Af Flemming Jansen, fhv. borgmester (V) i Pandrup Kommune, lektor emeritus. Freelance journalist og debattør. Mail: [email protected]
Næste demokratiske valg, hvor den danske vælgerbefolkning kaldes til stemmeurnerne, bliver til kommunalvalget i november måned, hvis der da ikke udskrives et folketingsvalg inden eller til afholdelse samtidig med kommunalvalget. Det mest sandsynlige er dog, at det ikke sker. Derimod ved vi med sikkerhed, at folketingsvalget skal afholdes allersenest i efteråret 2026.
Bizar demokratisk blindgyde
Det tegner til at blive et noget specielt et af slagsen og bestemt ikke på den gode måde. Lige nu tyder alt nemlig på, at det for første gang i nyere tid sker med kun én officiel statsministerkandidat, nemlig den siddende statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet. Og hvordan er et ellers levende og sundt folkestyre som det danske så havnet i den bizarre demokratiske blindgyde? – Forklaringen skal findes i det, der skete efter sidste folketingsvalg, hvor en borgerlig liberal opposition fremstod som et klart alternativ til en aggressiv Mette Frederiksen, der med høj og selvbevidst cigarføring stod fadder til bl.a. den meget omdiskuterede minkskandale, hvor et helt erhverv med et snuptag blev nedlagt. Efterfølgende blev de dræbte dyr gravet ned og dernæst gravet op igen og brændt. Den politiske aktion i forhold til minkerhvervet viste sig at være ulovlig, hvorefter der blev vedtaget en lov med tilbagevirkende kraft, der skulle redde situationen. – Sådan kan en magthaver regere i et totalitært autokrati, men kan man gøre det samme i et demokratisk folkestyre? Den borgerlige opposition gik forståeligt nok til valg på at få en ny regering og på at få den siddende statsminister stillet til ansvar.
Svært at sætte farve eller politisk holdning på
Det skete blot ikke. Det ledende borgerlige oppositionsparti med Jacob Ellemann i spidsen løb fra alle valgløfter og solgte sig til hovedmodstanderen mod betaling i form af at blive en del af SVM-regeringen, der nu med et snævert flertal kunne regere Danmark. Og den magtfuldkomne statsminister kunne fortsætte uden at blive stillet til ansvar for sine handlinger. Regeringen sad sikkert, men det levende folkestyre havde fået et skud for boven med den nye flertalsregering. Blå blok var ladt tilbage uden noget ledende parti, og Venstre var i stedet blevet en del af en gang teknokratisk politisk miskmask, som det er svært at sætte farve eller politisk holdning på.
Regeringens bidrag til den åndelige oprustning svær at få øje på
Det statslige bureaukrati er bare vokset støt, og formynderiet er til at tage og føle på, når det gælder at styre borgernes adfærd via skatter og afgifter. Et sundhedstegn er det dog, at der ser ud til at være en massiv vælgerflugt fra SVM-partierne, selv om den er ved at stilne af og kan vende sig i takt med, at finansministeren finder flere og flere af de økonomiske midler, som man åbenbart ikke havde, da men afskaffede Store Bededag (!). Nu taler man oven i købet om åndelig oprustning sideløbende med den militære. Behovet for en sådan åndelig oprustning er bestemt til stede, men regeringens bidrag til den er svær at få øje på. Først købte Mette Frederiksen V og M, så nu går forsøget velsagtens ud på også at købe vælgerne sammen med de to andre regeringspartier. Jeg håber, at vælgerne kan gennemskue den manøvre, og foretrækker at bruge deres indflydelse på at få genindført et levende demokrati og folkestyre, hvor der til valgene er reelle valgmuligheder.
Genfind den borgerlige identitet – det haster
Det kan der kun være ved det kommende valg, hvis Venstre genfinder sin borgerligt liberale identitet – og det haster. Det skorter ikke på invitationer fra de svigtede borgerlige venner, som nu samler sig i et forsøg på at danne en fælles front. Det ledende parti, der kan levere statsministerkandidaten, mangler imidlertid i selskabet for at gøre det slagkraftigt. Det levende folkestyre er således truet ikke blot af totalitære kræfter udefra, men også af et indenlandsk politisk landskab, som er ved at gå i opløsning. Alle borgerlige vælgere, som hylder princippet ”frihed under ansvar”, bør derfor presse på for at få Venstre til at vende tilbage, hvor de hører hjemme i det politiske billede. Ikke bare for det borgerlige Danmarks skyld, men for det reelle demokratis skyld. Et formelt valg uden noget reelt valg er gift for demokratiet. – En ny valgkamp venter, hvor S og V, der traditionelt er hovedmodstandere og repræsenterer hver sit samfunds- og menneskesyn, sidder i regering med hinanden. Hvad gør man så i den situation som vælger? – Venstre, så kom dog hjem og kæmp den danske politiske kamp sammen med beslægtede partier. Hvor mange traditionelle Venstre-vælgere tør satse deres kryds på, at det måske bruges til at genvælge Mette Frederiksen som statsminister? Jeg er – som mange andre med klassiske Venstre-værdier – i en penibel situation…..