Da Frederik Vad (S) åbenbarede sin tredje erkendelse, der omfattede migranters infiltration i embedsværket, kommunalråd, politiske partier og danske institutioner, offentliggjorde han, hvad der hidtil havde været tabubelagt.
På tidspunktet, hvor Vad lod bomben sprænge, kunne han kun henvise til en svensk rapport om infiltration, for sådan en var ikke foretaget i Danmark. Og – konkluderede venstrefløjen – når en undersøgelse om infiltration i Danmark ikke kunne fremlægges, så eksisterede fænomenet ikke. I hvert fald ikke i Danmark.
Den slags gør man ikke ustraffet. Vad blev mødt med udskamning, hån og latterliggørelse.
Som Kasper Støvring (se nedenfor) siger: ”Kritikere beskyldes for islamofobi og racisme, og mange underkaster sig af frygt for stigmatisering.”
Og Vad måtte da også erkende, at perioden efter, hvor stort set alle faldt over ham, havde været hård. Se Altinget.dk (bag betalingsmur).
Støtte til Frederik Vads tredje erkendelse Med overskriften “Eliten burde skamme sig” skrev journalist og foredragsholder Lars Olsen i et indlæg i Altinget.dk.: ”I talen fremførte Frederik Vad en såkaldt “tredje erkendelse” i udlændingepolitikken: at der er en del med etnisk minoritetsbaggrund, som på overfladen er velintegrerede med arbejde og uddannelse, men bruger deres “position til at undergrave det danske samfund indefra”… ”vi med den nye dokumentation kunne konstatere, at Frederik Vad havde ret.”
Men havde der været tegn, som kunne vise, at vi var på vej mod ”svenske tilstande”?
Ja i høj grad. Da kvinderne er muslimernes markør for, hvor langt islamismen er nået i et kristent samfund, blev det tydeligt, at muslimske kvinders påklædning blev mere og mere ekstrem. For mange er indhyllet hoved og hals ikke mere nok. Kropsslørende og teltlignende gevandter er ved at vinde indpas overalt.
Kasper Støvring, forfatter, Ph.d. skriver i document.dk: ”I Sverige er problemet allerede eskaleret til et punkt, hvor kriminelle klaner har infiltreret kommuner og offentlige myndigheder, dokumenteret i bogen “Klanerne”. Florence Bergeaud-Blacklers bog “Broderismen” viser tilsvarende, hvordan Det Muslimske Broderskab gennem en raffineret dobbeltstrategi arbejder målrettet på at omskabe Europa til ukendelighed.”
”For vi står med et systemisk problem, hvor kerneværdier – retssikkerhed, ligestilling, ytringsfrihed – undergraves indefra af personer, som på papiret er velintegrerede. Det er en modkultur, der har en fod solidt plantet i offentlige institutioner.”
”Indadtil håndhæves en streng version af islam, udadtil sælges den islamiske levevis til naive europæere med plusord som “mangfoldighed”. Strategien er altså en trojansk hest, der på ydersiden er dekoreret med regnbuefarvede ord om tolerance, men i sit indre gemmer fjendtlige erobrere.”
Denne doublespeak er blevet indgående undersøgt af Caroline Fourest (se nedenfor).
Den velorganiserede modkultur
Det er imidlertid ikke kun inden for politik, at infiltrationen er i fuld gang.
Overalt er der også folk blandt politi, ocialrådgivere, lærere og på uddannelsesinstitutioner, der arbejder som trojanske heste.
Generelt for hovedparten af politikerne er tanken, at så længe migranterne ikke er voldelige, men veluddannede med gode jobs, og som kommer glimrende ud af det med deres danske kolleger, så er der ikke noget problem.
Men det er der i allerhøjeste grad, for problemet er, at infiltrationen er velorganiseret.
Selv om der er mange forskellige muslimske bevægelser, der modarbejder det danske samfund (og ethvert vestligt samfund, de slår sig ned i) er der én, der overskygger alle de andre, nemlig den verdensomspændende muslimske organisation Det Muslimske Broderskab, der er forbudt i flere lande.
Grundlæggerens sønnesøn Tariq Ramadan fik med sin glatte (karismatisk har nogen kaldt ham) tvetungethed stor indflydelse på islamismens indflydelse i de vesteuropæiske lande. Tariq Ramadan var bl.a. rådgiver for U.K.s premierminister Tony Blair, som ville tvære de konservatives næser med diversitet. Se også Morten Uhrskov Jensens indlæg i JP om Blairs skruppelløshed vedrørende indvandring.
Det Muslimske Broderskab og euro-islam
Det Muslimske Broderskab blev grundlagt af ægypteren Hassan al-Banna i 1928 som en modvægt til vestlig kulturel og økonomisk indflydelse i den arabiske og muslimske verden. Organisationen er verdensomspændende og har til formål at etablere et verdenskalifat. Det har haft og har stor betydning for den islamiske vækkelse og fundamentalisme i de seneste årtier.
Flere arabiske lande har forbudt Det Muslimske Broderskab, herunder Jordan, De Forenede Arabiske Emirater, Ægypten og Saudi-Arabien. Østrig har for nylig forbudt organisationen.
Al-Bannas sønnesøn Tariq Ramadan prædiker en ny form for islam, nemlig euro-islam. Han har flere gange været inviteret til at holde foredrag i København. Jeg har selv overværet et sådant foredrag, der blev afholdt af dagbladet Politiken. En masse unge indhyllede kvinder hængte ved hans læber. De så ikke, hvad jeg så og hørte: En glat og slimet, tvetunget islamist.
I Caroline Fourests bog: Brother Tariq – The Doublespeak of Tariq Ramadan, gennemgår hun alle hans båndede foredrag, både dem han holder blandt muslimske grupper i Frankrig, Afrika og Mellemøsten og dem, han holder i kristne lande.
Men hans virkelige budskab afslører han i sine taler til muslimske grupper i Frankrig, Afrika og Mellemøsten. Det er disse taler, skriver Fourest, ”der viser, at hans snedige talekunst er en trojansk hest, der støtter det fundamentalistiske islams antisemitiske og antikristne værdier på dets seneste slagmark: Den vestlige civilisation.”
Og hun skriver videre, at ”journalister, EU-politikere og NGO’er fungerer reelt som kollaboratører for disse erobrere.”
I Dagbladet Information (bag betalingsmur) omtales en rapport, som er bestilt af det franske Indenrigsministerium, og som belyser Det Muslimske Broderskabs plan om at påvirke samfundet.
På document.dk er der en god baggrundsartikel for Det Muslimske Broderskabs ødelæggende indflydelse i Vesten.
Det Muslimske Broderskab har allerede infiltreret det meste af Vesten: Norge, Østrig, Tyskland, England, Sverige, Frankrig – og Danmark.
Da Broderskabet anses for at have deres hovedbase i Sverige, og da forholdene i vores nærmeste naboland også påvirker Danmark, er det af pladshensyn kun Sverige, jeg uddyber nedenfor.
Broderskabet i Sverige Sameh Egyptson beskriver, hvordan aftalen mellem Broderskabet og statsministeren muliggjorde islamisters infiltrering i det svenske Socialdemokrati – i første omgang 1994-2006.
”Detta var inte bara naivitet – det var ett regelrätt svek mot det sekulära Sverige. Istället för integration valde Socialdemokraterna att bana väg för islamisering, där religiösa särkrav prioriterades över svenska värderingar, lagar och principer.”
”År 1999 undertecknade Socialdemokraternas sidoorganisation Broderskapsrörelsen ett samarbetsavtal med Sveriges muslimska råd (SMR). Detta skedde under Göran Persson som statsminister. Avtalet, som länge varit okänt för allmänheten, innehöll löften om att anpassa svensk politik efter islamistiska krav.
Rapporten kan læses her: Broderskapsrörelsens rapport (1999): Delaktighet – identitet och integration (PDF).
En aftale om at tilpasse svensk politik efter islamitiske krav har naturligvis haft store konsekvenser for Sverige.
Den svenske justitsminister Gunnar Strömmer (M) bekræfter, at kriminelle grupper “infiltrerer politiet og samfundet”.
“De kriminelle netværk er meget offensive. De forsøger at påvirke offentlige beslutninger, få informationer indefra myndighederne og på den måde infiltrere civilsamfundet. Retsvæsenet, politiet, domstolene og anklagemyndigheden er også berørt.”
Og Dagens Nyheter (bag betalingsmur) har afsløret, at flere svenske politibetjente og politichefer er blevet hvervet og udnyttet af svenske bander.
I Berlingske (bag betalingsmur) følger man op med oplysning om, at en række afsløringer om politifolk, der modarbejder Sverige indefra, har rystet landet.
Og at nye afsløringer viser, at en kvinde med indvandrerbaggrund blev opfordret af sin familie til at søge ind i politiet for at infiltrere tjenesten. En anden kvinde var i et forhold med en af Sveriges mest eftersøgte mænd.
Man mister næsten pusten, når man får præsenteret, hvordan det er lykkedes politikere i Sverige at destruere et af verdens bedste lande (om ikke det bedste) i verden.
Man kan næppe tro det muligt, at en nordisk statsminister i al hemmelighed ustraffet kan underskrive en aftale, der overlader det land, han er valgt til at tjene, til en islamistisk bevægelse.
Hvor tæt kan man læne sig op ad landsforræderi uden at blive anklaget?
Vil vi også pludselig blive præsenteret for en hemmelig aftale mellem Det Muslimske Broderskab og politikerne i Danmark? Vi kan i hvert fald konstatere, at Danmark ikke er gået ram forbi.
Broderskabet i Danmark
I den hemmelige rapport, udarbejdet af Det Nationale Sikkerhedsråd i Frankrig, fastslås det, at Det Muslimske Broderskab også er “aktivt til stede” i Danmark. Som det ses, kan de aktive helt lovligt udbrede Broderskabets ideologi, ligesom de danske ”muliggørere” hjælper til.
En af de store moskeer i Københavns Nørrebrokvarter har også rødder til Det Muslimske Broderskab. Det skriver Kristeligt Dagblad:
Den 53-årige læge Jehad Al-Farra, der er udset til at blive moskéens imam, siger i et interview med Kristeligt Dagblad, at han har forbindelse til broderskabet, men at organisationen Dansk Islamisk Råd, der har fået 150 millioner kroner fra Qatar til at opføre den nye moské i et industriområde i Københavns nordvestkvarter, er uafhængig og repræsenterer flere muslimske retninger.
Den Korte Avis har skrevet en del både om de personer, der infiltrerer vores institutioner samt om den trussel Det Muslimske Broderskab udgør for jødiske medborgere i både Danmark og andre europæiske lande.
Disse personer er også ansat på vores uddannelsesinstitutioner, herunder universitetet. Læs debatindlæg i Jyllandsposten af Jaleh Tavakoli, der skriver om Saer El Jaichi, ph.d. i islamiske studier samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han må siges at være fan af Tariq Ramadan, om hvem El Jaichi kun har pæne og positive ord at sige om. El Jaichi er inviteret til at holde foredrag på Nørrebro, hvor han altså skal være med til at udbrede Broderskabets ideologi.
Det har taget sin tid for politikerne at forstå, hvad Det Muslimske Broderskab har i sinde. De, der overhovedet har hørt om organisationen, har taget dens prædiken om tolerance og multikulti for pålydende, og som derfor er blevet regnet for at være ikke-voldelig. Når man ikke ved, hvad det er, man ser, er man med til at facilitere infiltrationen overalt i vores land.
Men omsider vil et politisk flertal have undersøgt, hvorvidt der foregår infiltration i Danmark – altså om visse grupper af udlændinge bruger ”deres position i samfundet til at undergrave Danmark indefra,” som Frederik Vad formulerede det på Folketingets talerstol for nylig.
Det er især det Det Konservative Folkeparti, der presser på for en undersøgelse.
Men så er problemet: hvem skal foretage en sådan undersøgelse?
I en kronik på Altinget.dk omtaler professor og islamforsker Thomas Hoffmann de to antropologer Tina Wilchen Christensen og Peter Hervik, der har brugt racismekortet mod Frederik Vad. Og han konkluderer, at ”Med udokumenterede anklager, spekulative teser, strategiske citationsfiflerier og hyper-islamificering af en tale i Folketinget har Christensen og Hervik desværre leveret en stærkt undervældende og selvopfyldende profeti til ”den nye værdikamp”.
Så hvis man henvender sig til forskere, der er politisk korrekte og meget multikulti, ender vi med en rapport, der får alle politikerne til at trække vejret lettet over, at det jo ikke er så slemt endda. Skylden for hele balladen ligger alene hos budbringeren.