Der er i hvert fald næsten 100.000 danskere, der er meget utilfredse med USA og har meldt sig ind i en Facebook-gruppe, som har lovet at boykotte alle amerikanske produkter. Det har de selvfølgelig ret til at gøre, men man må spørge sig selv, om det blot er en tom protest, og om det måske snarere vil skade de boykottende end gavne dem. Hvis vi går lidt mere i dybden med emnet og spørger Facebook-gruppen, der nægter at købe amerikansk, om hvad eller hvem de protesterer imod, så må vi afklare, om det er Amerika, amerikanerne eller den amerikanske præsident, de ønsker at straffe.
Problemstillingen er kompleks og jeg vil gætte på, at danskernes utilfredshed er en blanding af mange forskellige årsager og følelser, som er tæt forbundet med hinanden. For det første tror jeg, at danskerne stadig lider under den traditionelle “stor mod lille”-opfattelse, når det gælder USA og landets dominans inden for både handel og udenrigspolitik. Danmark er lille, men heldigvis stærk, når det gælder innovation og eksport, mens USA er stort med et kæmpe indenrigsmarked og derfor mindre afhængigt af eksport end Danmark. Danskerne bryder sig ikke om, når amerikanerne praler for meget og bruger deres markedsposition eller magt til at true andre lande – det mest aktuelle eksempel er den nuværende Trump-skabte toldkrig.
For det andet kan danskerne heller ikke lide Donald Trump personligt. De mener, at han er uegnet til at lede USA, og tager stærkt afstand fra hans metoder, sprogbrug, holdninger og ideologi, fordi de adskiller sig væsentligt fra danskernes egne. Det er selvfølgelig fair nok, men enhver beslutning eller holdning har konsekvenser, og danskerne er måske lidt blinde over for, hvilke konsekvenser en boykot vil medføre. Den første og måske største konsekvens er tab af indtægter for danske virksomheder, som fremstiller amerikanske produkter under licens i Danmark. Dernæst følger risikoen for tab af arbejdspladser som følge af reduceret salg af disse produkter.
Hvis bare problemstillingen var enkel. Men det er den ikke. En sådan boykot har følgevirkninger, især hvis boykottilhængere udvider deres fokus til andre landes produkter, hvor landenes handelsmetoder og ideologier ligger langt fra danskernes egne. Faktisk er der mange lande, der kunne blive mål for boykot set fra et etisk eller ideologisk handelsperspektiv. Kinesiske produkter, produkter fra forskellige lande i Mellemøsten, Myanmar, Nord Korea, Rusland, Venezuela og mange andre lande kunne blive skydeskiver, fordi disse lande ikke deler “danskernes værdier”.
Har vi i Danmark tænkt grundigt over, hvordan en eskalerende etisk og ideologisk baseret handelspraksis vil påvirke vores dagligdag og samhandel med andre lande? Jeg tvivler på det. Hvad nu hvis amerikanerne eller køberne i de nye markeder, som danske virksomheder har åbnet op, vælger at sige nej tak til danske produkter som gengældelsesaktion? Det ville skade Danmarks handelsbalance, påvirke afsætningen af danske varer negativt og muligvis medføre fyringer og prisstigninger her i landet.
Vi er alle tæt forbundet med hinanden, især når man ser det fra et internationalt handelsperspektiv. Alle vores beslutninger har konsekvenser – både positive og negative – hvilket tydeligt kommer til udtryk gennem vores medlemskab af EU, for eksempel. Det samme gælder for vores andre internationale relationer. Måske ville den bedste løsning på vores utilfredshed være at genopfriske de realiteter, der har formet vores nuværende forhold til hinanden, og fortsætte med at købe produkter, der lever op til vores krav om kvalitet, pris og anvendelighed – i stedet for at insistere på fuldstændig overensstemmelse mellem vores egne kulturelle værdier og dem, vores handelspartnere står for. Det er en tanke, der er værd at overveje.