En politipatrulje afgav under en politiforretning i går aftes, den 5. maj 2025, skud mod en person. Manden blev såret i benet, men pågældende er uden for livsfare. Sagen er blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Mandag aften, kl. 20:48, indgik der en anmeldelse til politikredsen: Den lød på mand med kniv.
Politi blev straks sendt til adressen, Vangen i Nørresundby. Da politipatruljen kom frem, blev den mødt af en mand kniv – og kort efter patruljens ankomst til stedet, blev der afgivet skud af politiet.
Da en person er kommet til skade i forbindelse med politiets arbejde, er sagen nu blevet overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Politiklagemyndigheden skal undersøge de nærmere omstændigheder, således at hele hændelsesforløbet kan blive fuldt belyst.
Og derfor har Nordjyllands Politi ingen mulighed for at kommentere de nærmere omstændigheder yderligere.