Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio har indført sanktioner mod Argentinas tidligere præsident Cristina Fernández de Kirchner.
Sanktionerne betyder, at hun og hendes familiemedlemmer vil blive nægtet indrejse i USA.
Den tidligere minister for føderal planlægning, Julio de Vido, har også modtaget en lignende hilsen fra Trump-administrationen.
– Fernández og de Vido misbrugte deres stillinger til at organisere og drage økonomisk fordel af korruptionsordninger i offentlige bygge- og anlægskontrakter, hvilket resulterede i, at millioner af dollars blev stjålet fra den argentinske regering, sagde Rubio i en udtalelse fra Det Hvide Hus.
Skandalen blev oprullet
Den sag Rubio henviser til, involverer ikke bare millioner af dollars, men en milliard.
Sammen med sin afdøde mand, Néstor Kirchner, regerede Fernández Argentina uafbrudt i 12 år. Først blev Néstor Kirchner valgt fra 2003 til 2007, før hans kone tog over indtil 2015. Fra 2019 til 2023 var hun dessuden vicepræsident.
Mens det meste gik galt for Argentina under de to radikaliserede peronisters styre, sørgede de selv for at skumme fløden. Der har været en lang række korruptionsskandaler, forbindelser til narkokarteller, mafiaen og iranske terrorister, hvoraf de sidsnevnte var involveret i sprengingen af det jødiske center i Buenos Aires i luften i 1994.
I december 2022 blev Fernández dømt til seks års fængsel og et livslangt forbud mod at stille op til valg for at have begået underslæb for omkring en milliard dollars under sin præsidentperiode. Det svarer til 10,5 milliarder dollars efter dagens kurs.
Sagen havde stor politisk betydning og var sandsynligvis en vigtig faktor i valget af Javier Milei året efter.
Fernández tabte for nylig sin appel, men er indtil videre på fri fod, fordi hun har appelleret igen, til højesteret. Rigsadvokaten har også appelleret til toppen og bedt om, at dommen forhøjes til 12 års fængsel.
Tasker fulde af pengesedler
Anklageskriftet vedrører kontrakter på 51 store offentlige byggeprojekter i perioden 2005-2015. Kontrakterne blev tildelt et firma, der tilhører entreprenøren Lázaro Báez, en af Kirchners tidlige støtter. Anklagemyndigheden mener, at virksomheden blev oprettet med det ene formål at begå korruption. Så snart Fernández forlod præsidentkontoret, blev selskabet lukket ned.
Sagen endte i retten efter at avisen La Nación foretog sin egen undersøgelse og stødte på en privatchauffør der førte en detaljeret logbog over de tasker med kontanter, han havde kørt rundt til tidligere regeringsansatte i en årrække. Pengene blev givet som modydelse for tildeling af offentlige byggekontrakter.
Fernández de Kirchner har benægtet alt. Men der er flere andre sager mod hende, som verserer ved domstolene. Herunder en sag om hvidvaskning af penge, som involverer hendes børn.
– USA vil fortsætte med at fremme ansvarlighed for dem, der misbruger offentlig magt til personlig vinding. Sanktionerne bekræfter vores forpligtelse til at bekæmpe global korruption, sagde Rubio i sin meddelelse.
Likvidation og investorflugt
Samtidig med at Kirchnerne spiste sig mætte, kørte de Argentinas økonomi i grøften og nationaliserede en række store virksomheder og private pensionsfonde.
Pensioner til en værdi af mere end 30 milliarder dollars blev pludselig en del af staten. Det store energiselskab YPF blev direkte eksproprieret i 2012, sandsynligvis stærkt inspireret af Hugo Chavez’ privatiseringsangreb på udenlandske virksomheder i Venezuela mellem 2006 og 2010.
Inflationen var på næsten 40 procent årligt i det sidste år af Fernández’ embedsperiode. Landet havde alvorlige gældsproblemer, investorerne flygtede, og den sorte markedshandel med “blå dollars” blomstrede.
Den 30. juli 2014 misligholdt den argentinske stat, repræsenteret af Cristina Fernández, sine finansielle forpligtelser for ottende gang i historien.