Den 7. oktober 2023 begik Hamas et af de mest bestialske massakrer på civile i nyere tid. Hamas-terrorister invaderede Israel og massakrerede mere end 350 unge mennesker, der var samlet til Supernova-musikfestivalen i ørkenen for at danse og fejre livet.
De blev jagtet, voldtaget, tortureret og myrdet. Nogle blev bortført, og jeg håber, de stadig er i live; andre blev hevet gennem gaderne i Gaza som lig af mænd, der bar kameraer og stolt dokumenterede deres uhyrligheder.
Derfor var det rystende at høre, hvordan der under Roskilde Festivalens åbning på Orange Scene blev råbt slagord, der – på både arabisk og engelsk – opfordrede til udslettelse af Israel. Det er en opfordring til udslettelse af et helt folk. Det er ikke politisk aktivisme. Det er had.
Et valg af moralsk kollaps
Når det sker på Danmarks største musikscene, med ledelsens stiltiende accept, er det ikke en tilfældighed. Det er et valg. Og det valg repræsenterer et moralsk kollaps. Jeg ved ikke, hvordan man organiserer en af verdens største og mest ikoniske musikfestivaler, men jeg nægter at tro, at det, der sker på Orange Scene, sker uden ledelsens godkendelse.
Roskilde Festival er en velgørende begivenhed, og hele overskuddet går til velgørende formål, der gør en forskel for især børn og unge. Roskilde Festivals værdigrundlag bygger på en stærk tro på menneskers potentiale, fællesskaber og kunstens rolle i samfundet.
Festivalen stræber efter at være en platform for forandring skabt i fællesskab, hvor medmenneskelighed, tillid og åbenhed er centrale værdier. Når man åbner festivalen med budskaber, der spejler jihadistisk ideologi, sætter man festivalens værdigrundlag over styr. (se video på TV2 her, red.)
Der er forskel på kritik og had
I ytringsfrihedens navn må vi insistere på forskellen mellem kritik og had. At kritisere Israels politik er legitimt. Israel er et demokrati og skal dømmes hårdere end de jihadistiske terrorgrupper og islamistiske lande, som angriber det.
At synge og råbe om dets udslettelse er tilgengæld ikke legitimt. Det er en grænse, som vi må stå vagt om, hvis vi vil bevare et frit, demokratisk samfund. Et samfund, hvor musikken fejrer livet. Ikke en dødsideologi.
Der er uskyldige ofre, som stadig forsøger at bearbejde chokket fra massakren den 7. oktober. Blandt ofrene var også udlændinge fra Europa, Asien og USA. De flygtede ikke fra et militært mål, men fra mænd med maskingeværer, som ønskede deres udryddelse.
Jihadistisk ideologi ind i kernen af vores ungdom
Nu har vi så, takket være Roskilde Festivalen, bragt Hamas og deres jihadistiske ideologi helt ind i kernen af vores ungdom. På en festival, større, men ikke meget anderledes end Supernova-festivalen. Nu lader vi nogle af de samme budskaber, som blev råbt under massakren den 7. oktober og i Gazas gader, få frit løb under dække af kulturel udfoldelse. Det er et moralsk kollaps.
Kampen mod antisemitisme, jihadisme og terror foregår ikke kun med våben, men også med ord, holdninger og værdier. Roskilde Festival må se sig selv i spejlet: Vil man være en festival for fred og fællesskab – eller en platform for terror og had?
Lad os tænde lys for dem, der mistede livet på Supernova-festivalen. For de kidnappede. For deres familier. For deres venner. Og håbe de en dag kan danse i ørkenen igen. Roskilde Festival burde gøre det samme. Det er ikke for sent. Festivalen slutter først lørdag.
