Alle krige, hvor en part besætter en anden parts land, skal ende med en eller anden form for kompromis, hvis det invaderende land ikke er i stand til at fordrive besætteren. Det er det, J.D. Vance nu har foreslået. Han mener, at Ukraine og Rusland skal bytte territorier for at nå frem til en våbenhvileaftale.
Men det er en utålelig tanke for Kiev, som siger, at det ikke engang er til diskussion.
Ukraine har støtte fra Europa, som er ved at overtage USA’s rolle. USA siger, at de vil pakke sammen, hvis Ukraine ikke viser vilje til at gøre indrømmelser.
En fastfrosset frontlinje a la den koreanske halvø ville bane vejen for netop det, som de mest krigeriske i Vesten siger, at de ønsker at forhindre: Oprustning på begge sider og forberedelser til et endeligt opgør.
Når parterne mødes i London på onsdag, siger Storbritannien, at de støtter det amerikanske forhandlingsudspil. Men samtidig støtter de ukrainerne. Det giver ikke mening.
Marco Rubio skulle have været der, men meldte afbud. Det er et dårligt tegn. Han tror ikke, der er noget at vinde.
Under et besøg i Indien onsdag sagde Vance, at det nu er tid til at tage et af de sidste skridt mod en våbenhvile og fred.
Han uddybede dette og beskrev det nødvendige skridt som “fastfrysning af de territoriale linjer på et niveau tæt på, hvor de er i dag”.
– Det betyder selvfølgelig, at både ukrainerne og russerne bliver nødt til at opgive noget af det territorium, de ejer i dag,
tilføjede han.
Trusler om at trække sig tilbage
Vance gentog også truslen om, at USA vil trække sig ud af hele fredsprocessen, hvis der ikke snart sker fremskridt.
– “Vi har fremsat et meget klart forslag til både russerne og ukrainerne. Det er på tide, at de enten siger ja, eller at USA forlader denne proces.
Flere amerikanske medier har citeret kilder, der hævder, at USA vil foreslå at anerkende den ukrainske, russisk-besatte Krim-halvø som russisk.
En sådan anerkendelse var ifølge Reuters en del af en plan, som USA præsenterede på et møde i Paris i sidste uge.
– Kræver accept
Tilsyneladende ønsker USA også, at Ukraine og de europæiske lande skal acceptere, at Rusland nu kontrollerer store dele af fire andre ukrainske amter. For disse områder kræves der dog ingen formel anerkendelse.
USA siges også at være klar til at give russerne et løfte om, at Ukraine ikke vil blive medlem af NATO. Allerede i februar sagde forsvarsminister Pete Hegseth, at NATO-medlemskab for Ukraine var urealistisk.
Ifølge nyhedssiden Axios forestiller USA sig, at Ukraine til gengæld vil genvinde en lille del af amtet Kharkiv, som Rusland har besat.
– Vil ikke acceptere en fastfrosset konflikt
Præsident Volodymyr Zelenskyj har afvist muligheden for, at Ukraine giver afkald på land, og har sagt, at det tilhører det ukrainske folk.
Efter rapporter i flere medier i de seneste dage om den påståede amerikanske plan udsendte den ukrainske vicepremierminister Yulia Svyrydenko følgende besked onsdag:
– Vores folk vil ikke acceptere en fastfrosset konflikt forklædt som fred, skrev hun på beskedtjenesten X.
Hun understregede, at Ukraine er klar til forhandlinger, men ikke til at overgive sig.
Rubio aflyst
Krigen i Ukraine diskuteres onsdag af repræsentanter for Ukraine, USA og de europæiske lande i London. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio skulle oprindeligt have deltaget, men meldte afbud kort før afrejsen til England.
Derfor var der ikke noget udenrigsministermøde, men i stedet samtaler på et lavere niveau. USA er repræsenteret af udsendingen Keith Kellogg, mens Ukraine er repræsenteret af udenrigsminister Andriy Sybiha, forsvarsminister Rustem Umerov og Andriy Yermak, stabschef for den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky.
Samtidig med samtalerne i London gentog Zelensky sit krav om en øjeblikkelig våbenhvile. Efter J.D. Vances udtalelse i Indien sagde en talsmand for den britiske premierminister Keir Starmer, at det er op til Ukraine at beslutte sin egen fremtid. (NTB)
At sige, at ukrainerne er ansvarlige for deres egen fremtid, er en ansvarsfraskrivelse. Vestmagterne har gjort det muligt for ukrainerne at fortsætte krigen i 3,5 år. Ellers ville den have været slut for to år siden. I stedet for at fortælle Ukraine sandheden, vrider vestmagterne deres hænder.
Det er at løbe fra deres moralske ansvar. Hvis USA trækker sig ud, kan det blive svært at bære.
Ønsker større pres på Rusland
EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, ønsker at øge presset på Rusland. Hun er helt klart en høg, et ord, der er faldet i unåde, selv om det er dækkende for den situation, Europa befinder sig i. “Nogle mennesker ønsker at fortsætte krigen for næsten enhver pris. Norge er blandt dem, og det samme er Danmark og Sverige.
EU-Kommissionen overvejer at lovgive om et forbud mod, at europæiske virksomheder underskriver nye kontrakter om fossile brændstoffer med Rusland, skriver Reuters.
Nyhedsbureauet citerer en højtstående EU-embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.
Da nogle medlemslande har sagt, at de vil blokere for EU’s sanktioner mod russisk gas, overvejer Kommissionen andre måder at fremskynde afslutningen af Europas afhængighed af russisk energi.
Kommissionen overvejer andre måder at fremskynde afslutningen af Europas afhængighed af russisk energi.
Ifølge Reuters vil mulighederne for at opnå dette blive præsenteret den 6. maj. Europa-Kommissionen overvejer bl.a. handelsforanstaltninger som f.eks. at forbyde europæiske virksomheder at indgå nye brændstofkontrakter med russerne.
Kommissionen arbejder også på juridiske muligheder for at give EU-virksomheder mulighed for at bryde eksisterende gaskontrakter med Rusland uden at blive straffet, ifølge embedsmanden.
Foranstaltningerne vil være rettet mod europæiske virksomheders køb af russisk flydende naturgas (LNG).
Kommissionen
Selvom gasleverancerne fra russiske rørledninger faldt drastisk efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, øgede EU importen af russisk LNG sidste år.
Sidste år modtog EU stadig 19 procent af sine gas- og LNG-forsyninger fra Rusland (NTB)
.
Hvis Rusland skubbes helt ud, vil Norge vinde, og forbrugerne vil tabe. Priserne vil stige.
Der gøres nu forsøg på at give virksomheder mulighed for at bryde aftaler med russerne. Der er også planer om at beslaglægge de 330 milliarder dollars, som er indefrosset i europæiske banker. Det kan udløse en global krise. Det vil Kina aldrig finde sig i.