En 32-årig udlænding er torsdag ved Retten i Esbjerg dømt for både vold, voldtægt og frihedsberøvelse ved Retten i Esbjerg.
Udlændingen blev idømt fem års fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år.
Sagen har kørt ved Retten i Esbjerg over tre dage.
Manden blev dømt for et tilfælde af vold, voldtægt og frihedsberøvelse af en mand i Esbjerg i april 2024.
Plus endnu et tilfælde af vold og voldtægt mod en anden mand i Esbjerg i august 2024.
En særdeles grov sag, lyder det fra anklagemyndigheden
Hos anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi er anklager Jannick Frederiksen tilfreds med dommen.
“Der er tale om en særdeles grov sag med flere voldtægter, hvilket straffen på fem års fængsel også afspejler. Retten har i store træk fulgt anklagemyndighedens strafpåstand, så er jeg er bestemt tilfreds med dommen,” lyder det fra Jannick Frederiksen.
Den 32-årige blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet siden den 1. oktober 2024 og blev fængslet efter dom.
Han ankede dommen.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, der også gælder under ankesagen.