Af Lone Nørgaard.
*** tre stjerner ud af 6
”EN TIL EN: JOHN & YOKO” (2024) er instrueret af skotske Kevin Macdonald (f. 1967). Tidligere film omfatter bl.a. den oscarvindende dokumentarfilm ”One Day in September” (1999) om mordet på 11 israelske atleter i 1972, ”The Last King of Scotland” (2006), Bob Marley-dokumentaren ”Marley” (2012), thrilleren ”Black Sea” (2014), Whitney Houston-dokumentaren ”Whitney” (2018) og dramaet ”The Mauritanian” (2021).
Handling
Vi befinder os i New York d. 30. august 1972. Denne dag spillede John Lennon – med hustruen Yoko Ono – sin eneste forestilling i fuld længde efter at have forladt The Beatles. Der var tale om en velgørenhedskoncert navngivet One to One.
Instruktøren har valgt at tage afsæt i denne musikalske begivenhed i et portræt af atten afgørende måneder i parrets liv. I 1971 var de migreret til USA fra England og slog sig i første omgang ned i en lille lejlighed i Greenwich Village.
I dette lokalmiljø i storbyen begynder John og Yoko at ændre deres tilgang til protest og aktivisme, hvor kronen på værket er One to One-koncerten.
Vurdering
Fortælleteknisk stiller dokumentaren skarpt på John og Yoko via bl.a. hidtil usete arkivklip i form af hjemmefilm og en række optagelser af tekstede telefonsamtaler. Dette fortællespor sammenflettes med nyhedsudsendelser og reklamer i amerikansk tv fra perioden, så der samtidigt bliver tale om et tidsbillede af et vigtigt kapitel i USA’s historie.
Eksempler på fjernsynsklip er demonstrationsmarcherne mod Vietnam-krigen, Nixon i forskellige sammenhænge, Coca-Cola-reklamer, Cronkite, The Waltons, George Wallace og Chaplins tilbagevenden.
Parret John Lennon & Yoko Ono har opnået ikonisk status og er pr. definition fascinerende stof, så det er bestemt en interessant dokumentar, Kevin Macdonald har skabt.
Det samlede resultat fremstår imidlertid (for) kalejdoskopisk og flimrende.
For hvad vil instruktøren med sin film? Hvilke kriterier har ligget til grund for udvælgelsen af begivenheder i det uhyre omfangsrige materiale?
At Macdonald i forhold til præsident Nixon har en bestemt dagsorden står ret hurtigt klart: Nixon bliver hængt ud som superskurken, der må og skal fældes. Ingen nuancer eller dybere spadestik her.
Så har John Lennon bedre fat med udtalelser som ”Rockefeller pulled the trigger”.
Tilbage står et billede af en karismatisk musiker, der bl.a. påvirket af forholdet til Yoko, valgte at bruge sit store talent og verdensberømmelsen på at kæmpe for fred og kærlighed her på jorden: ”Give peace a chance – no more war”.
Lennon talte magthaverne imod og havde meget stor indflydelse i sin samtid.
Var det derfor, han skulle slås ihjel?
***
Længde: 101 minutter
(Anmeldelsen har været bragt på Den Korte Avis)