Den Korte Avis | Udlændinge og indvandrere koster de danske skatteborgere årligt over 1,5 milliarder kroner i fængselsudgifter – og nye udgifter er på vej

Den Korte Avis | Udlændinge og indvandrere koster de danske skatteborgere årligt over 1,5 milliarder kroner i fængselsudgifter – og nye udgifter er på vej


Udover belastningen på de sociale budgetter koster indvandrere og efterkommere samt kriminelle udlændinge også danskerne en formue i fængselsudgifter.

 

Årligt løber beløbet op i lidt over 600 millioner kroner for indsatte alene i de lukkede fængsler, fremgår det af tal fra Kriminalforsorgen og Justitsministeriet.

 

Oveni skal lægges udgifter på lidt over én milliard kroner til indvandrere og efterkommere plusudlændinge i landets åbne fængsler og arresthuse.

 

Dertil kommer, at regeringen frem til 2030 vil investere 7,5 milliarder kroner i en straffereform med hårde straffe og bygning af 2.000 nye fængselspladser.

 

Etniske danskere udgør kun halvdelen i de lukkede fængsler

Det er nu kommet så vidt, at indvandrere og efterkommere samt udenlandske kriminelle nu udgør halvdelen af de indsatte i landets lukkede fængsler, hvor de hårde kriminelle anbringes.

 

Ifølge Kriminalforsorgens seneste opgørelse over belægningen i danske fængsler og arresthuse fordelt på etnicitet, udgjorde etniske danskere således 50,4 procent af de 1.166 indsatte i landets lukkede fængsler den 14. november 2023.

 

Medens etniske danskerne med 50,4 procent således udgjorde 588 indsatte, udgjorde indvandrere med en andel på 21,5 procent ialt 251 indsatte.

 

Efterkommere udgjorde med 17,0 procent 198 af de indsatte, medens udlændinge med en andel på 1,1 procent udgjorde i alt 129 af de indsatte i landets lukkede fængsler.

 

De koster hver 2.884 kroner per døgn

Af det svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at en plads i et lukket fængsel i 2024 kostede 2,884 kroner per døgn.

 

Belægningen i de lukkede fængsler har formentlig ikke ændret sig synderligt siden november 2013.

 

Med det som udgangspunkt betyder det, at de 578 indvandrere og efterkommere plus udlændinge i de lukkede danske fængsler hvert døgn koster samfundet 1,7 millioner kroner.

 

Eller i alt lidt over 620 millioner kroner om året.

 

Over en milliard kroner til åbne fængsler og arresthuse

Dertil kommer så udgifter til de 434 og de 398 indvandrere og efterkommere plus udlændinge, der henholdsvis afsonede i åbne fængsler og var indsatte i landets arresthuse den 14. november 2023.

 

I 2020 lå taksten per døgn for et ophold i et åbent fængsel på 1.434 kroner og 1.015 kroner per døgn i et arresthus.

 

Her løber udgifterne til indvandrere og efterkommere plus udlændinge således årligt op i lidt over en milliard kroner målt i 2020-takster.

 

Halvåbne grænser og uddeling af opholdstilladelser koster dyrt

I 2013 var der i gennemsnit årligt 4.191 indsatte kriminalforsorgens institutioner, og hvoraf lidt under halvdelen var etniske danskere.

 

De var fordelt med 2.587 indsatte i landets fem lukkede og otte åbne fængsler plus 1.604 indsatte i landets 34 arresthuse.

 

Og hvad angår udlændinge samt indvandrere og efterkommere koster halvåbne grænser og konventionsdikterede opholdstilladelser dyrt med årlige fængselsudgifter på over halvanden milliarder kroner dyrt.

 

Kilder til denne artikel:

https://kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2024/06/opgoerelse-over-etnicitet-og-statsborgerskab-2023-a.pdf

https://kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2024/09/kriminalforsorgens-statistik-2023-hjemmesiden-webtil.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/973/svar/2020231/2827244/index.htm

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-afsaette-mere-end-75-mia-kr-til-haardere-straffe-flere-faengselspladser-og-s





Source link