Danmark skal opruste på rekordtid, og der er postet over 300 milliarder kroner ekstra i Forsvaret med ordren »”køb, køb, køb”.
Det lyder godt, men Jyllands-Posten har bragt en opgørelse over, hvornår de forskellige mange militære indkøb, som Danmark kaster penge efter, ser ud til at blive leveret – og konklusionen er ikke prangende. Opgørelsen viser nemlig, at der kommer til at gå langsomt med at få hentet isenkrammet til Danmark. SF kalder det ”kritisabelt og absurd”.
Rammeaftalen om Danmarks forsvar de kommende 10 år består af 17 sider fyldt med mere eller mindre løse erklæringer. Al substans i aftalen er udskudt til delaftaler senere. Tidshorisonterne for, hvornår man kan anskaffe materiel og træne med det, ligger langt ude i fremtiden.
F.eks. vil militære nyindkøb af franske missiler og nye søminer først blive leveret mellem 2027 og frem – det til trods for, at Forsvarets Efterretningstjeneste anslår, at Rusland med sin militære oprustning vil være klar til krig inden længe. NATO og USA skal derfor ikke regne med, at Forsvarets samspilsramte organisation kan opruste effektivt og bruge de ca. 300 milliarder, der i alt er bevilget til forsvaret, på en fornuftig og ansvarlig måde.
Rigsrevisionen har ved flere lejligheder konkluderet, at Forsvaret ikke har de kompetencer, der skal til for at forvalte og kontrollere, at pengene går de rigtige steder hen. Større materielanskaffelser til Forsvaret i gennemsnit er 4,5 år forsinkede. Flere af dem lever ikke op til det planlagte indhold, og det er uklart, om den økonomiske ramme er overholdt.
På grund af den sikkerhedspolitiske situation, herunder ikke mindst et pres fra Trump-administrationen, har SVM-regeringen i marts 2025 droppet de normale udbudsprocedurer, når der sener på året skal indkøbes militært udstyr til det danske luftforsvar. Indkøbene haster så meget, at der ikke er tid til de sædvanlige udbudsprocedurer.
Trods skåltaler og enorme beløb på papiret er Danmark ikke rigtig kommet i gang med selve forsvarsinvesteringerne og anskaffelserne. Man kan jo ikke anskaffe luftforsvar og andet militært udstyr fra den ene dag til den anden. Selv om det bevilgede beløb – 300 mia. kr. – er stort, vil det tage 5-7 år, før pengene er blevet konverteret til en ny brigade af soldater og nyt militærisenkram.
Det bliver også en udfordring at skaffe de ekstra hænder, som skal lære de nye værnepligtige op og som skal kunne udgøre den kommende brigade. I 2022 forlod næsten 1.769 personer Forsvaret. I 2023 var tallet 1.606. Den store personaleafgang er en veritabel ”bombe” under Danmarks planlagte oprustningsindsats. I yderste konsekvens kan personalemangel betyde, at de massive investeringer i kampfly, luftforsvar og krigsskibe ikke får nogen stor effekt.
Den politiske opmærksomhed på at styrke den danske forsvarsindustri har ikke været større i moderne tider. Og selv om man blandt headhuntere og i forsvarsindustrien selv melder om en eksplosion i interessen hos de største erhvervstalenter for at arbejde med forsvar, kan der gå op til otte måneder, fra en ny medarbejder har skrevet under på en kontrakt i en dansk forsvarsvirksomhed, til at medarbejderen får lov til at trække i arbejdstøjet. Problemet er sikkerhedsgodkendelser.
Til kritikken svarer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skriftligt, at regeringen er i “fuld gang”, og at der selv med en hurtig købsproces vil være “leveringstid på en del kapaciteter som følge af lange produktionstider på avanceret udstyr og stort pres på forsvarsindustrien generelt”.
Forsvarets genopbygning går derfor langsomt, ikke mindst fordi Forsvaret skændes stadig om, hvor man skal begynde med den gigantiske transformation af Forsvaret fra at være ynkeligt til at være på højde med det, som Danmarks partnere i NATO forlanger. Den langsomme danske indkøbsproces kan godt frustrere den fungerende forsvarschef, Michael Hyldgaard. ”Hvis der er en ting, der overrasker mig, er det, hvor lang tid ting tager i et samfund som det danske”, siger han til Berlingske.
Flere eksperter vurderer, at der er stor risiko for, at store beslutninger om forsvarsindkøb bliver politiseret af særinteresser frem for at være baseret på analyse og indsigt, og at den reelle genopbygning af det danske forsvar bliver forhalet, indtil krigen i Ukraine er slut, så de 300 mia. kr. i stedet kan anvendes til mere velfærd, sådan som alle folketingets partier inderst inde gerne vil have det.
Så selv om Mette Frederiksen siger ”køb, køb, køb”, går det trægt med at genopbygge forsvaret. NATO og USA skal derfor ikke regne med et dueligt dansk forsvar før tidligst i 2030 eller senere.
André Rossmann