USA har gennemført et historisk angreb mod Iran. Amerikanske B-52 fly har bombet tre dybtliggende iranske atomanlæg.
Trump overrumplede verden lidt før klokken 20 lørdag, da han annoncerede på Truth Social, at han havde givet grønt lys til at angribe Iran.
Angrebet blev gennemført med store bombefly, der er en videreudvikling af B-52 bombefly.
Det hedder B-2 Spirit og er et bombefly produceret af Northrop Grumman. Den specielle kantede stealth-form gør den næsten usynlig over for radar.
Det er de eneste fly der skan bære de meget kraftige buster bombs.
Der blev kastet seks massive 14.000 kg tunge ‘bunker buster’-bomber og sendt 30 Tomahawk-missiler, der skulle ødelægge de tre iranske atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan.
Senere lørdag holdt Trump en kort tale til nationen. Her var han flankeret af vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio og forsvarsminister Pete Hegseth.
Trump sagde her at angrebet havde været en stor succes, og at det fuldstændig havde ødelagt de tre vigtige atomanlæg, der er anlagt mindst 100 meter under jordens overflade i et bjerg.
Buster bomberne er de eneste bomber der er kraftige nok til at trænge dybt ned i jorden og destruere atomanlæggene.
Angrebet kom ni dage efter, at Israel indledte sine angreb på Iran. De har betydet, at store dele af Irans flystyrke er ødelagt.
Israel har på den måde gjort et afgørende forarbejde for USA angreb. Israel har ødelagt en stor del af Irans flyvåben, og de amerikanske fly har så forholdsvist sikkert flyve igennem det iranske luftrum, siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen.
Jacob Kaarsbo
Analytikeren Jacob Kaarsbo siger søndag morgen, at det mest bemærkelsesværdige ved det amerikanske angreb på Iran ikke er omfanget, men de bomber, der er brugt. Den store amerikanske ‘buster bomb’ er det eneste våben, der ville kunne ramme i de iranske atomanlæg dybt i jorden. (TV2)
Det er her, Iran angiveligt arbejder med at gøre beriget uran til atombomber.
Ingen ved, hvor dybt atomanlæggene er gravet ned, og derfor er det fortsat usikkert om USA’s bombardementer har destrueret anlæggene fuldstændigt, siger den sikkerhedspolitiske ekspert Jacob Kaarsbo.
Trump ændrer udenrigspolitik til en mere aktivistisk kurs
Ved at tage ansvaret for dette opsigtsvækkende angreb på Iran, har Trump gennemført en opsigtsvækkende ændring i sin sikkerhedspolitiske kurs:
Hidtil har han holdt en klassisk konservativ amerikansk kurs, der er båret af princippet om, at USA ikke skal trækkes ind i alle mulige krige i andre lande på kloden.
Men med Trumps reaktion på de aktuelle begivenheder slår Trump ind på en væsentligt mere ‘aktivistisk’ linje, hvor man er parat til at gribe temmelig vidtgående ind i de verdenspolitiske begivenheder – og dermed påtage sig et betydeligt ansvar for, hvordan disse begivenheder kommer til at udvikle sig.
Det er en ny og politisk mere aktivistisk Trump, man nu ser.
Præsidentens beslutning om at slutte sig til Israel på en mission for at udslette den islamiske republiks atomprogram kommer ni dage efter Israels første angreb på Irans militær og atomanlæg.
Iran har det som sit mål at udslette Israel. Desuden vil Iran sandsynligvis også bruge atombomber mod andre dele af den vestlige verden til støtte for islamiske terrorister i deres kamp for at oprette et islamiske verdensherredømme, kalifatet.
Men nu går Trump altså til aktiv kamp for at sætte iranerne på plads. Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at Trump generelt ønsker en mere aktivistisk linje i amerikansk udenrigspolitik. Men det er et udtryk for en realpolitisk vurdering af, hvad den aktuelle situation kræver.
Trump vil for alt i verden forhindre, at Iran får en fatalt stor indflydelse på verdenspolitikken ved at true med atomvåben eller ligefrem gøre brug af dem.
Trump bryder sig ikke om en øget aktivisme i den amerikanske udenrigspolitik. Men han ser ikke andet valg i lyset af truslen fra Iran – frem for alt atomtruslen.
Tiden må vise, hvor vidtrækkende dette skifte i den amerikanske linje er. Foreløbig står det klart, at USA vil føre en temmelig indgribende politik, når det gælder Vestens forhold til truslen fra atomvåben.
Man kan sige det sådan: Over for truslen fra Iran vil Trump klart være en repræsentant for “America First”.
Det forhindrer ikke, at han på andre områder vil praktisere en mere klassisk konservativ linje. Men han har nu sendt et utvetydigt signal om, at han og USA vil have fuld og tæt kontrol med linjen i forhold til atomvåben.
Reaktioner på angrebet
Israels præsident Benjamin Netanyahu takkede USA for deres modige og historisk afgørende indsats for verdensfreden.
Kina har gennem hele forløbet været tilbageholdende. Kina er allieret med Iran, og landet får meget af sin olie fra Iran. Men Kina er ikke interesseret i konflikter med Vesten, der vil forstyrre deres arbejde for at styrke økonomien og levestandarden for kineserne.
Amerikanerne støtter Trump
Reaktionerne i USA er indtil videre afdæmpede. De fleste republikanere og mange demokrater er enige med Trump i, at det er nødvendigt at tilintetgøre Irans muligheder for at fremstille atomvåben, siger TV2’s korrespondent.
Nogle republikanske politikere har ment, at USA ikke skal blande sig i konflikten i Mellemøsten.
Men dem har Trump afvist med det argument, at Iran også er en trussel mod USA. Iran er verdens største sponsor af terrorister rundt omkring i verden, siger Trump. Angrebet mod iranerne er en del af hans “America first”.
Og Trump har indtil videre den amerikanske befolkning med sig. 80 procent siger, at de er modstandere af, at Iran får mulighed for at udvikle atomvåben.
Det er et åbent spørgsmål, om USA kan begrænse sin indsats til dette ene angreb. Det er uvist om USA vil fortsætte sine bombardementer, fordi det er nødvendigt, hvis de iranske atomanlæg helt skal destrueres.
Hvis USA bliver involveret i en egentlig krig i Mellemøsten kan det skabe mere modstand i USA. Men foreløbig tyder alt på, at amerikanerne kan holde kontrol med situationen og opnå deres mål med angrebet på Iran. Nemlig at forhindre iranerne i at få atomvåben, der kan true den vestlige verden.
Iran svarede allerede igen søndag morgen med angreb på Israel. Det er uvist om de vil angribe andre mål såsom skibsfarten i Hormusstrædet. Vi de forsøge at angribe amerikanerne mere direkte på deres baser i Mellemøsten, og hvordan vil Trump reagere på det? Det ved vi ikke, siger Aners Puck Nielsen.
Angreb på skibsfarten i Hormuz-strædet kan blive en alvorlig udfordring for de vestlige lande og deres økonomi. Men Vesten graver sin egen grav, hvis man giver efter for Irans forsøg på at tiltvinge sig atomvåben – og i det hele taget forsøg på at tiltvinge sig magt over de vestlige lande ved at bruge atomtruslen..
Det er helt afgørende for Vestens sikkerhed og for verdensfreden, at Iran bliver standset i dette. Alternativet vil være, at man giver det iranske regime en magtposition, som kan få skæbnesvangre konsekvenser for hele Vestens situation i uoverskuelig fremtid.
Ekstremt meget står spil i hele den vestlige verden. Vesten må tage denne kamp med størst mulig styrke. Det er en kamp for Israel. Men det er også en langt større og bredere kamp, som har ekstremt stor betydning for Vestens fremtid.
Vesten kæmper ikke bare for at beskytte Israel. Vesten kæmper også en kamp for at beskytte sig selv og de vestlige grundværdier.
Israels kamp mod Iran og andre islamiske terrorbevægelser er også en kamp for fred og frihed i hele den vestlige verden.