Klokken 09:04 anmeldte en ældre kvinde, at hun tidligere på morgenen havde været udsat for et røveri i sit hjem nord for Store-Heddinge.
Manden bankede på døren omkring kl. 06.45 og var iført overtræksdragt og maske. han sagde, at han skulle ind og sprøjte for insekter, hvilket kvinden afviste.
Han bad derpå om at låne telefonen, og da han kom indenfor, truede han hende med en pistollignende genstand til at udlevere sine værdier.
Sort bil med dækkasse
Herefter forlod manden stedet med kvindens smykker. Han kørte væk i en i sort bil med en dækkasse bagpå.
Han beskrives som: Mand, 180-190 cm høj, Iført: Hvidt arbejdstøj, en hvid hætte over hovedet og orange arbejdsmaske. Talte engelsk med dansk accent.
Vidner som har set den beskrevne bil eller manden i området omkring Bjælkerup/Klippinge nord for Store Heddinge mandag morgen omkring klokken 07:00 bedes ringe til politiet med oplysninger i sagen.