Normalt ser jeg ikke officielle ceremonier (gab), men i den forløbne uge gjorde jeg en undtagelse for at fornemme “temperaturen” på Trumps statsbesøg i Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne (UAE). Modtagelsen var overvældende – fra jagerfly-eskorte fra hvert af landene, til bl.a. at Dubais højeste bygning blev oplyst med velkomstbesked og det amerikanske flag, og ikke mindst til at kronprins Mohammed bin Salman brød protokollen ved at møde Trump ved hans fly.
Trump var bl.a. ledsaget af en række topledere fra teknologivirksomheder såsom Elon Musk (CEO for Tesla og SpaceX, xAI, osv.), Sam Altman (CEO for OpenAI), Larry Fink (CEO for BlackRock), Jane Fraser (CEO for Citigroup), Andy Jassy (CEO for Amazon), Jensen Huang (CEO for Nvidia), Alex Karp (CEO for Palantir), Ruth Porat (Præsident og CIO for Alphabet), Stephen Schwarzman (CEO for Blackstone) og Kelly Ortberg (CEO for Boeing).
Dette hang sammen med en række økonomiske udmeldinger:
- Saudi-Arabien: Gav tilsagn om investeringer i USA på mellem 600 milliarder og 1 billion dollars (ca. 4.100–6.800 mia. DKK). Derudover blev der bl.a. indgået en våbenhandel for 142 milliarder dollars (ca. 970 milliarder DKK).
- Qatar: Indikerede aftaler til en værdi af 1,2 billioner dollars (ca. 8.200 mia. DKK) Der blev også underskrekrevet en fast ordre på 160 fly og optioner på yderligere 50. Samlet værdi: 96 milliarder dollars (ca. 660 milliarder DKK). Og i øvrigt donerede et gratis fly til 400 millioner dollars til det amerikanske forsvarsministerium (hvilket der kommer en del ballade ud af).
- De Forenede Arabiske Emirater: Tilsagde 200 milliarder dollars (ca. 1.370 mia. DKK) i nye kommercielle aftaler og fremskyndede en tidligere tilsagn på 1,4 billioner dollars (ca. 9.500 mia. DKK) med fokus på AI og teknologisektorer.
Den samlede værdi af disse annoncerede indkøb og investeringer overstiger 3,5 billioner dollars (ca. 23.900 mia. DKK). Jo jo, som jeg skrev her d. 13. maj, skal man ikke nødvendigvis regne med, at de udmeldte beløb i sådanne aftaler holder stik, men størrelsesordenen i det udmeldte er ikke desto mindre opsigtsvækkende. For perspektiv: De kombinerede statslige formuefonde i disse tre nationer anslås i øjeblikket at være omkring 3 billioner dollars (ca. 20.500 mia. DKK). Deres forventede kombinerede nominelle BNP over det næste årti er ca. 20–25 billioner dollars (ca. 137.000–171.000 mia. DKK), hvilket gør disse forpligtelser til ca. 15% af dette tal.
Det er også værd at bemærke, at disse indikationer massivt overstiger de ca. 1 billion dollars (ca. 6.800 mia. DKK), som Kina har investeret globalt gennem sit meget omtalte Belt and Road Initiative siden 2013.
I øvrigt skal det tilføjes, at USA ophævede økonomiske sanktioner imod Syrien, som tidligere var allieret med Rusland og Iran. Man forsøger altså at trække Syrien væk fra dem og over til Golfstaterne og Vesten. I øvrigt også at få dem til at tilslutte sig The Abraham Accords, som medfører diplomatiske forbindelser med Israel.
ARABISK AI-BOOM
Ud over de økonomiske aspekter antyder disse udviklinger betydelige tekno-strategiske konsekvenser. UAE forventes f.eks. årligt at importere op til 500.000 Nvidia AI-chips og bygger et 5 GW AI-datacenter-campus. Saudi-Arabiens AI-firma HUMAIN planlægger at implementere AMD-udstyr for anslået 10 milliarder USD (ca. 68 milliarder DKK) og Nvidia-systemer for et tilsvarende beløb over fem år, hvilket inkluderer en indledende ordre på 18.000 Nvidia GB300 Grace Blackwell AI-supercomputere. Derudover investerer AWS over 5 milliarder USD (ca. 34 milliarder DKK) i en dedikeret “AI Zone” i Saudi-Arabien. Dette er enormt. Til trods for at Europas befolkning er ca. 12 gange så stor som disse landes tilsammen, forventes de tre arabiske lande ganske snart at overhale Europa på AI compute.
INTERESSANT TIMING
Disse aftaler styrker USA’s position i globale forhandlinger og bidrager til at isolere Iran, samtidig med at de tilbyder golfstaterne et alternativ til samarbejde med Kina. Ved at etablere tætte bånd, især inden for avanceret teknologi som AI, søger USA at mindske regionens afhængighed af konkurrerende stormagter og dermed markant styrke sin egen og Vestens generelle indflydelse i en strategisk vigtig del af verden.