Trump har overrasket verden atter en gang med en 90-dages toldsatspause. Man har lov til at spørge sig selv: “Er det første skridt i retning af skabelsen af en hel ny handelsparadigme eller er det bare en pause før man genindfører tårnhøje toldsatser på alt fra suppe til smartphones”?
Hvis de bliver genindført, kan jeg forstille mig, at det vil intensivere brug af to allerede eksisterende handelsmetoder. Den første er markedet for kopivarer, hvor forbrugsgoder ligner og føles præcis som ens yndlingsmærkevarer, men i virkeligheden er billigere kopier, som er produceret af virksomheder, der har valgt at fremstille “knock-offs” i lande, der ikke respekterer internationale patenter eller simpelthen ikke er interesserede i at slå ned på sådanne virksomheder eller deres produkter. Vi har alle set Rolex-kopierne, Louis Vuiton-lignende tasker og endda højteknologiske produkter i store amerikanske byer og i Fjernøsten, solgt af gadesælgere. At vende det blinde øje til kan være særdeles indbringende – især hvis man arbejder med regulering og ikke har noget imod at modtage skattefri bestikkelse.
Den anden handelsmulighed – det grå marked – har eksisteret længe, men har ikke været særligt indbringende før nu, hvor handelskrigen gør udbuddet knapt på grund af mindre produktionsvolumener og den reelle frygt for, at importafgifter vil æde sig ind i importørernes indtjening. Det grå marked består typisk af detailhandlere, der sælger mærkevarer, som ikke er blevet erhvervet gennem autoriserede distributører, men i stedet fra uautoriserede leverandører. Et eksempel kunne være velkendte kamerabutikker i New York City, som specialiserer sig i at sælge fotoudstyr, der er blevet købt uden om den normale distributionskæde. En praksis, der typisk starter med at omgå en importør og derefter også en distributør. Disse varer bliver ofte solgt uden garanti, men tilbydes til markant lavere priser, fordi man har skåret mindst ét – og nogle gange to – dyre mellemled væk i distributionskæden.
“Pssst… vil du købe en iPhone?”
Efter implementeringen af præsident Trumps forhøjede toldsatser på kinesiske varer og Kinas gengældelsesforanstaltninger mod amerikanske produkter kan vi forvente, at det grå marked vokser hurtigt. Især fordi importører af produkter fremstillet i Kina – såsom Apples iPhones – vil begrænse deres ordrer, indtil de får en idé om, hvordan forbrugerne vil reagere. Det rejser spørgsmålet: “Vil amerikanske forbrugere overhovedet bekymre sig, hvis kinesisk-producerede amerikanske mærkevarer kommer til at koste dem 30-40 % mere?” Svaret får vi nok snart – måske inden for en måned – men den langsigtede konsekvens vil vi først kende meget senere… og da kan det være for sent. Amerika og resten af verden kan glide ind i en recession, efterhånden som forbrugerne vælger at holde på pengene – enten af frygt eller på grund af reelle økonomiske problemer i deres privatøkonomi. Skulle det ske, vil stater miste værdifulde skatteindtægter, og værst af alt nogle virksomheder vil simpelthen give op, masseafskedige medarbejdere og senere gå konkurs.
Det vil påvirke verdens valutaer negativt – først og fremmest den amerikanske dollar, og måske derefter euroen eller yenen. Dette ville være resultatet af en uheldig sammensmeltning af økonomiske faktorer, fremprovokeret af faldet i aktieværdier (verdens virksomheder ville blive ramt direkte af den manglende investortillid). Kædereaktionen ville påvirke investeringsforeninger, pensionsfonde og millioner af amerikaneres 401(k)-ordninger, som ville blive tømt for værdi. Forbrugerpriserne vil snart stige – selv på varer, der ikke er direkte importerede – på grund af øget efterspørgsel efter lokalt fremstillede produkter fra producenter, der ikke kan følge med. Disse producenter vil pege på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel som begrundelse for prisstigningerne. Effekten vil være endnu større i lande med små hjemmemarkeder og stor eksportafhængighed.
Er en global økonomisk krise den eneste måde at genoprette en international handelsbalance?
Der vil blive peget fingre, samtidig med at hvert enkelt land eller handelsblok iværksætter nødfinansielle foranstaltninger for at stoppe blødningen. Oprydningen vil afsløre, hvilke lande der lander på benene og oplever mindst smerte. Hvis man antager, at lande som USA, der er selvforsynende med fødevarer og energi, overlever relativt uskadt, kan det efterlade mange andre i en situation, der lignede situationen i Europa efter 2. verdenskrig, hvor ødelagte økonomier druknede i gæld og regeringerne kunne ikke betale for den genopbygning (og de importerede varer), der var nødvendige for at genetablere profitabilitet. Det rejser et vigtigt spørgsmål: “Vil USA træde til og hjælpe Europa med at blive en konkurrencedygtig magt igen?”
Ikke nødvendigvis. Jeg tror, USA ville stille visse krav til EU – bl.a. at organisationen ikke genopstår som en handelsblok, men i stedet fokuserer på at styrke de interkulturelle bånd og opbygge et effektivt pan-europæisk militær samt acceptere, at den nye verdenshandelsorden forenkles ved at indføre bilaterale handelsaftaler i stedet for at bruge handelsblok-politik. Europæerne vil uden tvivl være utilfredse med denne udvikling, da de i årtier, mener mange i USA, har forsøgt at holde landet ude af deres markeder. Ironisk nok var det EU selv, der brugte strategien “Europa Først”, så det virker en smule hyklerisk at kritisere Donald Trump for at sige det samme om USA!
Etablering af Det Nye Økonomiske Verdenshandelsråd (New World Economic Trading Council eller NWETC)
Hvis vi formår at undgå at brænde vores respektive handelshuse ned for at beskytte vores markeder, kan der måske opstå håb om at finde løsninger, der kan forvandle det nuværende kaos til en ny orden og skabe et reelt lige handelsfelt internationalt. Det kan kun ske, hvis aktørerne anerkender, at tiden er inde til at handle positivt og permanent og derefter er villige til at sætte sig sammen og skabe et nyt system baseret på ikke-diskriminerende bilaterale aftaler. Disse aftaler ville beskytte medlemmerne mod oprettelsen af monopoler og samtidig værne visse nøgleindustrier mod angreb fra større lande uden for NEWTC, som forsøger at dumpe deres produkter. Det nye handelsmanifest ville forpligte medlemmerne til at forhandle i god tro i tilfælde af stridigheder. Dette nye råd vil ikke helt erstatte Verdenshandelsorganisationen (WTO), men vil begrænse dens myndighed – især når det kommer til stridighedsbilæggelse.
Stiftelsesmedlemmerne af NEWTC vil inkludere USA, Canada og europæiske nationer (inklusive dem, der ikke nødvendigvis er medlem af EU). Fremtidige medlemmer vil blive optaget en ad gangen, men alle vil skulle overholde organisationens grundprincipper. Et af dem er viljen til at indgå bilaterale aftaler med NEWTC-medlemmer og love, at de ikke vil indføre ikke-toldmæssige handelshindringer eller boykotter – samt samarbejde om fastsættelse af fælles standarder for produktsikkerhed m.m.
At pege fingre er ikke vejen frem.
Der er ingen tvivl om, at verden vil pege fingre (sandsynligvis den midterste finger) mod Amerika – og især Donald Trump – som dem, der startede den første verdenshandelskrig, der effektivt var med til at tømme nationernes rigdom og derefter havde frækheden til at forsøge at løse det problem, de selv havde skabt! Amerikanske myndigheder må acceptere denne kritik, men ikke lade sig blive distraheret fra målet om at genetablere balancen i verdenshandlen. Vi, der står udenfor og kigger ind, må gøre vores bedste for at overbevise dem, der sidder ved roret, om, at en fortsættelse af en global handelskrig har dramatiske negative konsekvenser, og at tiden ikke er på vores side. For hver dag der går, tappes verdens rigdom langsomt. Og for udviklingslandene er konsekvenserne endnu værre. Det er bydende nødvendigt, at deres udvikling også bliver en del af beslutningstagernes overvejelser.
Et nyt handelsparadigme kunne løse mange af de mest presserende problemer – både for udviklings- og industrilandene – herunder vedvarende fattigdom og verdens manglende indsats for at beskytte det fysiske miljø, for ikke at nævne det pres, som uretfærdig handel lægger på de nationer, der er villige til at løse problemer gennem krig.