Der foregår en opsigtsvækkende magtkamp i Trump-administrationen. Udfaldet af denne magtkamp kan få vidtrækkende konsekvenser for præsident Trumps politiske linje i Det Hvide Hus. Det skriver Wall Street Journal.
Opgøret drejer sig frem for alt om forholdet til den russiske diktator Vladimir Putin. Her deler Trumps rådgivere sig to lejre.
Rubio og Kellogg vil sætte Putin stolen for døren
Centrale rådgivere og regeringsmedlemmer er kritiske over for den Putin-venlige linje, som efter deres mening slår alt for meget igennem i den nye administrations politik, anført af Donald Trump.
Det er udenrigsminister Marco Rubio og Trumps rådgiver Keith Kellogg, der har fået nok af Putin. De tror ikke længere på, at der er en reel vilje til fred hos Putin. De advarer Trump mod at stole for meget på Kreml. (BILD)
Deres råd til Trump er, at han ikke skal give indrømmelser til Rusland, så længe Moskva fortsætter med at angribe Ukraine og kræve retten over ukrainsk territorium.
Witkoff er begejstret for Putin
Men Trump synes at lytte mere til den anden fløj i magtkampen. Den er anført af rådgiveren Steve Witkoff, der trækker i Putins retning. Alt for meget mener kritikerne.
To gange har Witkoff ført personlige samtaler med Putin i Moskva, og det har efter alt at dømme gjort indtryk på ham. Han synes overbevist om, at den russiske diktator ønsker fred.
Men andre iagttagere er blevet langt mere skeptiske over for Witkoff og hans indflydelse. Det bunder blandt andet i, at denne repræsentant for Putin-diktaturet gentager velkendt russisk propaganda, hvilket har udløst forbløffelse og vantro i både Kiev og EU-hovedstæder.
Virkeligheden viser et andet billede af holdningerne i den russiske ledelse. Her har Putin og hans håndgangne folk en væsentligt større indflydelse, end Witkoff giver indtryk af.
Så der tegner sig to forskellige lejre blandt Trumps nærmeste rådgivere. De er ikke skarpt adskilte, men de repræsenterer forskellige tendenser. Kernespørgsmålet er: Hvor kritisk skal man være over for Vladimir Putin?
I Det Hvide Hus foregår der i øjeblikket intense debatter om, hvor kritisk man skal være over for Putin.
Trump er tilbageholdende med kritik af Putin
Trump har leveret kritik af Putin. Men han er tilbageholdende. Det giver problemer, fordi Putin er højst uvillig til at give efter over for noget, med mindre han bliver presset meget hårdt.
Trump har fremført en vis kritik af Putin, men man har holdt en ret forsigtig linje, der ikke bider særlig meget på Putin. Der bliver for eksempel ikke lagt større pres på Putin i form af sanktioner mod den russiske olieeksport.
I Det Hvide Hus diskuteres der meget, om man skal skærpe sanktionerne mod Ruslands olieeksport. Men foreløbig er Putin sluppet billigt. Trump er meget tilbageholdende med at gå i åbent slagsmål med Putin.
Uenighed om skærpede sanktioner mod Rusland
I Det Hvide Hus er der en del diskussioner om. hvorvidt man skal skærpe olie-sanktionerne mod Rusland. Men Trump har ikke haft lyst til en åben konfrontation med den russiske diktator.
Men internt i den amerikanske regering er der betydelige uenigheder om dette.
En gruppe af regeringsmedlemmer argumenterer for at lægge en hårdere linje over for Moskva. Blandt disse hardlinere over for Putin finder man altså blandt andet udenrigsminister Marco Rubio og den ansvarlige for linjen i Ukraine-spørgsmålet, Keith Kellogg.
Steve Witkoff vil gerne give indtryk af, at Putin ønsker fred. Men sagt lidt brutalt, løber han slet og ret politiske ærinder for Putin. Til stor frustration for de røster i regeringen, der mener, at der er behov for at gå hårdere til den russiske diktator og begrænse hans indflydelse.
Forskelle i holdningen til angrebet på Sumy
Disse forskellige holdninger i regeringen afspejler sig i de forskellige reaktioner på de uhyggelige myrderier på uskyldige mennesker søndag morgen i den ukrainske by Sumy.
Disse begivenheder, der kostede 34 borgere livet og sårede 100, har skærpet de spændinger, der findes i og omkring Det Hvide Hus. Trump kaldte blot denne massakre for en “fejl”, mens Rubio og Kellogg talte om en “grusom og tragisk begivenhed”. Kellogg talte også uden omsvøb om “et brud på enhver anstændighed”.
Men Trumps reaktion var påfaldende svag. Det afspejler mere generelt den svaghed, som Trump udviser over for Vladimir Putin.
For over en måned siden kom Trump med et forslag til en betingelsesløs våbenhvile.
Ukraines præsident Zelenskyj sagde med det samme ja til Trumps våbenhvile.
Putin derimod kom med en række krav og betingelser. Og nu en måned senere har Putin fortsat ikke sagt ja til Trumps våbenhvile. Tværtimod angriber han voldsomt ind i Ukraine som i Sumy.
Og Trump har indtil videre lade det ske. Har har snart nået den deadline på 100 dage han selv satte. Ingenting er sket.
Trump siger, at han vil stoppe krigen i Ukraine. Men det kræver, at han sætter Putin stolen for døren og lægger magt bag sine ord.
Men det er han tilsyneladende slet ikke parat til. Man fristes til at sige tværtimod.
Trump-administrationen foreslår nedskæringer på NATO
I stedet for at styrke NATO foreslår Trump-administrationen dramatiske nedskæringer på NATO. Det er NATO’s administration, der skal skæres ned til sokkeholderne ifølge et notat offentliggjort i New York Times (TV2).
Allerede i sin første periode lagde Trump pres på andre lande for at betale deres del af udgifterne. Flere lande blandt andre Danmark har siden taget sig gevaldigt sammen og bruger langt mere på deres forsvar og på NATO.
Men hvis der her og nu uden videre sker nedskæringer vil selvfølgelig svække NATO, hvis det sker.
Alligevel bliver forslaget fremsat i en alvorlig situation, hvor Vesten mere end nogensinde har brug for et stærkt sammenhold i NATO. Vesten og NATO står overfor en voksende trussel fra Putins Rusland.
Denne trussel er så aktuel og alvorlig, at efterretningstjenesterne i Danmark ligesom i andre lande netop advarer mod muligheden for en lokal krig i løbet af to år og en mere omfattende krig i løbet af fem år – på grund af Putins Rusland.
Men denne trussel vil Trump tilsyneladende ikke se i øjnene.
Mange ledere i Vesten fordømte angrebet på Sumy som ren terror.
Men ikke Trump.
Angrebet på Sumy kaldte Trump en fejltagelse
Han sagde bare, at der var sket en fejl. “De havde begået en fejl”. Hvem er ‘de’? Og hvad er det for en ‘fejl’ han taler om?
Spørger man det russiske forsvarsministerium var angrebet dog planlagt og målrettet et mødested for det ukrainske militær. (Berlingske)
Fredag havde Trumps udsending i over fire timer forhandlet ‘fred’ med Putin.
Men Putin vil ikke sige ja til Trumps forslag om våbenhvile. Tværtimod ydmyger Putin Trump ved to dage efter fredsforhandlingerne at angribe Sumy.
Og Trump finder sig i det.
Zelenskyj får skylden
Trump begynder tilmed at give Zelenskyj skylden for krigen.
»Biden kunne have stoppet den (krigen, red.), og Zelenskyj kunne have stoppet den, og Putin skulle aldrig have startet den. Man kan bebrejde dem alle,« lød det fra præsident Trump under et pressemøde i Det Ovale Værelse mandag aften dansk tid.
Efter at have sagt, at det var Putin, der startede krigen, antydede Trump dog ifølge CNN, at det i virkeligheden var Zelenskyj. (Berlingske)
“Hør her, når du starter en krig, skal du vide, at du kan vinde den,” sagde Donald Trump:
“Du starter ikke en krig mod nogen, der er 20 gange større end dig og håber, at folk så vil give dig nogle missiler,” sagde Trump.
Trumps svaghed giver Putins stormagtsdrømme frit spil
Krigen i Ukraine blev startet af Kreml-diktatoren Vladimir Putin. Formålet med krigen var klart: Putin var besat af tanken om at træde i Katarina den Stores fodspor som hersker over et storrussisk rige. Det skulle ske gennem militære aggressioner mod Vesten.
Putin er nu i fuld gang med at realisere sine magtdrømme. Han tog et afgørende skridt ved at invadere Ukraine med det formål at gennemtvinge en russisk underkastelse af ukrainerne.
Det gik dog ikke helt efter planerne for Putin. De dygtige og tapre ukrainere viste sig i stand til at yde en modstand, der sågar i en periode bragte russerne direkte på hælene.
Men trods en formidabel kampindsats havde de ukrainske styrker ikke i længden ressourcerne til at slå Putins russere tilbage.
Ukrainerne gjorde flere forsøg på at bide sig fast i modstanden mod russiske styrker, der talmæssigt og våbenmæssigt var klart overlegne.
Kampen er stadig i fuld gang. Men ukrainerne er pressede. Hvis de skal have mulighed for igen at komme i offensiven, så kræver det en betydeligt stærkere vestlig støtte end den, som de får i øjeblikket.
Det er i lyset af hele denne situation t magtkampen i Det Hvide Hus er så afgørende.