Den amerikanske højesteret har med stemmerne 7 mod 2 afgjort, at Trump-administrationen skal sætte deportationen af venezuelanere på et center i Texas på pause. Trump bruger en lov fra 1798 som retsgrundlag. USA nærmer sig en forfatningsmæssig krise.
Demokraterne og de liberale medier er ivrige efter at sikre, at alle, også kriminelle, får individuel juridisk behandling. Biden lukkede mellem 12 og 15 millioner illegale ind i en systematisk invasion af landet, og det ville tage år at køre alle gennem retssystemet. Alle forstår, at det er det samme som at torpedere deportationerne.
Højesteret har i teorien et konservativt flertal, men har vippet i en liberal retning i flere afgørelser. Især Amy Coney Barrett har sluttet sig til de liberale i flere sager. Denne gang har kun to dommere gjort modstand: Clarence Thomas og Samuel Alito.
Trump gør bare, hvad han sagde, han ville gøre i valgkampen: Transportere de illegale ud. De har kostet det offentlige en masse penge og belaster lokalsamfundene, for slet ikke at tale om al kriminaliteten.
Deportationen af kriminelle, der er kommet ulovligt ind i USA, fremstilles som et overgreb. De burde have fuld retsbeskyttelse og en retfærdig proces, men det har de ikke ret til ifølge loven. For at fremskynde processen har Trump påberåbt sig loven om fremmede fjender fra 1798. Den er blevet brugt i undtagelsestilfælde.
Det er den gamle borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union, der har bragt sagen for højesteret, som har suspenderet deportationer af venezuelanere. Maduro nægter at tage imod deporterede borgere.
Ved at nægte at spille bold med præsidenten tager højesteret parti i en kamp mod folket. Et stort flertal af amerikanerne går ind for at deportere illegale. Det er de liberale universitetsuddannede, der er imod. Men deres menneskelighed er en del af et politisk projekt, der skal forvandle USA til et multikulturelt samfund til fordel for Demokraterne. Demokraterne har importeret stemmerne. De håber at køre systemet i sænk, så det bliver umuligt at få de illegale ud.
I den seneste tid har opmærksomheden været koncentreret om Abrego Garcia, en illegal fra El Salvador, som kom ind i landet i 2011. Han er medlem af MS-13-banden, som Trump har erklæret for at være en terrororganisation.
Liberale medier hævder, at Garcia blev deporteret ved en fejl, og at myndighederne selv har indrømmet det. Dette er ikke sandt. En advokat fra justitsministeriet mødte op i retten på egne vegne med en sådan holdning, men blev straks fjernet af justitsminister Pam Bondi.
Garcia boede i Maryland, og senator Chris van Hollen fløj ned for at møde Garcia og tale hans sag. Han kunne ikke få ham ud. Præsident Bukele ser ingen grund til at lade en af sine egne borgere blive sendt til USA.
Van Hollen undlod at stemme for Linken Riley-loven, som kræver udvisning af kriminelle udlændinge. Den er opkaldt efter sygeplejestuderende i Georgia, som blev brutalt myrdet af en illegal. Demokraterne er mere optaget af at beskytte kriminelle illegale end deres egne borgere.
Hvis højesteret stiller sig på de liberales side i denne konflikt, vil det udløse en forfatningskrise.