Retssikkerhed, der er grundlaget for enhver retsstat, er den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettigheder. Retssikkerhed er især vigtig på retsområder, hvor offentlige myndigheder har beføjelser til at foretage indgreb i borgernes og virksomhedernes retsforhold, anvende magt eller kontrollere borgerne. I Danmark ser man imidlertid en stigende tendens til, at politikerne og den administrative overklasse tilsidesætter hensynet til frihedsrettigheder, retsstatsprincipper samt borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Folketinget vedtog i marts 2020 en ny epidemilov, som afskaffede retten til erstatning for tab forårsaget af myndighedernes foranstaltninger til bekæmpelse af en epidemi. Epidemiloven er en markant svækkelse af retssikkerheden for virksomhederne, idet de ikke har et retskrav på erstatning, når politikere og embedsmænd bestemmer virksomhedernes kompensation for myndighedsskabte tab. Det kan ganske vist være berettiget at påføre samfundet tab for at bekæmpe en pandemi. Men det tab skal ikke bæres af de borgere og virksomheder, som mere eller mindre tilfældigt bliver ramt af tiltagene. Tabet bør fordeles solidarisk på alle skatteborgere.
Et af de principper, en retsstat bygger på, er, at lovgivningen skal være klar, forudsigelig, tilgængelig og ensartet for alle borgere og virksomheder. Den samlede lovmængde i Danmark er imidlertid så stor, at hverken politikerne eller borgerne kan gennemskue den lovgivning, der gælder i samfundet. Lovgivningen i Danmark forvaltes derfor vilkårligt. SKAT anvender f.eks. en praksis, som man i erhvervslivet kaldet ”præventiv retsusikkerhed”. Det dækker over, at SKAT på forhånd nødigt svarer på, hvordan de forskellige skattelove skal fortolkes. Det siger sig selv, at retssikkerhedsmæssigt er SKAT’s ageren mere end betænkelig.
Adgangen til ultimativt at gå til domstolene følger direkte af Grundloven. Lange sagsbehandlingstider og mangelfuld godtgørelse af sagsomkostninger til vindere af retssager betyder imidlertid, at virksomhederne fravælger i vid udstrækning domstolsbehandling. Virksomhederne opfatter ofte et dårligt forlig som bedre end at opsøge domstolene. De oplever nemlig, at de kun får dækket en tredjedel af deres faktiske omkostninger, hvis de vinder sagen. En analyse viser, at 55 pct. af virksomhederne har inden for de seneste par år opgivet at føre en sag, fordi det økonomisk var alt for ressourcekrævende. I et demokratisk retssamfund er det naturligvis et kæmpe problem. Fravalget af domstolene sætter nemlig retssamfundet i skred og giver øget spillerum til økonomisk kriminelle og ganske almindelige snydere. Det er problematisk. Oplever erhvervslivet, at retssystemet ikke kan hjælpe med at løse konflikter, står det grundlæggende princip om retfærdig, lige og fri adgang til domstolene for skud.
En ny aftale indgået af alle Folketingets partier i 2023 indskrænker retssikkerheden for mindre virksomheder. Aftalen hæver nemlig grænsen for, hvornår man kan anke en sag. Det kan man nu ved sager, der drejer sig om 50.000 kr. mod 20.000 kr. før. Mange små virksomheder har netop sager i det spænd og mister dermed deres ankemulighed. Dette er ensbetydende med et brud på det fundamentale retsprincip i Danmark, at man kan få prøvet sin sag ved to instanser.
Et beslægtet problem handler om civile sager, hvor grænsen for at få afprøvet sin sag bliver hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Dermed falder mange ansættelsesretlige sager i kategorien ”småsager”, hvor man f.eks. ikke kan få hjælp fra en advokat til at føre sin sag, ligesom det er svært at få dækket sagens omkostning via egen forsikring.
Den danske skattejungle er spækket med uigennemskuelig og ulogisk lovgivning, der fører til forfærdelige fejl, som rammer borgere, der ikke har andet valg end at adlyde det ansigtsløse bureaukratis kafkaske ordrer. Mange borgere er således havnet i en skatteklemme, hvor de på grund af en fejl hos skattemyndighederne hæfter for at betale deres naboers grundskyld. Alle burde kunne se, at det ikke er en retsstat værdigt, hvis man på grund af systemets egne fejl påtvinges at skulle betale sine naboers skatter. DR har afsløret, at ejere af mindst 1000 individuelle ejendomme er kommet i klemme, hvor de på grund af en fejl i skattesystemet var tvunget til fortsat at betale ejendomsskat af en ejendom, som de for længst havde solgt. Og i september 2023 kom det frem, at mere end hver tredje ejendomsvurdering rammer forkert med mere end 20 pct.
Retssikkerhed handler bl.a. om at få sin sag afgjort inden for rimelig tid, og i dag er der i Danmark alt for mange ofre, tiltalte og borgere, som venter alt for længe på en afklaring i deres sag. Lange sagsbehandlingstider og forhalede processer i retsvæsenet betyder, at borgere lever i et limbo og kan ikke komme videre i deres liv. Antallet af civile sager er grundet de lange sagsbehandlingstider faldet med 42 pct. i perioden 2009-2021, og tendensen fortsætter. Sagsbehandlingstiderne er med til at svække borgernes tillid til domstolene som konfliktløsende institution. At Danmark er en retsstat er ikke andet end en myte.
André Rossmann