Efter Anden Verdenskrig har krigsfrygten siddet tyskerne i knoglerne. Især partierne til venstre er i den grad veget tilbage for militære konfrontationer.
Det har givet sig udslag i en meget konfliktsky holdning til det frie samfunds fjender. Man har i den grad bestræbt sig på at holde sig gode venner med Rusland. Det gælder især socialdemokraterne og venstrefløjen. Men langt ind i de borgerlige rækker har tysk politik været præget af stor konfliktskyhed over for den store nabo i Øst.
Denne frygt for konfrontation med Rusland har gjort tysk udenrigs- og forsvarspolitik særligt frygtsom og tilpasningsivrig over for den store nabo i Øst. Man skulle for alt i verden undgå at provokere den russiske bjørn.
Den tyske frygt og forsigtighed i forhold til Rusland kan stadig mærkes. De tyske reaktioner på Putins aggression mod Ukraine har således været mere tilbageholdende og dæmpede end det, der er kommet fra europæiske lande som Storbritannien, Frankrig – og Danmark ikke at forglemme.
Det har i sig selv været nyt og bemærkelsesværdigt, at Tyskland trods alt har bevæget sig ind på en anti-Putin linje, som man for nogle år siden forsigtigt ville have veget tilbage for. Men den tyske frygt for at blive involveret i mere kontante politiske – for ikke at tale om militære – konfrontationer med Rusland har hængt ved.
Men den tid ser nu ud til at rinde ud. Det bliver gjort klart af den nye førstemand i tysk politik: forbundskansler Friedrich Merz.
Merz tager et opgør, så det kan mærkes, med den mangeårige tyske konfliktskyhed i forhold til Rusland. Han har tydeligvis fået nok, efter at hans forgænger på kanslerposten, socialdemokraten Olaf Scholz, blamerede sig med hensynsfuld – for ikke at sige indsmiskende adfærd i forhold til Putin.
Den borgerlige kansler Merz har så taget et opgør med linjen fra socialdemokraten Scholz. Et opgør, der kan høres.
I Forbundsdagen erklærede Merz sit mål:
“Tyskland skal have Europas stærkeste hær.”
“Tyskland må som det folkerigeste og økonomisk stærkeste land i Europa leve op til sit ansvar.” Det forventes af vores partnere i NATO og EU, understregede han.
Slut med et Tyskland, der er lammet af skyldbevidsthed. Nu er der brug for et stærkt og handlekraftigt Tyskland, lød det fra kansleren. Dermed markerede Merz det historiske skifte, som Tyskland er i gang med.
I stedet for at undskylde for sig selv, skal Tyskland nu gå forrest og bruge sine økonomiske kræfter, sit udviklingsniveau og sit befolkningstal til at kæmpe for et frit og fredeligt Europa, der kan byde Putins Rusland og andre undertrykkende kræfter trods. Det var kernebudskabet fra den nyslåede kansler.
Tyskland har som en afgørende forpligtelse at sikre afskrækning af den frie verdens og ikke mindst Europas fjender.
Merz slår fast: “Princippet om afskrækning har været gældende i årtier. Det er en lære fra den nyere historie, der i sjælden grad har vist sit værd, og som helt og aldeles kan overføres på den aktuelle situation.”
Merz lægger ikke skjul på, at det bliver noget af en opgave: “Der er få lærer af den nyere historie, der så klart og tydeligt lader sig overføre på den aktuelle situation.”
Viljen og styrken til afskrækning er helt afgørende, lyder det fra den nye kansler. Denne kampberedthed over for frihedens fjender er nye toner i tysk politik. Og den slår altså nu igennem i Merz’ kampberedte holdning til Putin og Rusland.
Merz slår fast:
“Bundeswehr (det tyske militær) skal være Europas stærkeste hær.”
Denne nye tyske kampberedthed bliver sat i relief af en aktuel afsløring af den undergravende virksomhed, som i den grad bedrives af Ruslands hemmelige agenter – ofte rettet mod Tyskland.
Sådanne agenter, der er hvervet af de russiske efterretningstjenester, har blandt andet på repertoiret at sende uskyldigt udseende pakker, der så kan eksplodere efter modtagelsen. Formået er at skabe kaos og frygt. De tyske myndigheder frygter et voksende antal af den slags morderiske sprængstof-attentater.
Den slags russiske aggressioner understreger, at fortidens tyske tilpasningsvilje i forhold til Rusland i stigende grad afløses af en mere kampberedt holdning – sådan som det fremgår af den seneste tids meldinger fra den nye kansler, Friedrich Merz.
Det er i stigende grad slut med den tyske konfliktskyhed i forhold til Rusland. Merz er eksponent for en ny og væsentligt mere konfrontationsparat holdning til Putins undertrykkelsesregime.
Men i Tyskland som i andre europæiske lande vogter man skarpt over faren for russisk aggression i forskellige udgaver. Herunder angreb og sabotage fra russiske ‘skyggeflåder’, som vi jo også møder i Danmark.
Putin lægger op til at føre en mere aggressiv og erobringslysten kurs i forhold til Vesten. Det er fuldstændig afgørende, at denne aggressive kurs imødegås med stor fasthed allerede i opløbet. Vi skal gøre alt for, at Putin og hans håndlangere ikke bilder sig selv ind, at de kan få held med alvorlige aggressioner mod Danmark og Vesten.
Det kræver et stærkt og tæt samarbejde mellem den frie verdens europæiske allierede. Et sådant samarbejde må bygge på et fundament af gensidig tillid. Herunder tillid til, at vores allierede er parate til at sætte hårdt mod hårdt, hvis Danmark og/eller andre kommer under militært pres.
Friedrich Merz er repræsentant for en ny og stærkere vilje til at sætte hårdt mod hårdt i forhold til tyrannen og aggressoren Putin.
Danmark skal gøre, hvad der er muligt for at styrke og viderebringe denne ånd. Vi kan gøre det i bevidstheden om, at vi kan gå arm i arm med allierede lande – herunder i høj grad det nye Tyskland med Friedrich Merz i spidsen.