“Jeg bliver faktisk virkelig provokeret.”
Sådan sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, da hun bliver konfronteret med en historie, B.T. bragte tirsdag.
Nemlig den om rådmand for SF på Frederiksberg og tidligere sagsbehandler Lotte Kofoed, der fortæller om sine erfaringer med ikkevestlige indvandrere, der vil have tilkendt førtidspension.”Jeg oplevede en gruppe af indvandrere, der tilfældigvis havde meget enslydende historier om, hvordan de eksempelvis var faldet i en brønd,” skriver B.T. og fortsætter:
“Jeg har også oplevet indvandrere, der nægtede praktik, hvor der var svinekød eller alkohol. Og jeg måtte droppe flere tolke, fordi jeg simpelthen var i tvivl, om jeg kunne stole på tolkningen.”
Disse artikler i B.T. har fået Visti Christensen til at skriver følgende:
»Jeg bliver faktisk virkelig provokeret.« Sådan lyder det overrasket fra beskæftigelsesministeren, da hun endelig gad lytte til den sandhed, at der snydes pga. manglende kontrol med kontanthjælp og de sociale ydelser. Glistrup foreslog allerede i forbindelse Eva Gredals altødelæggende socialreform, at der skulle oprettes et særligt ’Socialt politi’, hvis ikke Danmark blev et muhamedanerfrit område.
Dansk politisk visdom
Igen og igen afsløres det, at tidligere tiders sunde fornuft og visdom er overhalet af dårskab. Tidligere forsøgte man at ville kontrollere pengenes rette adresse, f.eks. med ’Dyneløfter-paragraffen’. Men den fandt selv etniske danskere for skrap, så den blev annulleret, og sindsoprivende ting fik lov at passere. En højtlønnet direktør, der blev afskediget i halvtredsårsalderen, startede en lille blomsterforretning, og kunne derved hæve en fed kontanthjælp, der gratis udlignede hans store ’løntab’.
Muslimsk smartness
Ikke-etniske danskere fandt hurtigt lovgivningens huller. I firserne opstod vittigheden, at islams børn – udover at sige ’asyl’ – som første prioritet satte sig ind i vore sociale love. Og beviser for manglende kontrol er ikke udeblevet. Imamens hemmelige kone får tilskud som enlig forsørger af hans børn som sekretær. Og hjemmegående kvinder forbliver slaver, da der spises leverpostej og drikkes alkohol på de arbejdspladser, de anvises til, og hvor manden vil forhindre deres integration. PTSD er et godt middel, og socialarbejdere fortæller om løgnehistorier, der kan genbruges af flere, som uarbejdsdygtighed.
Bedrevidende politikere
Det er næsten kvalmende, når Zenia Stampe i Clement Kjærsgaards debatudsendelse forsvarer ulves tilstedeværelse i Danmark i fåreklæder med, at de bare skal lære at frygte for mennesket, så lader de såmænd være med at overfalde får og andre fredelige dyr i naturen. Med men en sådan tankegang kan man jo sagtens forstå, hvorfor Det radikale Venstre fortsat kan opretholde og forsvare en fuldstændig skæv og den omvendte verdens argumentation og vælgertilslutning blandt de fremmede iblandt os.
Tolke der mistolker
Som byrådsmedlem oplevede jeg, at der blev løjet fatalt. Overfor socialudvalg og SSP-repræsentanter.
Og som præst oplevede jeg en kristen, arabisk kvindelig tolk, der kunne fem arabiske dialekter, men som måtte opsige sit job, fordi hun vidste, at nogle benyttede ukristelige, ’guddommelige’ korantilladte løgne, – med det ene formål at få tildelt goder, som man i sandhedens navn ikke havde krav på.
Førtidspension
Det er kommunerne, der tilkender førtidspension. Til folk i alderen fra 40 år til 67, hvis arbejdsevnen er væsentligt eller varigt nedsat så meget, at pågældende ikke er eller bliver i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, herunder fleksjob. Også 18-39-årige kan tilkendes førtidspension i nogle tilfælde. Beskæftigelsesministeriet skønner, at der er 245.200 helårspersoner på førtidspension i 2025.
Spildte, dyre integrationspenge
Beløbet nærmer sig 100 milliarder kr. Vistnok uden statsbetalte sprogkurser og tolkebistand. Og reelt er der intet sket for at mindske de dyre, nytteløse forsøg. Og med de mange livslange ydelser fortsætter og frister det til familiesammenføringer. Men socialrådgiverne på kommunen er ikke udstyret med mandat til at stoppe det. De er handlingslammede, og ind imellem bange for optrin, når ’klienter’ og pårørende udsætter dem for at blive kaldt racister, hvis de ikke makker ret.