Hvornår mister danskerne helt tilliden til politikere?
Af Visti Christensen
Når man har fulgt dansk politik i over to menneskealdre, er det deprimerende, ustandselig at skulle se TV-udsendelser, hvor ikke sagerne selv, men valgtaler og latente eller perfide peronangreb, bliver ved med at fylde udsendelserne. Senest i udsendelsen: ”Demokratiets aften.”
Politikkens mennesker
Personlige magtkampe for at forblive i pressens kæledække-søgelys hører aldrig op. Men selvfølgelig forstår man godt politikeres enorme anstrengelser for at kunne fortsætte i deres højtprofilerede job og utallige løn- pensions- og skattefordele, de tildeler sig selv. TV er fyldt med eksempler på personlige magtkampe, urealistiske og overflødige skænderier, valgflæsk og personfnidder.
Demokratiets farce
Aftenudsendelsen forud for Grundlovsdag var ingen undtagelse. Det lignende en genudsendelse. Eneste nye var, at et par vælgere fik lov at stille et spørgsmål til de almægtige politikere. Men helt uden at få konkret svar herpå. Kun udenomssnak og ansvarsfralæggelse. For selvom de seriøse partier f.eks. var enige i militærudgifternes himmelflugt, så vovede ingen at pege på finansieringen.
Socialistisk folkeparti
Undtagelsen var SF. Partiets leder, der for tiden udmærker sig ved ikke at være nær så rabiat som før, kom ikke meget til orde. Men det behøves heller ikke. Enhedslisten har overtaget den rolle. SF havde dog mantraet klar: Pengene skal skaffes ved tilbageførsel af skattelettelserne til de rige danskere. Sært, at venstreorienterede kun taler om skat, og ikke om de henved 60 afgifter, der fylder mest i statskassen.
Partiernes løjtnanter
Regeringens partiledere havde valgt at blive borte, men Finansministeren forklarede flot flere ministres fravær. Det skyldtes vigtige internationale møder om ting, Danmark ikke selv klarer. Og Moderaternes kulturministerielle substitut for Lars Løkke, der gjorde sit bedste for at ligne sin formand, havde mest travlt med – hele to gange – at fortælle, at han skam selv havde været soldat.
Politisk flyverskjul
Regeringen er ’meget optaget af’, hvad der er vigtigst. Især når der har været afholdt møder i EU og NATO. Så er de enige med 70 % danskere om, at militærudgifternes himmelflugt er nødvendige pga. Ukraine, og at vi skal opruste, for at afskrække Putin og andre af verdens fredsforstyrrere. Man håber ikke, at Tingets enighed og frygt skyldes samme uoverlagte limpind som under Corona-forførelsen.
Politisk enighed
Kun de ubetydelige minoritetspartier var imod, at militæret skulle have flere penge, men i stedet lære at skyde gråspurve med papirkugler, og spise grøntsager i stedet for animalsk føde pga. klimaforandring. Men end ikke kulturministeren pegede på finansiering. Jeg ventede ellers et forslag om skat på kokain.
Og de manglende konkrete svar skyldes vel, at et valg nærmer sig.
Optakten til Grundlovsdag
Nu synes Mette Frederiksen at være blevet klarere i mælet. Måske har hun registreret, at islamisering, og begrænsning af muslimsk indvandring, er en vigtig ting for danskerne at få stoppet. Eller måske har hun hørt om Tysklands nye modstand mod Merkelske politiske korrekthed, der mente at kunne klare at integrere millionvis af Allahs børn. Eller måske er hun urolig over at se den stigende opbakning til DF, der nu har overhalet Enhedslisten, og at hendes egne vælgere ofte synes uenige med hende.