godt trætte af Israel, og meningsmålingen foretaget, mens Israel-Hamas-krigen har stået på, viser, at demokraterne er mere tilbøjelige end republikanerne til at gøre Israel ansvarlig for kamphandlingerne og udvise større sympati for palæstinenserne end for Israel.
På blot tre år er demokraternes støtte til Israel styrtdykket med 30 pct. I 2022 havde 63 pct. af demokraterne en positiv opfattelse af landet. Det er senere faldet til 56 pct. i 2023, til 47 pct. i 2024 og til 33 pct. i indeværende år.
Støtten til Israel er også faldet blandt uafhængige vælgere, men holder sig stadig på 48 pct.
Blandt republikanerne er det omvendt. I samme periode er støtten til Israel steget fra 81 pct. til 83 pct.
Gallup udkaster den teori, at sammenbruddet af demokraternes Israel-sympati kan være en reaktion på Trumps demonstrative støtte til Israel og særligt til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Logikken synes at være, at alt, hvad den forhadte mand i Det Hvide Hus går ind for, må være ondt.
Men der er også en anden og mere bekymrende forklaring, nemlig at barbariske overfald skaber sympati for barbarerne og foragt for deres ofre.
Man skulle tro, det var løgn, men det var jo præcis, hvad vi talrige steder i Europa oplevede under de nazistiske jødeforfølgelser. Pøbelen stod i gaderne og jublede, mens deres jødiske medborgere blev slæbt til dødslejrene, hvis de da ikke som i de baltiske stater deltog i grusomhederne. Og i lande som Holland og Frankrig skortede det ikke på stikkere, der var villige til at fortælle nazisterne, hvor jøderne havde gemt sig.
Intet skaber mere sammenhold og fælles glæde end at dræbe sammen.
Man kan så spørge, hvorfor det grasserende Israel-had har ramt demokraterne, men ikke republikanerne.
Hertil er der mange grunde, som man kunne skrive en længere opsats om, men lad mig pege på den mest umiddelbare, nemlig at indflydelsesrige grupperinger i det demokratiske parti er blevet antisemitiske. De sidder bl.a. i Repræsentanternes Hus, og de dominerer den rabiate venstrefløj, som såkaldt moderate demokrater ikke tør lægge sig ud med, og som derfor har frit spil til at forgifte historieløse unge med klassisk jødehad. Og skulle man være i tvivl, har de demokratiske vælgere i New York netop opstillet den muhamedanske antisemit, Zohran Mamdani, til borgmesterposten.
Iagttagere betegner ham som karismatisk. En person, der vil smelte mangt et hvidt overklasse-kvindehjerte, selv om kvinderne formentlig ikke har ringeste anelse om, hvad han vil gøre ved New York
Når jeg ser videoer af demokraternes muhamedanske håb, kommer jeg til at tænke på et af de mange navne, som muslimer bruger om Allah. Nemlig ”den smilende dræber”.
I mellemtiden bliver det store flertal af de amerikanske jøder – bl.a. i New York – ved med at stemme demokratisk. Hvilket beviser, at jøderne ikke er helt så kloge, som nogen vil gøre dem til. Og man begynder at frygte for deres overlevelsesmuligheder.