Oliepriserne er i øjeblikket de laveste siden april og mandag morgen er prisen faldet yderligere med knap 4 pct.
”OPEC+ har kastet en bombe over oliemarkedet”, udtalte Jorge Leon, analytiker hos Rystad Energy, til AFP.
”Lørdagens beslutning er et definitivt budskab om, at den saudiarabisk-ledede gruppe ændrer strategi og jagter markedsandele efter årevis med produktionsnedskæringer”, tilføjede han.
Olieprisen styrer som regel også prisen på brændstof, derfor kan man gå ud fra, at vi kan se frem til lavere benzin- og dieselpriser.
Møde i OPEC den 3. maj 2025
Saudi-Arabien har angiveligt været utilfreds med at visse OPEC-lande (Irak og Kasakhstan) ikke har overholdt tidligere produktionsaftaler.
På lørdagens on-line møde foranledigede Saudi Arabien at OPEC+ (de 12 medlemmer af Organisationen af Olieeksporterende Lande: Iran, Iraq, Kuwait, Saudiarabien, Venezuela, Algeriet, Ecuador, Gabon, Indonesien, Libyen, Qatar og De forenede arabiske Emirater, og 10 allierede non-OPEC-lande: Rusland, Mexico, Kazakhstan, Azerbaijan, Malaysia, Sudan, South Sudan, Oman, Bahrain og Brunei) blev enige om at tillade en produktionsstigning på 411.000 tønder olie pr. dag i juni måned. Dermed vil den samlede stigning i april, maj og juni løbe op i næsten 1 mio. tønder pr. dag.
Produktionsstigningen vil formentlig betyde, at oliepriserne vil falde mandag, siger analytikere.
Efter onlinemødet, der varede lidt over en time, annoncerede producentgruppen udbudsstigningen og sagde, at de grundlæggende forhold på oliemarkedet var sunde, og at lagrene var lave.
Faldende oliepriser?
I april 2025 faldt oliepriserne til det laveste niveau i fire år i april under 60 dollar pr. tønde, efter at OPEC+ annoncerede et større end forventet produktionsløft for maj, og da den amerikanske præsident Donald Trumps toldsatser rejste bekymringer for den globale økonomiske vækst.
Produktionsstigningerne følger også opfordringer fra Trump til OPEC+ om at øge produktionen. Trump har som bekendt stillet amerikanerne lavere benzinpriser i udsigt, og han besøger i øvrigt Saudi-Arabien senere i maj.
Brent-råoliefutures faldt mere end 1 pct. fredag til 61,29 dollar pr. tønde, da handlende forberedte sig på mere olie fra OPEC+.
Kasakhstan og Irak
Reuters rapporterede i denne uge, at embedsmænd fra Saudi-Arabien, de facto lederen af OPEC+, inden lørdagens møde havde orienteret allierede om, at de ikke er villige til at støtte oliemarkederne med yderligere forsyningsafbrydelser.
“Overholdelse af produktionsaftaler er igen kommet i fokus, hvor Kasakhstan og Irak fortsat misser deres kompensationsmål, sammen med Rusland i mindre grad,” sagde Helima Croft fra RBC Capital Markets.
Kasakhstan trodsede OPEC+ i denne måned, da landets energiminister sagde, at han vil prioritere nationale interesser frem for OPEC+-gruppens, når han beslutter olieproduktionsniveauer. Kasakhstans olieproduktion i april oversteg OPEC+-kvoten.
Trods de nu aftalte stigninger har OPEC+ alligevel stadig reduceret olieproduktionen med næsten 5 millioner tønder pr. dag, og mange af nedskæringerne forventes at forblive på plads indtil udgangen af 2026. I OPEC+ planlægges der afholdt et fuldt ministermøde den 28. maj 2025.