Vi står over for et geopolitisk vendepunkt i forholdet mellem atommagterne Indien og Pakistan. Indus-vandtraktaten regulerer fordelingen af vand i de floder, der flyder fra de indiske bjerge. Det er Pakistans livsnerve – men så længe indisk blod flyder på grund af jihad, kan man ikke forvente, at indisk vand vil flyde til jihadisterne.
Indus Water Treaty (IWT) blev underskrevet i 1960 med Verdensbanken som en af underskriverne. I mere end seks årtier har den været en af de få fungerende samarbejdsaftaler mellem Indien og Pakistan.
Geopolitisk vandskel
Nu ligger aftalen i ruiner. De floder, der flyder fra Indiens bjerge, er Pakistans livsnerve, men så længe indisk blod flyder på grund af jihad, kan man ikke forvente, at indisk vand flyder til jihadisterne.
Efter sidste uges brutale terrorangreb i Pahalgam, Kashmir, hvor 26 mænd, hovedsageligt hinduistiske turister, blev dræbt af pakistanske muslimer, besluttede Indien at suspendere traktaten, indtil Pakistan stopper sin støtte til grænseoverskridende terrorisme – hvilket bogstaveligt talt markerer et geopolitisk vendepunkt i forholdet mellem de to lande.
Beslutningen har gjort verden opmærksom på den tidligere ikke-anerkendte, men livsvigtige traktat for Pakistan.
Seks floder, to grupper
IWT blev underskrevet af den indiske premierminister Jawaharlal Nehru og den pakistanske præsident Ayub Khan den 19. september 1960 “i en ånd af god vilje og venskab” og blev beskrevet som “et historisk skridt i retning af gensidigt samarbejde og fred”.
Målet var at dele Indus’ vand mellem de to nabolande, efter at Indiens deling i 1947 havde skabt et Pakistan uden kontrol over sine vigtigste vandkilder.
- De østlige floder Ravi, Beas og Sutlej blev tildelt Indien.
- De vestlige floder Indus, Jhelum og Chenab blev tildelt Pakistan.
4-1 til Pakistan
Indien fik begrænsede rettigheder til ikke-forbrugende brug af de vestlige floder, som f.eks. udvikling af vandkraft, men kunne ikke blokere eller ændre væsentligt på vandstrømmen til Pakistan.
Resultatet var, at Pakistan fik adgang til omkring 80 procent af vandet – mens Indien måtte nøjes med 20 procent.
Ustabilt og økonomisk tilbagestående
Indus-systemet er mere end vigtigt for Pakistan – det er eksistentielt. Omkring 80 procent af Pakistans landbrugsjord er afhængig af vand fra disse floder. 93 procent af disse vandressourcer bruges til landbrug – rygraden i den pakistanske økonomi. Uden denne ressource kan der ud over vandmangel opstå en fødevarekrise og social uro i et i forvejen ustabilt og økonomisk tilbagestående land.
Af humanitære grunde har Indien aldrig før overvejet at skrotte IWT på trods af gentagne pakistanske forræderier og overtrædelser af fredsaftalen efter den indisk-pakistanske krig i 1971, Shimla-pagten.
Omstændighederne har ændret sig fundamentalt
IWT indeholder ikke en opsigelsesklausul, men artikel 62 i Wienerkonventionen om traktatretten giver Indien mulighed for at suspendere traktaten i tilfælde af en “fundamental ændring af omstændighederne”.