Høj risiko for korruption i Forsvaret

Høj risiko for korruption i Forsvaret


Der mangler i høj grad kontrolmekanismer til at sikre, at de kommende års heftige oprustning ikke ender i pengespild og korruption, der er værre. I forvejen har Forsvaret og Forsvarsministeriet en nærmest uendelig stribe af skandale- og misforvaltningssager bag sig, skriver Berlingske.

”Mens regeringen under parolerne ’køb, køb, køb’ og ’der vil ske fejl’ hurtigst muligt vil bruge mere end 200 milliarder kroner om året på forsvarsrelaterede udgifter, mangler de kontrolmekanismer, der skal sikre, at det går ordentligt for sig. Pengemængderne, hastigheden og kompleksiteten af indkøbene bliver nu skruet op, mens f.eks. udbudsregler og Folketingets direkte politiske kontrol skrues ned. Samtidig hemmeligholdes mange oplysninger med henvisning til sikkerhedssituationen, hvilket går ud over åbenheden og pressens mulighed for at dække processerne kritisk.

I bedste fald er risikoen pengespild. I værste fald ender pengene i de forkerte lommer – altså korruption. Det høje tempo i kommunikationen og den konstante henvisning til den bydende militære nødvendighed af hemmeligholdelse har også et andet formål. Systemet vil ikke kigges i kortene – det vil have arbejdsro bag lukkede døre. Og så vil det – i et politisk ærinde – beskytte ministeren mod dårlige sager. Præmissen er, at vi er bange for Rusland, og at noget skal gøres hurtigt – og så beder regeringen sin befolkning om et niveau af blind tillid”.





Source link