Der er sket noget foruroligende i norske, danske og vestlige medier i de senere år: En ukritisk overtagelse af et ideologisk ladet ord, som i virkeligheden aldrig burde have været normaliseret – begrebet queer.
På norsk oversvømmes vi af oversættelsen »queer« (skeiv på norsk).
Begrebet queer bruges som en paraplybetegnelse for mennesker, der ikke er heteroseksuelle eller accepterer deres eget køn, dvs. dem, der ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen, og som er seksuelt tiltrukket af det modsatte køn. Queer kan også bruges som en identitet for dem, der ikke passer ind i traditionelle kategorier af seksualitet og køn.
Med andre ord: Queer betyder mennesker med psykiske lidelser, som ikke er i stand til at acceptere den krop, de er født i. Tidligere blev dette anerkendt som en psykisk lidelse, men aktivister har presset på for at få det accepteret som den nye normalitet.
Derfor starter aktivisterne tidligt med at forsøge at overbevise 2-årige i børnehaven om, at de måske ikke er en dreng eller en pige. Toårige tror, at de er trolde eller tigre, så det er en nem opgave.
Den første gang, jeg hørte dette ord blive brugt, var i NRK’s Nattrock-program i begyndelsen af 1980’erne. NRK er altid tidligt ude, når det gælder om at omfavne idioti.
Mærkeligt nok er de samme aktivister lige så ivrige efter at kæmpe for, at (med deres egne ord) helt raske mennesker skal tildeles omkring 20 millioner kroner i »gratis« sundhedspleje for at reparere det faktum, at de er »født i den forkerte krop«.
Støre og Raymond Johansen viftede med deres kvaster under Pride-paraden for at vise, hvor inkluderende de er, med uattraktiv sved under armene. Erna Solberg vifter med sine overvægtige bryster. Alle skal med! Køn er såååå det 20. århundrede. Hvad hvis disse politikere koncentrerede sig om noget andet end at ødelægge Norges økonomi og moralske (og rationelle) bevidsthed?
Det handler ikke om at være homofob. Jeg har haft homoseksuelle venner i 40 år, men de var ikke hjernedøde. De VIDSTE, at de var drenge (eller piger). De forelskede sig bare i en af samme køn.
Queerne er noget helt andet. De ønsker at ændre hele verdensbilledet. Kun mænd, der kalder sig transkvinder, er rigtige kvinder, mens de virkeligt rigtige kvinder får den foragtelige betegnelse cis-kvinder.
Ordet cis-kvinde er en fornærmelse, som transmafiaen bruger om alle kvinder, der ikke er totalt kønsforvirrede.
For mig er det enkelt: Hvis en person erklærer, at han/hun er queer, så konkluderer jeg straks: Idiot. Hvis en person er lesbisk eller bøsse, kunne jeg ikke være mere ligeglad, de har ikke mistet forstanden, selv om de forelsker sig i en af samme køn.
Når folk kræver, at man bruger selvvalgte pronominer, bliver jeg lige så interesseret, som hvis en pige i hijab vil have kontakt: Det er et udtryk for afsky for sund fornuft, videnskab og menneskelighed. Hvis jeg ender i en butik med kun én kasse, og der sidder en hijabi foran kasseapparatet, er jeg naturligvis høflig og opfører mig ordentligt. Men at socialisere er udelukket, for hvad er pointen?
Det samme gælder åbenlyse mænd, som kræver, at jeg tiltaler dem med kvindelige pronominer. Det gider jeg seriøst ikke spilde min tid på.
Faktisk har jeg arbejdet med to såkaldte transkønnede. I de tilfælde brugte jeg det foretrukne pronomen, fordi det ikke var et eksplicit krav. Ingen af dem var heller transaktivister, bare mennesker med en lidt underlig personlighed, ment på en positiv måde.
Interessant nok er der nu protester fra det, som NRK og DR nok uden skrupler vil kalde queer. Dansk Regnbueråd er med egne ord »en anti-skæv, tværpolitisk organisation for lesbiske, bøsser og biseksuelle«. Deres anti-skæve synspunkter omfatter, at lesbiske kvinder ikke skal tvinges til at være tiltrukket af selvudnævnte kvinder med penisser. De skriver på Facebook:
I dag bruges »queer« i medierne, her af Go’morgen Danmark, næsten ureflekteret som en fællesbetegnelse for alt og alle, der på den ene eller anden måde ikke identificerer sig som heteroseksuelle. I woke-æraens ånd virker det »progressivt« og inkluderende. Men virkeligheden er den stik modsatte.
Historisk set, påpeger de, har queer været et nedsættende skældsord.
Det betyder »underlig«, »anderledes«, »væmmelig«. Det er et ord, der er blevet brugt mod bøsser og lesbiske i årtier for at ydmyge og udstøde dem. At medierne i en misforstået iver efter at være moderne nu gør det til et neutralt eller endda positivt identitetsbegreb, er ikke et tegn på fremskridt – men på hukommelsestab og ideologisk frygt.
De sammenligner brugen af ordet »queer« med brugen af ordet »n*gger« om sorte mennesker.
Et ord med en grim historie, som nogle minoritetsgrupper åbenbart har forsøgt at generobre – men som ingen redaktion med respekt for sig selv ville bruge uden at risikere bål og brand. Alligevel fortsætter danske medier i dag med at skrive om queer-folk, queer-kultur og queer-miljøer uden skyggen af selvransagelse.
I denne nye verden er det problematisk, hvis man som kvinde og lesbisk ikke ønsker at have sex med transkvinder (dvs. biologiske mænd). I denne verden er det krænkende at foretrække et bestemt biologisk køn. Og i denne verden er børn potentielle emner for irreversible kønsskifteeksperimenter.
Brugen af ordet queer underminerer homoseksuelles kamp for rettigheder og accept, siger Regnbuerådet. Almindelige bøsser og lesbiske bliver frataget deres selvstændige identitet.
Bøsser og lesbiske bliver forvandlet til en slags ideologisk råmateriale for den bredere woke-bevægelse, som bøjer det enkelte menneskes grænser og virkelighed for ikke at »støde nogen«.
Mediernes brug af “queer” er derfor ikke uskyldig. Den er en del af en større bevægelse, der søger at opløse ikke bare sproget, men også virkeligheden. Det er på tide, at redaktører og journalister vågner op og spørger sig selv, hvem de taler på vegne af – og hvem de træder på.
Vi, der voksede op som homoseksuelle i en verden, hvor queer blev brugt som et slogan mod os, ser med rædsel til, mens dette ord nu bliver vendt og drejet i munden på veluddannede mediefolk, der tror, at de gør os en tjeneste.
Det gør de ikke.
Så opfordringen er klar: Drop ordet queer. Nu. Vær så venlig.
Vær så venlig.
Vær venlig at respektere historien og de mennesker, som dette ord er blevet brugt imod. Tal om bøsser og lesbiske, hvis det er det, du mener. Og hvis du virkelig vil støtte os, så lyt, når vi taler.
Vi har kæmpet for retten til at være synlige som homoseksuelle – ikke for at blive slugt og hvisket ind i et venstreorienteret ideologisk slør.
Det er ikke svært at give sin fulde støtte til denne anti-woke homobevægelse. Det er på tide at knuse brugen af ordet queer, det mest foragtelige og misbrugte ord i ordbogen.
Det Danske Regnbueråd er også bevidst, når det gælder videnskab, og skriver på sin hjemmeside, at 80-90 procent af de såkaldt kønsforvirrede børn accepterer deres medfødte køn, så længe de slipper for knive og stoffer, inden de er kommet i puberteten. Ganske vist er mange (omkring 80 procent) af disse børn homoseksuelle. Men de bevarer deres køn og frugtbarhed i modsætning til alle ofrene for dette makabre spil.