Krigen i Ukraine har varet over 3 år og har kostet et sted mellem 1.5 og 2 millioner ukrainere og russere livet, måske flere. Hver uge dræbes mellem 2500 og 5000 soldater fra de to lande.
Tallene er Donald Trumps, idet det ikke er muligt at opdrive tal fra de russofobe og paranoid krigsgale europæiske ledere og deres skøde køtere (mainstreammedierne). Her er man generelt ikke interesseret i at snakke dødstal. I så fald kunne man risikere at krigens gru og rædsler ville gå op for de ellers grundigt hjernevaskede europæiske befolkninger med den konsekvens, at opbakningen til krigen kunne gå fløjten.
Og ligesom Trump er den eneste vestlige leder, der forholder sig til dødstallene, er han også den eneste af disse, der vil have fred. Hans primære motivation er human. Således har han igen og igen været ude at sige, at det altafgørende er at få stoppet drabene. Øvrige interesser kommer i anden række. Derfor er han parat til at lave en fredsaftale, der tager udgangspunkt i den opdeling af Ukraine, som foreligger lige nu og er det hidtidige resultat af krigshandlingerne.
Denne tilgang til en fredsløsning deler de europæiske ledere bestemt ikke! De befinder sig stadig i det surrealistiske lala land som de skabte sammen med den senile pauseklovn Joe Biden og hans russofobe og intellektuelt afsporede woke-Demokrater. Et lala land, hvor de europæiske ledere seriøst tror, at Ukraine kan vinde krigen og drive Rusland tilbage bare man sørger for, at de får våben nok. En fredsløsning er derfor først en option, når Rusland er besejret og/eller betingelsesløst har trukket sig ud af de erobrede ukrainske områder (ca. 20 procent af Ukraine) og tillige har opgivet Krim.
En af de førende fortalere for denne totalt fejlagtige og for ukrainerne katastrofale tankegang er den danske statsminister Mette Frederiksen. I løbet af krigen har hun igen og igen udvist en så eklatant uvidenhed om konfliktens historiske kontekst, at dette grænser til dumhed. (For kontekst se 24Nyt: Klumme: USA, EU og NATO vil kæmpe til den sidste ukrainer! ). Ligeledes har en paranoid forestillingsverden og manglen på realistisk dømmekraft og sund fornuft præget hendes handlinger og udtalelser. F.eks. har hun sagt, at: ”Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land.” Hun har også forfægtet Ukraines ret til at angribe mål inde i Rusland med langtrækkende NATO-missiler, som kun NATO/USA personel – ikke ukrainsk militær – er i stand til at betjene, dvs. at NATO vil blive direkte involveret i krigen! Hvor på en idiotskala denne holdning placerer hende, vil jeg lade være op til læseren selv at bedømme. Med Mette Frederiksen i spidsen har det danske folketing indgået en aftale med Ukraine (feb. 2024), hvor Danmark via et sikkerhedstilsagn forpligter sig til at støtte Ukraine med penge og våben de næste – 10 år! Med så lang en tidshorisont for opretholdelsen af krigen, kan det konstateres, at det bestemt ikke er en fredskasket, der trykker statsministeren hoved. Det skal dog tilføjes, at hun ikke er alene. Flere andre europæiske lande, f.eks. Frankrig, Tyskland og England, har givet Ukraine tilsvarende sikkerhedstilsagn.
Hvor Trump med udgangspunkt i det ukrainske folks lidelser arbejder for fred, så ønsker Ursula von der Leyen, Macron, Starmer, Friedrich Merz og Mette Frederiksen med udgangspunkt i en dyb russofobi altså at fortsætte krigen uden hensyntagen til de tusinder og atter tusinder af ukrainere, der betaler prisen i form af død og lemlæstelse.
Forleden (27. apr.) uploadede den ungarske præsident Viktor Orbán et interview på X, hvor han om europæernes tilgang til krigen centralt siger:
”Den krigspsykose der har grebet Europa må slutte. Uden Amerika har Ukraine ikke en chance – alligevel klynger Bruxelles sig til en håbløs krigsstrategi. (…) Jeg mener, at dette er håbløst og det er kun et spørgsmål om tid, før de må følge den vej amerikanere, slovakker, ungarer og den hellige stol (paven, red.) har taget – vejen til fred!”
Orbán har ret: Før eller siden kommer de afsporede europæiske ledere til at se virkeligheden i øjnene og forstå, at de intet kan stille op uden USA. Hvornår dette sker er så spørgsmålet, men måske er en forandring allerede undervejs. I hvert fald synes det korte møde mellem Trump og Zelenskyj i Vatikanet i lørdags (26. apr.) at pege i positiv retning. Ganske vist gjorde Trump det endnu en gang klart for Zelenskyj, at Krim IKKE bliver en del af en fredsaftale og at Ukraine IKKE bliver medlem af NATO, men han karakteriserede efterfølgende mødet som godt og sagde, at Zelenskyj ville freden.
Omvendt advarerede den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, i det tyske parlament (Bundestag) mandag (28. apr.) om, at Rusland var en trussel mod de europæiske demokratier og krævede europæisk handling (krig??). Han sagde: ”Den største udfordring vi står overfor i de kommende år, er krigen i Ukraine. (…) Krigen i Ukraine angår ikke blot landets grænser – den er et fuldstændigt angreb på det europæiske demokrati og frihed. (…) Ikke mere neutralitet. Europa må handle!”
Trump gav søndag (27. apr.) fredsforhandlingerne yderligere 14 dage. Hvis det ikke er muligt indenfor den periode at få de to parter til at indgå en aftale og Zelenskyj/Europa er ansvarlige for dette, så kan en sandsynlig konsekvens være, at Trump trækker sig ud og permanent (indtil en fred) standser USA’s støtte til Ukraine og overlader dette alene til europæerne.
Sker dette, kommer det næppe til at vare længe før det svage og splittede Europa må strække våben og USA igen kommer på banen. Dette vil være den ultimative ydmygelse for de europæiske ledere og vil måske få EU som vi kender det i dag til at bryde sammen. Trump og USA vil sikre, at det ukrainske folk endelig får fred og genopbygningen af det totalt udbombede og afbrændte ukrainske land vil begynde. Ligeledes vil grundstenene blive lagt til et sundt og naturligt forhold til russerne, hvor en erkendelse af, at disse er mennesker ligesom europæerne og amerikanerne med et hoved og to arme og to ben, vil afløse de europæiske leders russofobe vrangforestillinger.