Den Korte Avis | To serbiske mænd blev taget af grænsepoliti, da de rejste ud af Danmark med bilen fuld af tyvekoster

Den Korte Avis | To serbiske mænd blev taget af grænsepoliti, da de rejste ud af Danmark med bilen fuld af tyvekoster


To serbiske mænd er torsdag ved Retten i Sønderborg idømt et halvt års fænge og udvisning med indrejseforbud i seks år.

 

De to serbere på henholdsvis 54 og 43 år blev den 17. januar 2025 stoppet af tysk politi i forbindelse med udrejse af Danmark.

 

Foruden de to dømte var der yderligere tre personer i bilen.

 

I bagagerummet fandt politiet en stor mængde værktøj samt tilbehør til værktøjet.

 

Fattede mistanke om tyvegods

Tysk politi fik mistanke om, at værktøjet stammede fra tyverier begået i Danmark, og de i alt fem personer i bilen blev derfor overdraget til dansk politi.

 

Her blev tre af personerne løsladt efter endt afhøring, da de efter politiets vurdering ikke havde noget med hæleriet at gøre.

 

Til gengæld blev den 54-årige og den 43-årige mand begge sigtet og fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet.

 

Under efterforskningen af sagen har det vist sig, at en del af kosterne i bilen er meldt stjålet, og at der er tale om flere gerningssteder i Danmark.

 

De to mænd modtog begge dommen.





Source link