Der er noget, som progressivt orienterede kommentatorer helst tier stille om: Konservative er markant mere tilfredse med livet end venstreorienterede. Det viser en omfattende amerikansk undersøgelse, som burde give anledning til eftertanke om, hvilket verdenssyn der egentlig giver mest mening.
Dataene hamrer sandheden ind i hovedet på en verden, der lever i benægtelse. Tallene fra Cooperative Election Study er slående. Blandt de 60.000 adspurgte amerikanere rapporterer 51 procent af konservative “fremragende” mental sundhed, mens kun 20 procent af venstreorienterede gør det samme.
Omvendt siger 45 procent af venstreorienterede, at de har “dårligt” mentalt helbred, sammenlignet med blot 19 procent af konservative. På en skala fra 0 til 100 scorer konservative i gennemsnit 68, mens venstreorienterede kun når 53.
Man kunne indvende, at dette blot afspejler demografiske forskelle. Altså at konservative tilfældigvis tilhører grupper, der generelt er gladere. Men dataanalytiker Nate Silver, som har gennemgået tallene, viser noget bemærkelsesværdigt: Forskellen holder på tværs af praktisk talt alle demografiske kategorier.
Køn kan ikke forklare det væk
De konservative kvinder er lykkeligere. De konservative fattige er lykkeligere. De konservative unge er lykkeligere.
Køn er et godt eksempel. Konservative kvinder rapporterer en lykke-score på 66, hvilket er markant højere end venstreorienterede mænds 58. Det undergraver teorien om, at forskellen skyldes kønsforskelle i selvrapportering af lykke eller sociale forventninger til lykke. Selv når man sammenligner venstreorienterede kvinder med konservative kvinder, har konservative et kæmpe forspring.
Det samme mønster gør sig gældende på tværs af alle indkomstgrupper. Fattige konservative med en husstandsindkomst under 30.000 dollar rapporterer samme lykkeniveau som venstreorienterede med over 100.000 dollar i indtægt. Penge gør åbenbart ikke nødvendigvis lykkelig, hvis man samtidig har et verdenssyn, der får en til at se problemer overalt.
Uddannelse og seksuel orientering
Særligt interessant er forskellen blandt amerikanere, der påbegyndte en videregående uddannelse uden at færdiggøre den, eller som tog en kortere uddannelse.
Her er gabet mellem konservative og venstreorienterede ekstra stort. Silver spekulerer i, at venstreorienterede generelt tillægger uddannelse større værdi, og at venstreorienterede uden fuldført universitetsgrad derfor kan føle, at de har svigtet deres egne forventninger. Man kan gisne om svaret. Men åbenbart gør det ikke et menneske lykkeligt at have gået på venstreorienterede universiteter og lært at dekonstruere alt, hvad der giver andre mennesker mening i livet.
Overraskende er tallene også for seksuel orientering. Konservative homoseksuelle rapporterer højere lykke end heteroseksuelle venstreorienterede. Det udfordrer forestillingen om, at konservativ politik nødvendigvis gør LGBT-personer ulykkelige, og antyder snarere, at der er noget ved det konservative verdenssyn i sig selv, der fremmer trivsel.
Religion og familie gør lykkelig
Som forventet viser undersøgelsen, at religiøse mennesker generelt er gladere. Det er en sammenhæng, der er veldokumenteret i den empiriske litteratur. Men interessant nok forbliver det konservative forspring selv blandt ikke-religiøse amerikanere. Det er ikke kun troen på Gud, der gør konservative gladere.
Ægteskab og børn spiller også en rolle, men ikke så stor, som man kunne forvente. De mest tilfredse er faktisk “empty nesters” – forældre, hvis børn er flyttet hjemmefra. Det hænger formentlig sammen med, at ældre generelt er gladere end yngre. Særligt markant er forskellen blandt barnløse amerikanere. Konservative uden børn scorer 63 på lykke-skalaen – højere end landsgennemsnittet. Venstreorienterede uden børn ligger derimod på blot 48, altså markant under gennemsnittet.
Hvad fortæller tallene os?
Dataene holder et ubarmhjertigt spejl op foran det progressive menneske og viser et ansigt malet med utilfredshedens blegere farver. Disse tal stiller også fundamentale spørgsmål om moderne politik. Hvor konservative finder stabilitet, søger venstreorienterede oprør. Hvor de ene bygger, river de andre ned. Det bliver man ikke lykkelig af.
Mens venstreorienterede bygger deres identitet på fygende sand, står konservative derimod på fast klippegrund af tradition og fællesskab. Gallupundersøgelser viser, at hele 21 procent af kvinder fra Generation Z beskriver sig selv som biseksuelle – en kategori, der ifølge Silver ofte korrelerer med lavere rapporteret lykke. Samtidig viser data, at venstreorienterede, der beskriver deres race som “blandet” eller “anden”, er særligt utilfredse.
Det kan tyde på, at der er noget ved den progressive fokus på identitet og marginalisering, der ikke fremmer trivsel. Jo mere venstreorienterede kæmper for lykke, jo mere ulykkelige bliver de. Det er nærmest et paradoks: De, der kæmper for alles lykke, er de mest utilfredse.
Endnu en gang slås det fast: Konservative er lykkeligere
Naturligvis kan man vende argumentet om og hævde, at venstreorienterede blot er mere ærlige om livets udfordringer, eller at de er mere empatiske over for andres lidelser. Men når forskellen er så markant og konsistent på tværs af alle demografiske grupper, bliver det svært at afvise som en statistisk tilfældighed.
Venstreorienterede kæmper for global retfærdighed, multikulturalisme og social lighed. Men de kan ikke engang gøre sig selv lykkelige. Eller sagt mere polemisk: Konservative lever for at være glade; venstreorienterede er glade for at lide.
Vi vidste det jo godt, men nu bliver det slået fast endnu en gang:
Der er tydeligvis noget ved det konservative verdenssyn – med dets fokus på personligt ansvar, tradition og nære fællesskaber – der simpelthen giver en mere holdbar livstilfredshed end den progressive konstante kamp for forandring og universel retfærdighed.
Af Kasper Støvring