En pensioneret politibetjent får besøg af tidligere kolleger, der anholder ham for et tweet, der er et svar til en Gaza-aktivist. Der er meget i Julian Foulkes’ historie, der vidner om et sygt Storbritannien. Covid19 kunne repareres af kroppen, men woke-virussen er værre, og de, der lider af den, føler, at de har deres ret. De oplever ikke, at samfundet bliver et diktatur.
Men det bliver det.
Mens Keir Starmer spankulerer rundt på den internationale scene med Macron og Merz, og ønsker at deltage i frontlinjen i kampen mod Rusland, går seks politibetjente ind i og ransager Julian Foulkes’ hus, der har ti år i politiet bag sig, og arresterer ham for at skrive om farerne ved antisemitisme i kølvandet på protesterne i Gaza. Foulkes ville kun støtte indenrigsminister Sue Braverman, der kaldte Gaza-togene for “hadmarcher”. Et fly var netop blevet stormet i Dagestan af en pøbel, der ledte efter jøder. Billederne gik verden rundt.
Foulkes har jødiske venner, der nu er bange for at rejse til London. Han bor i Kent. Dagen efter hændelsen i Dagestan skrev han på Twitter: – Er det det næste, der bliver jøder slæbt af fly i Heathrow?
Tweetet blev offentliggjort den 30. oktober 2023, tre uger efter angrebet på Israel. Foulkes svar blev opsnappet af Metropolitans efterretningsafdeling, som har til opgave at undersøge terrortrusler. Så de brugte i stedet deres tid på at følge normale diskussioner på Twitter, og forstod ikke konteksten.
Politiet bør ikke følge Twitter-diskussioner. Det er ikke det, de er trænet til. Men woke politi gør det. For dem er meninger det, de lever af. Selv efterretningstjenesten gør det.
Men stormen på Israel og den efterfølgende massakre, blev for meget for politiet. I London marcherede folkemængder, ikke for Israel, men for Gaza. Alligevel lykkedes det Metropolitan, at opsnappe et tweet fra en ældre tidligere politimand og opfattede det som antijødisk! Dette kom frem under afhøringerne.
Woke ideologi er som en virus, der gør folk vanvittige. Når dette smitter politiet og efterretningstjenesten, begynder det at blive farligt.
Når vi ser på, hvad der skete derefter, ser vi, at det ikke var en arbejdsulykke. De syv politibetjente, der kom til Foulkes’ hjem, var meget interesserede i hans bøger. De havde den mistænksomme holdning til “farlig” litteratur, som politiet tidligere havde til venstreorienterede. Men nu er det folk på højrefløjen, der er “farlige”, og med højrefløjen mener jeg folk, der var imod Brexit. “I har en masse ‘Brexity’-litteratur,” siger en af politibetjentene.
Dette sker efter at et flertal af briterne stemte for at forlade EU. Nu er det mistænkeligt.
Metropolitan svarer i dag, at anholdelsen af Foulkes fandt sted under den tidligere regering. Så overser de et vigtigt punkt: Politiet anholdt en tidligere politibetjent for et tweet, mens Sue Braverman var indenrigsminister. Det var hende, der havde kaldt Gaza-marcherne for hadmarcher. Nu hvor Foulkes vil støtte hende, får han politiet på døren.
Woke gør noget ved folks hoveder.
Julian Foulkes arbejdede i ti år i politiet. Nogle af betjentene genkendte ham. Han slap derfor håndjernene. Men han slap ikke for at blive taget væk og sat i en celle i otte timer. Han bliver fotograferet og får taget fingeraftryk, som en almindelig kriminel, af det samme politi, han arbejdede for i ti år.
Baggrunden for Foulkes tweet var, hvad der skete i Dagestan: et fly blev stormet af pro-palæstinensiske demonstranter, der skreg, at de jagtede jøder. Flyet blev stormet ude på landingsbanen, og jagten fortsatte inde i terminalbygningen. Det var meget skræmmende at se pøbelen i aktion.
Det var en historie, som jøder over hele verden forstod. Foulkes har jødiske venner, og de har fortalt ham, at de ikke længere tør tage toget ind til London.
Derfor skrev Foulkes: Hvornår sker dette på Heathrow? Men Metropolitan Intelligence Center forstod ikke sammenhængen. De mente, det var en “farlig” mening.
Næste dag står seks politibetjente uden for hans dør med knipler og peberspray. Det var London, der havde henvist sagen til Kent Politi.
“En af dem, der stod foran, sagde: ‘Er du Julian Foulkes?’” Jeg svarede ja, og hun svarede: “Jeg anholder dig mistænkt for en lovovertrædelse i henhold til loven om ondsindet kommunikation.” Jeg var fuldstændig chokeret – målløs.
Jeg gav dem ti år af mit liv. Hvert år blev vi øvet i politibetjentenes sikkerhed og fik at vide, at al magtanvendelse skulle berettiges. Og så lagde de håndjern på mig på mit eget dørtrin.”
En politibetjent genkendte Foulkes fra hans tid på Medway politistation og fortalte kolleger, at håndjern ikke var nødvendige. De blev fjernet, men hans prøvelser var kun lige begyndt.
I over en time så han til, mens tidligere kolleger ransagede hans hjem i henhold til paragraf 32, hvor de gennemsøgte loftet, garagen, og endda hans kones undertøjsskuffe.
Betjentene viste særlig interesse for hans bogreoler. En af dem tilkaldte forstærkninger for at hjælpe med at inspicere flere titler. “Meget Brexit-agtigt,” kan man høre hende sige i optagelsen på kropskameraet.
Hun tog en euroskeptisk bog om Storbritanniens indtræden i det indre marked i 1970’erne op og spurgte: “Hvad fanden er det her?” før hun gav den videre til en anden betjent og tilføjede: “Meget mærkeligt.”
En bladrede igennem en udgave af The War on the West af Murray, mens en anden bladrede igennem The Demise of the Free State af David Green, en anden Telegraph-skribent.
“Det er omtrent det ekstremistiske niveau, jeg er på … nogle bøger af Douglas Murray og nogle om Brexit,” sagde Foulkes.
Historien gjorde sandsynligvis indtryk på Douglas Murray, der netop har udgivet en bog om 7. oktober og krigen mod jøderne, som store dele af Vesten deltager i, såsom det norske LO og venstrefløjen generelt.
Men den konservative regering må også tage sin del af ansvaret for, at når regeringen vedtager meningslove – loven om ondsindet indhold – inviterer man til scener som dem, der ramte Foulkes.
Han blev holdt i en celle i otte timer, før han blev afhørt klokken 21. Han sagde, at det først var under afhøringen, da han endelig fik vist et skærmbillede af det angiveligt stødende, X-opslag fra 31. oktober 2023, at han forstod, hvor surrealistisk situationen var blevet.
“Kent-politiet besluttede at fortolke mit opslag som antisemitisk,” sagde han. “Men det var det stik modsatte. Hvis de havde set hele tråden, ville de have forstået det. Det ville ha taget to minutter at se hele tråden. Jeg fortalte dem, at der var mere end det, men de stoppede ikke afhøringen for at tjekke.”
Han benægtede fem gange, at han havde til hensigt at skabe uro eller alarm, “men det blev bare ignoreret.” Han blev løsladt mod kaution, og bedt om at vende tilbage den 1. februar sidste år.
Han frygtede, at naboerne ville se politiet konfiskere computere, iPads og telefoner og antage det værste, idet han sagde: “Jeg var rædselsslagen for, at de ville tro, jeg var pædofil.”
Frem for alt frygtede han alt, der kunne forhindre ham i at besøge sin datter i Australien. “Mit liv ville ikke være værd at leve, hvis jeg ikke kunne se hende,” sagde han. “På det tidspunkt troede jeg ikke, at en advarsel ville påvirke rejser, men en domfældelse ville det helt sikkert.”
På sit laveste punkt, den 7. november – blot få dage efter han blev løsladt mod kaution – blev Foulkes bedt om at vende tilbage til Medway politistation den 10. november for at få en advarsel.
“Jeg var ikke enig, men jeg følte, at jeg ikke havde noget valg,” sagde han. “Set i bakspejlet ville det aldrig være kommet for retten. CPS ville ikke røre sagen uden beviser. Men jeg tænkte ikke logisk på det tidspunkt.”
I et retssamfund har juridiske beslutninger konsekvenser. Men når det kommer til meninger, har det uforholdsmæssige konsekvenser, og dem med de “rigtige” meninger, er ude af stand til at se uretfærdigheden. De har jo de rigtige meninger! Hvorfor kan offeret ikke lige så godt tage dem?
Sådan skabes diktatur. Men det er ikke til diskussion, fordi dem, der vedtager lovene, mener, at de er kaldet til at forfølge forkerte meninger.
Norge
Det sker også her. Det er ikke så anderledes end hvad lederen af CREX-centret, Tor Bjørgo, skrev i Aftenposten: Folk, der skriver uønskede ting på sociale medier, bør få besøg af politiet.
Lige i denne uge hørte vi sådan en historie, fra et medlem af en lokal klub her øst i Norge. Hendelsen er fra 2021, under pandemien. De kom uden varsel, ringede på dørklokken. Da han åbnede den, stod der politi udenfor. De sagde: – Du skriver meget online.
Præcis som Bjørgo foreslog. Personen var selvfølgelig bange. Hvad med arbejdsgiveren? Naboer?
Woke bestemmer politikken i både Norge og Storbritannien. Forskellen er, at i Storbritannien, som engang var et tilflugtssted for forfulgte, griber de ind med mere ivrighed. Du vil faktisk blive anholdt, og der vil blive rejst sag mod dig, og det kan få store konsekvenser.
Dette i et land, hvor premierministeren besøger et andet land for, at forsvare det mod de grimme russere. Men er der noget at forsvare nu, hvor myndighederne ikke respekterer ytringsfriheden? Starmer og Støre ser det nok ikke sådan, fordi woke gør noget ved opfattelsen. De ser ingen modsætning i at forfølge folk derhjemme, og samtidig gå i krig mod Rusland.
Derfor blev europæiske politikere fornærmede over, hvad JD Vance sagde på sikkerhedskonferencen i München, selvom der lige havde været et terrorangreb. De tog det personligt.
Jonas Gahr Støre var blandt dem, der ikke klappede.
Kjøp «Et konservativt manifest» av Jordan Peterson her!
Kjøp «Veien fra ateismen til det totalitære» av Olavus Norvegicus. Du kan også kjøpe eboken her.
