Den nye tyske forbundskansler Friedrich Merz fra CDU/CSU har tydeligt markeret, at han støtter stramninger i udlændingepolitikken. Merz’ politiske forbundsfælle, indenrigsminister Alexander Dobrindt fra det borgerlige CSU i Bayern, er allerede i fuld gang med at sondere udlændingepolitikken for mulige stramninger.
Dobrindt har således klart markeret behovet for en mere streng og effektiv kontrol med tilstrømningen over grænserne til Tyskland.
Dette står i skarp kontrast til den slappe linje, som prægede billedet under Angela Merkel, hvor massive mængder af migranter – herunder voldsomt mange ikke-vestlige indvandrere – fik lov til at blive i Tyskland.
Dobrindt er nu i fuld gang med at få bremset op for den ukontrollerede indvandring, som hastigt skaber dramatiske forandringer i det tyske samfund og dets befolkning.
Regeringen har vedtaget strammere regler for migranters muligheder for indrejse i Tyskland fra et andet sikkert land.
Men regeringens, herunder Dobrindts, gode hensigter og anstrengelser støder ind i alvorlige barrierer. Det bliver understreget af en aktuel sag fra Berlin.
Somaliske asylansøgere blev lukket ind
Som følge af de nye regler blev tre somaliske asylansøgere afvist ved den tysk-polske grænse. Men som det så ofte er gået i disse sager, klagede asylansøgerne over denne afgørelse. Og som det så ofte er gået, fik de medhold i deres klage fra en domstol.
Forvaltningsretten i Berlin annullerede det tyske forbud mod somaliernes indrejse. De fik lov til at komme ind, og derefter fik de lov til at rejse til Berlin. Og så endte det hele med – stor overraskelse! – at de fik lov til at slå sig ned i Tyskland.
Ifølge domstolen er loven i modstrid med EU’s såkaldte Dublin-forordning, der tilsiger, at asylansøgere skal søge asyl i det første EU-land, de ankommer til.
Ifølge Dublin-forordningen har de krav på, at få deres asylansøgning behandlet.
Men regeringen vil ikke ændre sin politik.
Domstolens afgørelse er ikke noget, der rykker ved regeringens tilgang, siger indenrigsminister, Alexander Dobrindt, der mener at “have det juridiske grundlag på plads”.
– Vi vil forsætte med at sende folk tilbage, siger han.
Han ved at en meget stor del af den tyske befolkningen ønsker en strammere udlændingepolitik.
De vil ikke acceptere den ændring, der i disse år finder sted i den tyske befolkning, hvor ikke-vestlige indvandrere med deres ikke-vestlige normer og værdier fylder mere og mere og dermed presser en fundamental ændring af det tyske samfund og dets kulturelle fundament igennem.
Hvis en regering ledet af det borgerlige CDU/CSU ikke kan sikre en begrænsning af indvandringen, så kan det betyde at endnu flere stemmer på AfD, der fik over 20 procent ved det netop afholdte valg.
Merz til modstand mod slap udlændingepolitik
Således skaber for dårlig grænsekontrol et samfund, som bliver stadigt svagere i forsvaret for vestlige frihedsværdier.
Den nye Merz-regering repræsenterer værdier og holdninger, der går til modstand mod svækkelsen af grænserne og forringelsen af kontrollen med indvandringen. Dermed tager tyskerne et skridt i retning af at få bedre styr på, hvad der sker med deres land og dets værdier.
Men helt jordnært står den tyske regering over for store vanskeligheder med at få et fast greb om trafikken hen over landets grænser.
Massivt pres fra de internationale migrantstrømme
Merz og Dobrindt har gode intentioner, og der skulle være muligheder for, at der kan skabes et samarbejde mellem Danmark og Tyskland omkring disse fundamentale spørgsmål.
Men det massive pres fra de internationale migrantstrømme vil sætte Merz-regeringen under hårdt pres. Danmark kender også til dette pres, men her i Danmark er det i højere grad end de fleste andre steder lykkedes at begrænse tilstrømningen.
Hvor langt det holder, er stadig et åbent spørgsmål. Også i Danmark har vi fortsat brug for stramninger i udlændingepolitikken, herunder i grænsekontrollen.
Det er en hård kamp, og den kræver vedvarende indsats.
Mette Frederiksen er netop gået sammen med den italienske regeringsleder for at få strammet udlændingepolitikken.
De forsøget at samle de europæiske lande om en kritik af de internationale domstoles ofte meget vidtgående fortolkninger af konventionerne. Domstolenes fortolkninger gør det svært for landene at stramme udlændingepolitikken.
Foreløbig har syv andre lande tilsluttet sig kritikken.
Det er i høj grad i dansk interesse at styrke vores grænser. Og det er helt afgørende at finde stærkere fælles fodslag mellem de europæiske lande for at fastholde vores frihedsværdier og vores vilje til at sikre dem mod det pres, der kommer fra ikke-vestlige – ofte demokratifjendtlige – værdier.
Vi står midt i en kæmpestor kulturkamp. Og denne kulturkamp handler i høj grad om forsvaret for vores grænser. I Europa og i Danmark.
Tyske signaler, der giver Danmark nye muligheder
Tyskernes forstærkede vilje til at tage vare på deres grænser er opmuntrende set med danske øjne. Med kræfter som Friedrich Merz og Alexander Dobrindt er der skabt et politisk klima i vores nærområde, som giver Danmark nye politiske muligheder.
Der er alvorlige huller i de tyske grænser. Men der er også en voksende vilje hos de toneangivende tyske partier til at udvikle et samarbejde over landegrænserne, hvor en klar og kontant udlændingepolitik kan blive et stærkt fælles fundament.
Merz, Dobrindt og ligesindede sender opmuntrende signaler set med danske øjne. Der er basis for en dansk-tysk akse til styrkelse af værdipolitikken og forsvaret for stærke grænser.
Presset fra befolkningerne i flere europæiske lande for en stram udlændingepolitik er stort og voksende. Politikerne er ved at forstå, hvorfor befolkningerne er imod. Det store spørgsmål er om de holder fast, når de møder modstand fra domstole og andre politisk korrekte kræfter.