*** 3 stjerner ud af 6
LA COCINA (’køkkenet’) er både skrevet og instrueret af Alonso Ruizpalacios (født 1978). Han er mexicaner og kendt for bl.a. spillefilmene ”Güeros” (2014), ”Museum” (2018) og ”A Cop Movie” (2021).
Hans debutspillefilm Gueros, der ligesom ”La Cocina” er optaget i sort/hvid, vandt fem Ariel Awards i 2015, herunder for bedste film, bedste første film og bedste instruktør.
Handling
Vi befinder os i det travle køkken under Manhattan-restauranten ”The Grill” placeret på Times Square, New York. Hver medarbejder har sin faste plads ved såvel køkkenbordet som i hierarkiet.
Personalet består af mange forskellige etniciteter, primært indvandrere der arbejder illegalt og lever i håbet om at få chefens hjælp til en opholdstilladelse. Hvis altså bare de knokler hårdt nok.
Blandt dem er mexicaneren Pedro (Raul Briones), nu på sit tredje år i køkkenet. Han er lidenskabelig og temperamentsfuld, og grundet sin ilterhed kommer han gang på gang i karambolage med de andre ansatte. Ved at drille, provokere og chikanere får han egne frustrationer ud.
Men Pedro er også sjov, charmerende og hittepåsom, får altid sat fut i foretagendet og er hidtil landet på benene.
Oven i købet har han haft så meget overskud i det ofte tumultariske køkken, at det er lykkedes ham at krydse grænsen mellem kokke og tjenere og indlede et forhold til den smukke Julia (Rooney Mara).
Affæren har fået konsekvenser i form af en graviditet, og Pedro gør alt, hvad han kan for at overbevise Julia om, at hun skal fravælge den abort, hun er besluttet på. At de to, eller rettere tre, skal bygge en fremtid op sammen.
Vil Pedro have held med sine drømme om en tilværelse med Julia og fællesbarn, eller står for mange hindringer i vejen?
Vurdering
”La Cocina” kan genremæssigt placeres som et psykologisk og socialrealistisk drama, hvor en række livsskæbner bliver afdækket. De to hovedtemaer: Illegale indvandreres sveddryppende hverdag & en kærlighedshistorie flettes et stykke ad vejen fermt sammen, og valget af sort-hvid film passer fint til tematikken. På plussiden tæller også, at kameraføring og klipning ofte er original.
Når det alligevel ikke kan blive til mere end tre stjerner, hænger det sammen med et manus, der alt for mange steder halter i troværdighed. Flere at scenerne kammer over, andre bliver trukket for længe ud, hvilket også gør, at filmen bliver alt for lang. Et enkelt optrin, der i en pause fra det hektiske køkken adresserer individuelle drømme, virket decideret påklistret.
På den anden side er filmen ambitiøs og har prisværdigt meget på hjerte ud over ren underholdning. Netop på den baggrund er det en sten i skoen, at de relativt få hvide medvirkende mænd er blevet placeret i – gab-gab usympatiske – ’skurke’roller.
Hollywood-manualen har tilsyneladende meget lange fangarme.
Længde: 139 minutter