En ny undersøgelse viser, at en stor mængde lærere har – på et tidspunkt i deres undervisningsgerning – undladt at undervise i visse emner, fordi de vurderede dem som kontroversielle. Det gælder blandt andet Israel-Palæstina-konflikten og Muhammedkrisen. Mange censurerer undervisning af frygt for egen sikkerhed, skriver Berlingske.
”28 pct. af de adspurgte undervisere i gymnasiet svarer, at de mindst en gang har fravalgt emner, som de anser som kontroversielle. Det er oftest Muhammedkrisen og tegningerne, Israel-Palæstina-konflikten eller kønsidentitet. I grundskolen er tallet 19 pct. Men næsten hver fjerde, 23 pct., af de lærere, der har undladt at undervise i et kontroversielt emne, har gjort det, fordi de var bekymrede for deres egen eller deres families sikkerhed. Jo flere elever der er fra familier med indvandrerbaggrund, des flere lærere undlader at undervise i kontroversielle emner”.